Anmeldelser - Sang og klaver

Sange af: Shubert, Brahms, Nielsen, Nørgård, Heise, Lutoslawski. Hanne Stavad, sang; Peter Westenholz, klaver; Morten Zeuthen, cello. Danica DCD 8143.

Af KASPER HOLTEN

Sangen er en unik udtryksform, der på ganske kort tid kan fortætte et stærkt indhold i kombinationen af poesi og musik. Derfor er det naturligvis en udtryksform, der gennem tiderne har appelleret til mange komponister. Et udvalg af nogle af denne traditions fremmeste repræsentanter kan findes på denne ny compact disc fra Danica, hvor alten Hanne Stavad til Peter Westen-holzs Haverakkompagnement synger sange af Schubert, Brahms, Carl Nielsen, Per Nørgård, Heise og Witold Lutoslawski.

Udvalget af sangene kan forekomme tilfældigt. John Christiansen forsøger i noterne i det udmærkede teksthæfte at sammenfatte temaet som livet og døden og derimellem kærligheden'.

Det er da ganske rigtigt også temaet for ganske mange af sangene på disc'en - som det er for mange andre sange, der ikke er med her. For netop denne kunstform, der forener musikken med poesien, har jo en særlig kapacitet til at behandle disse uhåndgribelige emner.

Så temaet for udgivelsen kunne måske snarere betegnes som et portræt af denne udtryksform, som seks komponister fra forskellige epoker har brugt den.

Og det bliver et smukt portræt. Hanne Stavad har en meget speciel, dyb og mørkt klingende stemme. Måske har hun ikke den helt store nuancering eller indlevelse, men til gengæld skorter det ikke på hverken dramatik eller den store romantiske pathos.

Sidstnævnte får i Schubert-de-len rigtig lov til at udfolde sig, som i ""Ganymed""-lieden, der hymneagtigt beskriver yndlingens ophøjelse til gud gennem kærligheden.

Mere dramatik er der i Per Nør-gårds to første sange fra. prologen til ""Det guddommelige Tivoli"". Her reber Hanne Stavad i ""The Kill"" op til en veritabel orkan af en fødsel.

Lutoslawskis fem sange er korte og fortættede, et glimrende eksempel på et meget ekspressivt musikalsk sprog. Hanne Stavad kommer knap så meget til sin ret i de mere jordnære sange. Heises ""Gudruns Sorg"" falder uden for nummer, mest på grund af sin episke karakter, der får den til at virke omstændelig i forhold til de andre sange. Også nogle af Schubert-liederne som ""Lachen und Weinen"" bliver hos Stavad en kende for storladne for min smag. Til gengæld er Brahms' to sange for alt, klaver og cello et absolut højdepunkt på disc'en. Morten Zeuthens cello væver sig fortryllende ind imellem Stavad og Westenholzs akkompagnement, og her finder Stavad ind til en stille, men dybt rørende følsomhed.

Disc'en er et spændende portræt af en unik kunstart, og Stavad giver os eksempler på noget af det bedste. Det er næsten for meget at høre disc'en igennem i et stræk, så stærke er flere af værkerne - som at skimme igennem et kompakt udvalg af de største digteres bedste poesi. Men en af fordelene ved compact disc er jo netop også, at man kan udvælge sig netop sit favoritnum-mer til gennenúytning. Og potentielle favoritnumre er der nok af på denne spændende udgivelse fra Danica.