Spil ægte rødt

Af
| DMT Årgang 46 (1971) nr. 06 - side 162-163

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

SPIL ÆGTE RØDT

Musikken til den nye danske succes-film »Den forsvundne fuldmægtig« er komponeret af en garvet »avant-garde-komponist«: Henning Christiansen. — Han skriver i filmens programavis følgende »programerklæring« under overskriften:

Svend Hansen ringede en aften ved 10-tiden og spurgte i første sætning om jeg ville skrive musik til den forsvundne fuldmægtig — mægtig, sagde jeg. Jeg kommer omgående og kikker på billederne. Endelig en opgave hvor startskuddet (Romanen - Scherfig) kommer fra en mand med rigtig rødt blod i årene. Allerede på vejen hjem til Møn havde jeg fuld tryk på hornene, og nu gjaldt det om at finde ind til Amsteds fine, skrøbelige, hårdt tilkæmpede lillebitte lykkehjørne. Et lille sart valsemotiv blev udgangspunktet. Jeg elsker valsen og er meget ked af, at beatmusikken stort set ikke har brug for den. Den er rund i rytmen og svinger mellem glæde og sorg, så det kan forstås. Hornene brugte jeg til at skildre det heroiske ved Amsted, de store beslutninger, den reneste vildskab, en lynende snarrådighed hos den ellers tilbageholdne, afdæmpede fuldmægtig i noget så afskyeligt som forsvarsministeriet. Dengang, Í 1938, var der også god grund til skepsis overfor den politiske stilling her i landet til Nazi-Tyskland. I dag er den samme slags politikere klar til at sælge landet for en ret linser. Fascismen er overhovedet ikke forsvundet i Vesttyskland og de andre EF-Iande, den har bare taget et andet ansigt på. De er ude af stand til at tænke socialt i EF, og jeg gider ikke være i stue med folk, der ikke kan tænke socialt. Naturligvis skal man tålmodigt arbejde for en socialindstilling hos hele menneskeheden. Det er mærkværdigt, at alle ikke uden videre kan se, at vi alle er bedst tjent med at alle har det økonomisk trygt. Profit er det rene pjat. Hele EF stinker af profit. Hvis halvdelen af Danmarks befolkning er så profitgale, at de absolut vil ind i EF, så del landet. Jylland hænger pænt sammen med EF, så lad os afstå Jylland til profitgalie og lad os andre bygge noget op, hvor der alvorligt kan arbejdes på at hjælpe alle de dårligt stillede lande, som EF lader i stikken. Undskyld Jylland, men det var bare et praktisk forsøg.

Amsted har det bedst i fængslet. Jubler med horn og dumdada, men det må have været før fængslerne blev politiske. Der laves måske stadig små efterårs-bræk for at komme ind i varmen og få lidt mad vinteren igennem, men selvfølgelig er det en åndssvag løsning, absurd. Scherfik er vores bedste forfatter, kras satire. Jeg har villet skrive en ægte kommunistmusik, vaskeægte toner. Væk med EF-musikken, elektrofonien og kryptiske musikalske eksesser, Darmstads-gas og den kvæstede østerlandske filosofiske import, skalkeskjul, udenomssnak. Videre med den progressive menneskelighed. Borgerløn. Produktionsmidlerne og jorden skal tilhøre os alle, og vi skal have glæde af det. Rent symbolsk hænger mit håb i tonerne i filmens sidste klaver-vals, spillet af rigtige menneskehænder.

Svend Hansen skal spille meget mere ægte rødt, det er et godt spil. De blegrøde forhold her i landet gør filmbranchen temmelig håbløs, vel bliver den hjulpet, men halvhjertet er hjælpen. Man vil kun hjælpe, så vort lille sprogområde kan konkurrere med de store kommercielle filmmarkeder. Der kommer alt for få ægte røde film frem, og film er det rigtige medie at fortælle mennesker sandheden i. Opera, koncert, radio og fjernsyn er i lommen på de besiddende, alle de blegrøde sidder ved roret Den frit producerede film har endnu livskraft og mulighed for at køre for fuld udblæsning. Der skal endnu skillinger til, men er viljen der - jernhård - kan det lade sig gøre. Urenhederne i det økonomiske spil må man foreløbig finde sig i, så længe de politiske konditioner er som de er. Sidde med hænderne i skødet, det skal man i hvert fald ikke.

Henning Christiansen.

Årgang 46/1971, nr. 06