Et centralt karakteristika for Jeppe Just Christensens musik, er stramheden i materialet. Der er mere eller mindre subtile træk fra den danske version af minimalismen: ny-enkelhed, men den typiske minimalistiske, velsmurte symaskine er helt fraværende. Her støder tandhjulene konstant sammen, og selv om der er (ekstremt) mange gentagelser, findes disse kun isoleret inden for musikkens mange lag, og gør musikken kompleks og intens.