interview
Sådan lyder musikken i morgen
En af Europas ældste festivaler for moderne klassisk musik kommer til Aarhus. Vi tegner et portræt af Ung Nordisk Musik, der er tidsløs som Madonna og rummer islandske vulgariteter fra 1612.
kortkritik
Hovedspring i containeren
»Der er spildmateriale derude, som ikke må gå til spilde. Spændende idéer og lyde materialiserer sig ofte i randområderne af objekternes egentlige intention.«
kritik
Lydens vandring i Vang
Martin Lohses »Echoes off Cliffs« var en elektroakustisk hyldest til Bornholm – og til ekkoet – der indrammede det evigt pirrende spørgsmål: Hvor går lyden hen, når den går ud?
kritik
Himlens brændende blik
Den litauiske operainstallation »Sun & Sea«s artificielle, evigt cirklende strandkollage nytænker operaformatet og kunstnerisk klimaaktivisme på morbid og morsom vis.
kortkritik
Til rave med Teletubbies
»Fire sortklædte mænd i helt hvide høje hæle udførte to forskellige, velkoreograferede serier med hælene som percussion.«
notits
Hvid røg over Seismograf
Andreo Michaelo Mielczarek bliver ny ansvarshavende redaktør for Seismograf, når Sune Anderberg stopper til august.
essay
Til koncert i … supermarkedet!
På den ene side har vi mallsoft, der romantiserer indkøbskurvens verden. På den anden side: field recordings udgivet af Lidl.
kortkritik
Konstrueret krop komponeret
»De mandlige kroppe træder frem mod kvindekroppen – først den ene, siden de to andre – og spiller en typisk Ernst-koreografi af armbevægelser.«
kortkritik
Simuleret ursuppe
»Faktisk er det, som om alt ved denne musik simulerer. Hypervirkelighed a la Baudrillard i øverste potens, et simulakrum af et simulakrum.«
kortkritik
Over jorden, under tiden
»Vanessa Amara gør sig i en form for underspillethed, der opfordrer til både mere og mindre fokuseret lytning. Begge tilgange anbefales herfra.«
lyd
Hvad skal vi med musikkritikken?
Vi inviterede de to kritikere Anna Ullman og Thomas Michelsen til en samtale om kritikkens status og udfordringer i dag.
kortkritik
Vidne til ophøret
»En verden af iskold sol og helvedsblomster toner frem i Gísladóttirs musik; bredt hvislende droner sat over for kontrabassens på samme tid meditative og foruroligende botanisering.«