Berg er elev af Arnold Schönberg og følger tildels dennes udvikling fra senromantik hen mod et mere atonalt udtryk. I 1920’erne begynder Berg tillige at anvende dodekafon sats-teknik, dog mindre dogmatisk end sin lærer og undertiden med en tendens til dur-moll-tonalitet. Berg bibeholder livet igennem en senromantisk gestik og formgivning i sine kompositioner. Operaen “Wozzeck” (1925) gør ham berømt i sin samtid og violinkoncerten (1935) er i dag standard-repertoire i orkesterlitteraturen.