Fra komponist til komponist

Af BENT SØRENSEN

Som komponister er vi i reglen ensomme individer. Vi er vant til at arbejde i vort helt eget tempo. Vant til at tage alle beslutninger selv. Sådan har jeg det i hvert fald. Og havde det, da jeg i 1998 blev inviteret til en operaworkshop i England. Jeg var utrolig tæt på at sige nej. Ja - da jeg kom derover og blev kastet ud i forskellige workshops med sangere og tekstforfattere, jeg slet ikke kendte, var jeg lige ved at stikke af. Jeg gjorde det ikke. Jeg blev; og det er nok det fornuftigste, jeg nogensinde har gjort i mit hidtidige virke som komponist. Jeg blev - gennemførte om man vil - og blev grebet. Jeg forstod at det at arbejde på den måde - hurtigt og i samarbejde med andre - ikke var spildt og ikke ødelagde noget af min egen integritet som komponist. Jeg forstod, at selvom jeg måske ikke hele tiden fik sat den helt rigtige node på det helt rigtige sted på papiret, så fik jeg så meget andet.

Jeg forstod, at operaworkshoppen var en ferie for den indadvendte del af mit komponist-jeg, men til gengæld var en ekstrem opladning af mine inspirationsbatterier, der udmøntede sig i en kreativ eksplosion inden i mig. Efter et par dage blev tiden glemt (som komponist er det at glemme tiden måske det allervigtigste ). Idéer kom hurtigere, end det overhovedet var fysisk muligt at få dem nedskrevet eller forløst.

Den operaworkshop jeg 'overlevede' i England i 1998 er den største koncentrerede inspiration, jeg nogensinde har modtaget. Uden den ville jeg formentlig ikke have været i stand til at skrive den store helaftensopera, jeg i øjeblikket arbejder på.

Siden har jeg mange gange tænkt på, at workshops under den form også burde kunne finde sted i Danmark, så flere komponister kunne udfordres af den situation og få den oplevelse. Med d!sturbances er det pludselig blevet muligt oven i købet med de to englændere, Loré Lixenberg og Kenneth Tharp som ledere af workshoppen. De var to af de absolut mest inspirerende mennesker på den workshop, jeg deltog i."