Mellem fjord og fjeld

Når rhododendron blomstrer, og syrener springer ud, åbnes Bergen Festspillene med overskriften "Nordiske Impulser" og fylder folk og fjelde med et kulturelt bombardement af musik, teater, dans og billedkunst.

I poetiske vendinger hedder det, at Bergen ligger mellem syv fjelde og er indgangen til Norges fjordrige. Til dette kan tilføjes en frisk duft fra fiskehandlernes overflod af friske krabber, rejer og laks. Men hermed er Bergen, foråret 2007, ikke beskrevet. En byvandring tilkendegav straks, at der også var noget andet på færde. Langs vejene blafrede farvede bannere med Bergen Festspillenes logo, og på flere gadehjørner foldede 'happenings' sig ud under navnet "OiOi festivalen", der også var et initiativ fra Bergen festspillene, for at få kunsten ud i bybilledet.

Det viste sig hurtigt, at hele byen summede af liv og musik i de fjorten dage festspillene varede. Til trods for at Bergen Festspillene har 55 år i bagagen, er den præget af redefinering og nytænkning, hvilket i høj grad skyldes Per Boye Hansen, direktøren for festspillene siden 2005. Han har med stort og smittende engagement skabt et nyt image for festivalen, der kaldes "Nordiske Impulser". I ønsket om at komme i dialog med hele verden, bydes der også på nordiske produktioner af udenlandske værker. Boye Hansen forklarer, at det er vigtigt, at Bergen Festspillene differentierer sig fra andre festivaler i udbudet af noget unikt. Han uddyber, at ingen kender Carl Nielsens symfonier bedre end DR Radiosymfoniorkestret, eller spilles bedre end af dem. Det særligt nordiske kan kun nordboerne og det skal med "Nordiske Impulser" i rampelyset.

Danske Impulser

I 2006 havde Bergen Festspillene Finland som musikalsk omdrejningspunkt med Magnus Lindberg som årets festivalkomponist, der i samspil med Sibelius kørte den finske liga i stilling. Dette års festspilskomponist var danske Bent Sørensen, hvis kompositioner åbnede op for lytterens indre depot af gamle eventyr og glemte melodier, der med et musikalsk trylleslag blev vækket til nyt liv, en oplevelse, der heldigvis ikke bare bød sig en gang, men mange. Dette er netop festivalgenrens særpræg, at give publikum mulighed for at opleve en række værker af den samme komponist inden for en koncentreret tidsramme. Athelas Sinfonieta Copenhagen spillede et portræt af Bent Sørensen "Sange i ringe af klokker", der består af ti værker: The Bells of Vineta for trombone, Vuggeviser 1 for klaver, Minnelieder - zweites Minnewater for ensemble, Angelus Waltz for guitar, Ständchen for ensemble, Shadow Siciliano for guitar, This Night of No Moon for ensemble, Midnight Moon for guitar, Vuggeviser 2 for klaver og Birds and bells for solobasun og ensemble. De enkelte stykker blev spillet i forlængelse af hinanden, så man som lytter svandt ind i en trancelignede drømmetilstand, hvor sanserne åbne og modtagelige for Sørensens klange og finurlige instrumenteringer.

Carl Nielsen var den anden store danske komponist, der også blev spillet mange gange gennem de to uger. Et veloplagt DRs Radiosymfoniorkester med Thomas Dausgaard præsenterede ved to koncerter begge komponister. Den første var Bent Sørensens værk Symfoni (der ikke er en symfoni!), samt Carl Nielsens Violinkoncert med et imponerende solospil leveret af Leonidas Kvakos, og Nielsens Symfoni No. 5. Til koncerten dagen efter blev Bent Sørensens Den lille Havfrue opført. Her havde Radioens Pigekor fordelt sig ud i koncertsalen, og sang som sirener i baggrunden til sopranen Inger Dam Nielsen, der i smukt parløb med tenoren Gert Henning-Jensen førte lytteren igennem endnu et af Sørensens eventyr med inspiration fra Andersen. Herefter spilledes Carl Nielsens Klarinetkoncert med Martin Fröst i front, der snoede sig som en slangetæmmer, med musikken helt under kontrol. Radiosymfoniorkestrets sidste festspilsbidrag var Nielsens 4. symfoni, "det uudslukkelige" Koncerten afsluttedes med stående applaus og høje tilråb. Men meget mere end disse to danske komponister prægede dagene i Bergen. Både danske, norske samt svenske komponister og musikere var stærkt promoveret, og blev krydret med musik fra Baltikum og østeuropæiske lande som Ungarn, Polen, Tjekkiet og Rusland.

For earlybirds og natteravne

160 arrangementer blev tilbudt i løbet af festivalen, og med få undtagelser startede hver af de 14 festivaldage med koncert kl. 11.30. En af de fremhævelsesværdige, var koncerten i Griegs hus på Troldhaugen, hvor Den Unge Danske Strygekvartet, for fuldt hus, spillede Hans Abrahamsen, Carl Nielsen og Edvard Grieg. Publikum blev blæst tilbage i sæderne af energien fra de fire strygere, som sad foran et stort panoramavindue, med udsigt til Griegs kompositionshytte, en stor skovsø og træhytter i forskellige farver, der dekorativt syntes kastet ud over fjeldsiden.

Mange aftener afsluttedes med koncert kl. 23.30 under temaet "Late night Logen", der foregik på et gammelt charmerende teater. De tunge prismelysekroner i loftet, de runde borde med stearinlys, blomster og vin i glas gav en afslappet stemning i salen fyldt med trætte festivalgængere, der åbent modtog dagens sidste musikalske indtryk. Konceptet med de sene koncerter var, at publikum ikke vidste, hvad der skulle spilles, men kun hvem, der ville spille. Disse arrangementer gav en fantastisk stemning og var et godt og uhøjtideligt forum for musik og musikalske eksperimenter. En anden idé fra festivalen var "Lunsj i Logen" var en tilbagevendende begivenhed, hvor den norske tv-personlighed Trond Viggo Torgersen inviterede komponister, koreografer, musikere og dansere til et uformelt interview. En fin måde at præsentere et udvalg af kunsterne fra festspillene, og få mulighed for at komme bag om nogle af festspillenes værker. Et godt arrangement der både var oplysende og opsøgt.

Festivalens forskellige koncepter og forskelligartede indhold bød en stor skare op til kulturoplevelser og indblik, og formåede at ramme børn og unge, teatergængerne, symfoniorkester entusiasterne, de operaglade og så videre. Eksponeringen af ni nye musikalske talenter bød også på koncertoplevelser blandt andet den karismatiske violinist Alina Pogostkina, der både spillede koncert med Sveinung Bjelland og en fremragende opførelse i "Late Night Logen" med Martin Fröst.

Nordiske Impulser?

Det klare nordiske signal, festivaldirektøren bebudede, syntes tilsløret til tider. Festspillenes åbningskoncert d. 23 maj bød på uropførelse af Sørensens værk Exit Music, desuden Witold Lutoslawskis koncert for klaver og orkester, samt Sergej Prokofjevs 5. Symfoni. Bergen Filharmoniske Orkester blev dirigeret af Andrew Litton og den verdensberømte norske pianist Leif Ove Andsnes sad ved klaveret. Et rent nordisk repertoire til åbningskoncerten ville have understreget festspillenes nordiske linje og udsendt et mere klart og rungende startskud i Grieg hallen. Også den lange række af tværæstetiske projekter mellem musik, teater og dans der prægede festivalen, var tvetydige i deres nordiske signaler.

Festivaldirektøren sagde, at han i valget af festivalprogrammet havde satset på kvalitet frem for kvantitet og altså ikke konsekvent på publikumssucceser. Per Boye Hansen havde blandt andet hentet en række klassikere, også fra det store udland. Her kan nævnes Calixto Bieitos opsigtsvækkende iscenesættelse af Mozarts Bortførelsen fra Seraillet, som Komische Oper fra Berlin i samarbejde med Det Norske Kammerorkester og Bergen Operakor fik på benene. Mozarts musik sat sammen med vold og sex på scenen gav anmelderne stof til deres artikler og skilte vandende. Men mange overværede seancen.

Til lejligheden var også Die Maβnahme fundet frem, skrevet af Bertolt Brecht med musik komponeret af Hanns Eislers tilbage i 1930. I 1950erne blev værket forbudt på grund af sit stærke politiske budskab, men er nu 77 år senere taget i brug i en ny og norsk version. Den norske og særdeles anerkendte dramatiker Jon Fosses værk Eg er vinden, var et bestillingsværk fra festspillene. Og det samme gjaldt Festforestilling 2007 This Night of No Moon fremført af Carte Blanche & BIT20 Ensemble med koreografi af nordmanden Ingun Bjørnsgaard og musik skrevet af Bent Sørensen. Denne store indblanding af mere eksotiske værker er måske symptomatisk for, at de nordiske impulser ikke magter helt de samme højder som vores øst- og vesteuropæiske begavelser? Eller måske i højere grad ikke regnes som en helt så stor magnet for publikumstiltrækning? Men selvom det nordiske signal viste sig knapt så klart, som først antaget, blev de følgende dage et sandt boom af nordiske impulser, der krydrede sig med andre verdensstrøgs klangfarver. Et pulserende og positivt liv summede ud og ind af koncertsalene ofte akkompagneret af norske begejstrede opadgående gloser, der så summede videre ud i det pulserende festivalliv, for at tage hul på endnu en kulturoplevelse.

Kulturperlen Bergen

Skulle man gå rundt i den tro, at Bergen ligger brak, idet den sidste festspilskoncert klingede ud for dette forår, så tager man gruelig fejl. Bergen er i Norge kendt for sine mange kulturelle, og specielt musiske stærke tiltag. Et af de mere etablerede er Opera Vest, der holder til i Grieghallen, hvor også Bergen Symfoniorkester og samtidsmusikensemblet BIT20 blandt andet spiller. Bergenskjorteærmets helt store es: I 2008 åbnes i Bergen "Den Nye Opera" med Stein Olav Henrichsen som konstitueret operachef. Bergen skinner som en ægte kulturperle, og hel klart værd at holde ørerne åbne for - også selvom det ligger lidt nordligt for kuldskære danskere: Så på med vanten, frem med paraplyen og tag til Bergen og få én på kulturen!

Eva Ohrt er stud. mag. i musikvidenskab, med speciale i Pierre Boulez' musik.