På Pulsar fik man som altid årets store chance for at finde ud af, hvad den unge generation af komponister beskæftiger sig med. Langt det meste af musikken var god og interessant og blev både spillet og præsenteret, så den kom til sin ret.
Under temaet TOUCH ME satte den nyligt afholdte udgave af SPOR eksplicit fokus på kropsligheden, på sanseapparatet og på at skabe oplevelser, ’hvor krop og intellekt ikke er modsætninger, men i frugtbar friktion’.