2-18. juni lægger Struer gader, pladser, parker m.m. til landets hidtil eneste festival for stedsspecifik lydkunst. Festivalleder Jacob Kreutzfeldt fortæller om Struer Tracks, som festivalen er døbt.

“Struer Tracks er en festival for lydkunst. Kernen er udstilling af lydkunstværker, og værkerne er stedspecifikke i den forstand at de er tænkt eller tilpasset til Struer og til de konkrete steder. Uden om udstillingen har vi en række arrangementer, koncerter, workshops og præsentationer, hvor vi inviterer borgere og besøgende til at lytte og give lyd”, indleder Jacob Kreutzfeldt.

Han uddyber, hvordan de urbane og offentlige rammer spiller med på lydkunstens præmisser på en helt anden måde end eksempelvis de traditionelle, hvide gallerirum.

“Vi ville gerne skabe situationer, hvor publikum møder kunst i hverdagen – frem for på museer eller i koncertsale. Her er der mulighed for at kommunikere på andre planer, end når det foregår på institutioner. Ved at arbejde i det offentlige rum er der en anden mulighed for at værkerne kan overraske folk i hverdagen. Det gælder for al kunst i det offentlige rum, men måske i særlig grad for lydkunst, hvor kan komme komme snigende og blande sig med omgivelsernes lyd”, forklarer han.

Valget af lige netop Struers offentlige rum som ramme for festivalen er langt fra tilfældig. Det lokale byråd har med en strategisk satsning brandet den midtjyske købstad under navnet Lydens By. Knap en femtedel af de ca. 10.000 indbyggere er da også beskæftiget hos byens største virksomhed, B&O, der er verdenskendt for især lyd-elektronik af høj kvalitet.

“Man har gennem de seneste 5 år arbejdet med at opbygge en identitet og kultur omkring lyd i Struer – ikke mindst baseret på at Bang & Olufsen har ligget i Struer i mere end 90 år. Det betyder at vi kan trække på initiativer og kompetencer, som vi ikke ville kunne finde i andre byer – og slet ikke i byer af Struers størrelse. F.eks. har Ursula Nistrup haft mulighed for at samarbejde med folk med stor teknisk kompetence på B&O, og vi kan spille Jacob Kirkegaards og Peter Albrechtsens Dolby Atmos-værk Den Usynlige By i en af de mest veludstyrede provinsbiografer, jeg nogensinde har set”, konstaterer han.

Udover at bidrage med gode tekniske faciliteter og samarbejdsmuligheder, kan Struer også noget andet, som kunst-hovedsæderne Aarhus eller København ikke kan.

“Struer Tracks er også et forsøg på at aktivere en anden lokalitet end de metropole omgivelser, som samtids- og lydkunsten tit præsenteres i. Struer er en provinsby, og med festivalen vil vi gerne undersøge mødet mellem samtidskunst og provinsby. Det er håbet at værkerne kan være med til at sætte fokus på steder, identiteter og kulturer, der kendetegner provinsdanmark – der jo trods alt er den største del af landet”, afslutter Jacob Kreutzfeldt.

Det er ambitionen, at Struer Tracks skal udvikle sig til at blive en international biennale for lydkunst, der således indtager Struer næste gang i 2019 og hvert andet år derefter.

Hvad? Struer Tracks
Hvor? Forskellige lokationer i Struer
Hvornår? 2-18. juni 2017

Læs mere om festivalen og se det komplette program af udstilling og arrangementer på festivalens hjemmeside.

© Niklas Ottander

»Music is a deep, but not serious, spiritual practice, in which creator, collaborator, and consumer alike are their own personal pope.«

James Black (b. 1990) is a composer, performer, and artistic director of Klang Festival – Copenhagen Experimental Music. Originally from Bristol, England, they moved to Copenhagen in 2013. Black's works have attracted a large amount of attention both nationally and internationally for their signature combination of artistic courage and vulnerability, described by the Danish Arts Council as »a universe of real madness where everything goes«. Their work is a deep and personal exploration of topics such as religion, loss, and queer identity, that is unafraid to be stupid or serious in any direction.

© Christian Klintholm

»Music is just something for me.«

Christian Juncker is a Danish musician and songwriter who has released a number of Danish-language albums. He debuted in 1995 with the band Bloom. Together with his friend Jakob Groth Bastiansen, he formed the duo Juncker in 2002. He is also behind the Christmas carol »Luk julefreden ind« from 2024.

© Guy Wasserman

»Music, for me, reveals the emptiness of boundaries and definitions – in consciousness, in space, and in music itself.«

Idan Elmalem is an oud player and composer working across world and popular music, now presenting his debut instrumental EP and live performance project. Following years of collaboration within the Israeli music scene, he turns toward a more personal and intimate musical voice, blending traditional oud with a contemporary sensibility. Influenced by his studies with master Nissim Dakwar, Elmalem’s music explores the space between tradition and innovation. His debut EP, Time, features three live-recorded pieces that move between past, present, and future, combining classical Arabic and Persian elements with jazz, minimalism, and cinematic sound. Based in Tel Aviv, Elmalem draws on his Moroccan-Danish heritage in his work. He is a graduate of the Jerusalem Academy of Music and Dance and is currently pursuing a Master’s degree in Ethnomusicology at the University of Haifa, alongside his work as a player and composer.

© PR

On May 29, the Aalborg-based collective Datahaven9000 takes over the venue Skråen, transforming its main hall into a concentrated one-day festival of electronic music. The event is part of the concert series Bystanders #3, where the stage is handed over to local scenes rather than the venue’s in-house programming.

© PR
© PR

Two of contemporary music’s most uncompromising material thinkers meet on Music for Intersecting Planes: the American organist Kali Malone and the French cellist Leila Bordreuil. Malone works with oversaturated blocks of sound and sonic mass as a sustained pressure, while Bordreuil seeks friction – her cello a recalcitrant organism that creaks and resists.

What they share is an ascetic attention to the specificity of their instruments. The organ and the cello are pushed to their outer limits, where recognizability dissolves and overtones emerge like hidden entities.

The title pieces, »Intersecting Planes I» and »II«, unfold as undulating ruptures of sound: animalistic, almost elephantine cries that surge forward and recede again. Only rarely can the sound be identified as organ or cello. (»Pilots in the Night« comes closest to a familiar balance between the organ’s gravity and the cello’s resistance.) Otherwise, the music moves within a field between the metallic and the electronic, as if the sound originates neither from strings nor pipes.

It is not mass that is being explored here, but rather a kind of hollowness: an airiness that is not light, but permeated by an indeterminate resonance – something ancient, almost ceremonial. The album holds something far more porous and open than Malone and Bordreuil’s earlier works. The sound appears as a concave form, bending inward, like an absence of material. The sonic landscape carries its own dissolution within it as an inherent delay – as if the music exists, first and foremost, as the erosion of something one thought one heard.

English translation: Andreo Michaelo Mielczarek