Musikhuset Aarhus version 2.0

Med det nye Musikhuset Aarhus har byens musikliv har fået en imponerende ramme, hvor studerende, talenter, de professionelle og stjernerne er under samme tag. Det ligner et moderne Akropolis – i Århus. I centrum af Århus, blot et langspyt fra Banegården og Bruuns Galleri, ligger flere af byens kunst- og kultur-institutioner side ved side. Mellem Rådhuset og det monstrøst kolossale Scandinavian Congress Center ligger ARoS Aarhus Kunstmuseum, Dansecenteret Archauz, Århus Musikskole, Kulturhus Århus og Ridehuset. Midt i det hele, som blommen i et æg, finder man Musikhuset Aarhus.

Rådhusparken, officerspladsen og skrænten ned mod åen og mølleparken er tæppebombet med ny spændende og betydningsfuld historisk arkitektur. Fra Hack Kampmanns smukke nationalromantiske Statsbiblioteksbygning fra 1902 som i dag huser erhvervsarkivet, over Arne Jacobsen og Erik Møllers stilrene Rådhusbygning fra 1941, til Schmidt, Hammer & Lassen ARoS fra 2004. Stil og æstetik er her nok af, og referencerne spænder vidt. Fra romantiserede oldnordiske templer og middelalderborge over nøgtern stilbevidst funktionalisme til en subtil postmoderne inkarnation af Dantes helvede – i mursten. Også i denne sammenhæng markerer udvidelsen af musikhuset sig flot. Bygningens centrale dele er beklædt med kobber som med tiden patinerer og bliver irgrønt, så bygningen kommer til at matche byens kirketage. Hvem sagde kulturtempel?

Kjær og Richters gamle musikhus fra 1982 er med tegnestuen C.F. Møllers tilbygning ikke bare blevet udvidet. Tanken var fra starten at samle en række betydelige kulturinstitutioner med omdrejningspunkt i musikken centralt i byen. Det nye musikhus rummer således, udover musikhuset, som i sig selv er en stor koncertarrangør, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, børneteatret Filuren samt ikke mindst Det Jyske Musikkonservatorium. Scener, professionelle producenter og arrangører samt en uddannelsesinstitution i ét og samme hus, der tilmed er bygget, så studerende og professionelle går rundt mellem hinanden. Kort sagt: et byggeri med en vision.

Musikhuset er med udvidelsen blevet godt dobbelt så stort og har fået en række nye sale. Store sal, Lille sal og Filuren, som er kendt af alle århusianske koncertgængere, er der endnu, men fra den eksisterende musikhusfoyer kan man gennem en ny passage, ”strøget”, nå tilbygningen, hvor man finder ”torvet”, som åbner adgang til tre helt nye sale: Symfonisk sal, Rytmisk sal og Kammermusiksal – og konservatoriet. Tilbygningen er udsmykket af den dansk-svenske kunster Ingvar Cronhammer. De gennemgående farver i udsmykningen er sort, rød og irgrøn, så bygningens ydre og indre hænger smukt sammen. Kronen på værket er en sort marmorfontæne med en hyldest til musikkens skytshelgen Skt. Cecilie.

Elendige tilgangsforhold

Så vidt det nye musikhus’ ydre, men hvad med det indre, hvad med akustikken og de praktiske forhold? Lad det være sagt med det samme. Akustikken er i verdensklasse. John Christiansen fra Morgenavisen Jyllandsposten gav i en anmeldelse akustikken i Symfonisk sal fuldt hus med seks stjerner. Det manglede bare, for Symfonisk sal er bygget specielt til symfonisk orkestermusik. Udgangspunktet for proportionerne er den berømte gyldne sal i Musikverein i Wien. Salens mål er udvalgt af akustiske hensyn, og med vægge, tæpper og akustikpaneler kan rummets klang ændres ganske betydeligt. Den fine akustik og det faktum, at Aarhus Symfoniorkester nu prøver i den samme sal, som de spiller koncerter i, har allerede givet orkestret et velfortjent og hørbart løft. Orkestret klinger nu smukt og distinkt, noget som formidlet og markedsført rigtigt kan være af umådelig stor betydning for den klassiske musik i byen. Rytmisk sal og Kammermusiksalen har mange af de samme fine akustiske kvaliteter som Symfonisk sal, og med den lange række af fremragende solister og ensembler der allerede er i byen, er der meget at glæde sig over for det århusianske koncertpublikum og dem, hvis vej falder forbi.

Det kompromisløse arbejde med akustikken i salene genfinder man desværre ikke helt i arbejdet med de praktiske forhold og bygningens finish. Det lyder jo meget smukt, at publikum bevæger sig via strøget til torvet og derfra videre ud i de nye sale, men i realiteten er det en lang, besværlig vej med mange trapper og afsatser. Er man en ung musikstuderende eller en gymnasieelev på ekskursion med sin musiklærer, går det fint, men det almindelige klassiske publikum, som ikke er så godt gående, er sendt på lidt af en stroppetur.

Hvad værre er: Tilgangsforholdene for musikerne til kammermusiksalen er mildt sagt elendige, og finishen i det nye fine hus lader en del tilbage at ønske. Efter bare et måneder er der allerede synlig slitage på gulv og vægge. Et konservatorium er en uddannelsesinstitution, som slides og slides kraftigt, men det er huset tilsyneladende ikke bygget til.

Unik chance for udvikling

Slagordene i Århus kommunes kulturpolitik har i de sidste mange år været høj kvalitet, og den skitserede strategi for kulturpolitikken frem mod 2017, hvor Århus satser på at blive europæisk kulturhovedstad, ligger da også i forlængelse heraf. I planerne for kommunens kulturpolitik 2008-2011 er der således lagt op til en række højt specialiserede produktions- og kompetencecentre, hvor de enkelte kunstarter får mulighed for at udvikles. Visionerne er på plads og centre for scene- og billedkunst er på skitsebrættet.

Der er ingen tvivl om, at det er positivt med koncentration af viden, erfaring og kompetencer i specialiserede og professionelle produktionscentre, ligesom ideen med at lade studerende, talenter, de professionelle og stjernerne være under samme tag virker helt rigtig.

Det Jyske Musikkonservatoriums godt 300 studerende skaber allerede nu et dejligt og anderledes liv i musikhuset. I dagtimerne ser man nu betydeligt flere mennesker – vel at mærke flere unge mennesker – som færdes hjemmevant. Antallet af aktiviteter i huset må uundgåeligt stige mærkbart, og de studerende har det med at trække familie, venner og bekendte til.

Så vidt så godt. Musiklivet i Århus har med udvidelsen, eller måske rettere opgraderingen af musikhuset, fået en unik chance for at udvikle sig. Man må håbe, at institutionerne i huset forstår at udnytte de nye rammer optimalt og sikre den udvikling, som kan gøre Århus til en central og betydningsfuld musikby – ikke bare i dansk sammenhæng. Det er jo i høj grad et kulturpolitisk spørgsmål, for som bekendt gør flotte rammer det ikke alene.

Musikhuset Aarhus er tegnet af Kjær og Richter og indviet 27. august 1982. Musikhusets tilbygning er tegnet af tegnestuen C.F. Møller og færdiggjort i 2007.

Musikhuset ligger centralt placeret i Århus midtby. Før udvidelsen afholdt musikhuset ca. 800 koncerter om året, og forestillinger og arrangementer havde ca. 800.000 gæster om året.

Efter udbygningen rummer musikhuset følgende sale og scener:

• Store sal med plads til ca. 1.600 publikummer

• Symfonisk sal med plads til ca. 1.200 publikummer

• Rytmisk sal med plads til ca. 1.000 publikummer

• Lille sal med plads til ca. 300 publikummer

• Filuren med plads til ca. 150 publikummer

• Kammermusiksalen med plads til 120 publikummer

Følgende institutioner har hjemme i musikhuset:

• Det Jyske Musikkonservatorium

• Aarhus Symfoniorkester

• Den Jyske Opera

• Børneteatret Filuren

Kilde: www.musikhusetaarhus.dk