Berigtigelse

Af
| DMT Årgang 81 (2007) nr. 05 - side 188-188

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Palle Kjeldgaard skriver i marts-nummeret af DMT i sin optimistiske artikel om det nordjyske, at jeg ”som professor og studieleder under denne deroute bærer et ikke ubetydeligt ledelsesansvar for, at det er gået så galt.“

For det første: Siden styrelsesloven fra begyndelsen af 1970erne har professorer ikke haft nogen som helst ledelsesmæssig særstilling. For det andet: Jeg har i de 15 år, min ansættelse på Aalborg Universitet varede, ikke på noget tidspunkt været studieleder og kan derfor næppe derfor tillægges noget ansvar i denne egenskab. Men jeg vedkender mig gerne – som institutleder – min del af ansvaret for tingenes sørgmodige tilstand. Ikke fordi jeg har forsømt at fremkomme med forslag, som efter min opfattelse kunne rette op på tingene. Men som jeg er inde på i interview’et i december-nummeret af DMT, har der ikke været lydhørhed over for disse tiltag. Og blandt andet derfor valgte jeg at trække mig tilbage fra min stilling på Aalborg Universitet.