Blokfløjtedebat - punktum finale
BLOKFLØJTEDEBAT - PUNKTUM FINALE
— eller i hvert fald semikolon og tankestreg —
Et egentligt svar på Irmgard Knopf Mathiesens indlæg i DMT med overskriften »Blokfløjtedebat« har jeg desværre ikke tid til at give nu, da al min tid er optaget af nogle undersøgelser vedrørende de blokfløjteproblemer, vi er uenige om. Når forsøgene er gennemført, vil
de formentlig give et tilfredsstillende svar - også til I. K. M.
Derimod kan jeg ikke godtage påstanden om, at jeg har gjort mig skyldig i citatfusk - eller forkert kildeangivelse, idet brevet fra 25/9 67 efter min og andres mening kun kan opfattes som en officiel udtalelse. Niels Bak.
Oplysninger fra DMT's redaktion:
Niels Baks igangværende undersøgelser foregår på Eksperimentalfonetisk Laboratorium ved Københavns universitet. Han har modtaget indbydelse fra Taltransmissions-laboratoriet, Kungliga Högskolan, Stockholm, til et halvt års ophold der som gæsteforsker.