Hvordan balancerer komponister mellem inspiration, lån og appropriation? Musikalsk skabelse har altid været en dialog med fortiden og omverdenen – men hvor går grænsen mellem kunstnerisk udveksling og etiske dilemmaer?
Det folkelige og det eksperimenterende slås ikke mod hinanden på en af Norges største kulturfestivaler. Her er plads til easy listening og musik om livets største dramaer.
Allerede på bogens første side mødes læseren med Andrew Mellors redegørelse for et møjsommeligt besøg i de uigennemtrængelige, finske skove. »The Northern Silence« er ikke uden problemer, men kan bidrage til at holde den vigtige samtale om nordisk musik og kultur i det 21. århundrede gående.
I 1800-tallet anså man den "naive" folkelige musik for at være et symbol på nationens åndelige væsen, og folkemusikkens melodik blev set som "ren" og "uspoleret". Og i sidste halvdel af århundredet opfattede man brugen af den slags musikalsk stof som en genvej til det brede musikpublikum.
Fra midt i 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede betød æstetiske impulser fra bestemte lande, regioner eller musikkulturer en afgørende udvidelse af europæisk musikkultur, først i form af såkaldt "nationalromantik" (komponister som f.eks. Frédéric François Chopin, Bedřich Smetana, Antonín Leopold Dvořák, Edvard Grieg, Mikhail Glinka, Leoš Janáček