Postmodernisme

Af
| DMT Årgang 60 (1985-1986) nr. 01 - side 3-3

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Postmodernisme - disse års magiske ord, bringer skrivende folk fra samtlige kunstarter sammen til debatter, paneldiskussioner og kronikserier. DMT vil i år prøve at indkredse begrebet med udgangspunkt i musikken. Jens Brinckers artikel kan således betragtes som et oplæg til debat. Vi modtager meget gerne bidrag med kommentarer hertil, ligesom vi i årets løb vil invitere komponister, filosoffer, malere og arkitekter til at tage del i diskussionen.

DMT har i år 60 års jubilæum. Det skal fejres - og vi vil gøre det ved at lade årgangens sidste nummer blive et samlet index over samtlige numre af DMT, fra 1925 til 1985. Et sådant index har for mange været på ønskelisten i lang tid, for her er en uvurderlig kilde til belysning af dansk musiks historie i dette århundrede. Vi håber på de bevilgende myndigheders hjælp til at dette kan gennemføres.

Med denne årgang af DMT sker der ændringer i redaktionen. Anne Kirstine Nielsen er blevet tilknyttet Danmarks Radio og har således ikke længere den fornødne tid til con amore-arbej-det på redaktionen. Vi ønsker held og lykke og takker bladets første kvindelige redaktør for indsatsen i perioden 1980 til 1985. Samtidigt byder vi velkommen til Jesper Beckman.

DMT-redaktionen, DUT-bestyrelsen