Vor tids gentlemen

Det er så lang tid siden at nogle af dette blads læsere ikke en gang var født. Begyndelsen af 1960erne tilhører en så fjern fortid, at de, der var med på musikscenen den gang, er ved at blive gamle. Hvilket ikke betyder at de er holdt op med at ville være med. De fleste af disse unge oldinge er stadig i live og i fuld vigør.

Tresserne var en brydningstid, nye retninger blev opdaget, diskussionerne var intense. Mænd så sort. I dagbladet Information den 2. oktober 1961 skrev Hansgeorg Lenz: »Are you a gentleman, mr. Paik?« Forud for den sætning havde den koreanske fluxus-kunstner Nam June Paik i forbindelse med en DUT-koncert på Louisiana ladet Lenz indgå som råstof i en happening, idet musikanmelderen fik sprøjtet skum i håret, klippet sit slips over, beskadiget skjorten og undertrøjen revet itu. Lenz' regning på nyanskaffet skjorte, undertrøje og slips blev betalt på anfordring af DUT som uforudsete koncertomkostninger. Kopi af regning fra Krone-Magasin på Østerbro er trykt i dette tidsskrift, nr. 4, december 1961.

Gentleman-like kan man vel næppe kalde nogle af de danske musik-mænds reaktioner, der fulgte i kølvandet på Paiks optræden. Henning Wellejus kaldte det for »Pervers musik for sunde ører, som ... bør holdes inden for et sindssygehospitals rammer« (DMT nr. 4, december 1961). Debatten rasede. De nye udtryksformer blev ikke uden videre accepteret. En af de mere tolerante over for den nyeste musik var radiomedarbejderen Mogens Andersen. Han skriver i samme DMT: »Paik prøver åbenbart at skabe en ny kunstart, en slags sophisticated varieté. Hvorfor ikke?«

Samme Andersen blev en central musikpersonlighed op igennem tresserne. Som følge af sin indsats for den ny musik i og uden for radioen blev han kaldt 'Vor tids Mogens'. I historiens bakspejl er det vel ikke urimeligt at konstatere, at Andersen havde fat i den lange ende.

Strategiernes årti kunne man også kalde tresserne. Mændene sled på sig selv og på hinanden, naturligvis for sagens skyld. Andersen var med i adskillige gode slag helt frem til vor egen tid og deltog kun i få sejrrige tilbagetog. I 1966 blev han centrum for en af de mange diskussioner om udviklingen i Danmarks Radio. Erling Kullberg har studeret debatten - læs hans beretning i dette nummer om de dengang unge: Nørgård, Blyme, Naur, Winkel Holm, Lenz, Lund Christiansen, Nørholm, Gudmundsen-Holmgreen, m.fl. Debatten kan vi bruge som historisk ballast, når diskussionerne om dagens musikliv, herunder den om Danmarks Radios fremtid, føres.

En anden af den tids aktører hedder Bernhard Lewkovitch. Også en af dem, der stædigt arbejder videre med de store spørgsmål. Han rundede for nylig de 70 år og han modtog Carl Nielsen Legatet - for anden gang. Vist så er Lewkovitch en gentleman, men ubøjelig og skarp, når det gælder kvalitet i musikken. DMT har talt med denne støvets sanger i dansk musikliv.

Det er blevet et nummer af tidsskriftet, som skuer tilbage på musikhistorien - måske vi derved kan blive bedre til at tage beslutninger om fremtidens rammer for musikken.