Debat - Det er for nemt!

Under overskriften ""Udvanding"" skrev redaktør Anders Beyer en leder i juni/ juli-nummeret af DMT. Det glædede mit hjerte at se, at den essentielle og nødvendige debat om formidling og præsentation af ny musik, der har kørt i dagbladet Information, også blev taget op i DMT. Efter min mening det helt rigtige sted at videreføre debatten. Under læsningen af lederen fandt jeg ud af, at overskriften passede godt. Alt for godt. Lederen var en lang udvanding af den debat, der netop er ved at få luft under vingerne. Det var en lang række gentagelser af, hvad der allerede har stået i dagspressen.

Det var angreb, argumenter og holdninger, der tidligere er fremført af komponistforeningen. Der var intet nyt under solen. Ærgerligt, tænkte jeg, for på den måde kommer diskussionen aldrig til at fylde DMTs sider. Det er for nemt at køre med på den vogn, der allerede er i fart - det kræver derimod kræfter at få vognen til at holde sin kurs og få debatten til at fungere, få den til at blive frugtbar og udfordrende og ikke bare en række mere eller mindre ophidsede indlæg. Dette sidste er desværre det eneste, man får ud af DMTs leder.

Selvom jeg ganske udmærket ved, at det er redaktørens egen holdning som fremføres, så fremstår det som medløberi, den selvtilfredse nydelse af at kunne sige vi-er-mange-der-mener-at... . Det debatindlæg er ikke DMT værdigt; det fungerer ikke engang som ordentlig provokation.

Det punkt, hvor debatten er spændende, er i krydspunktet mellem babymos-formidling (som Sven Erik Werner sikkert ville kalde det, han vil sikkert også kalde det respektløst overfor musikken) og så en gengivelse af den samfundskritiske holdning som kunst, og dermed musik, kan have. Disse debatter kræver andet og mere end beskyldninger, som dem der serveres i DMTs leder. Den kræver kommunikation mellem komponister og formidlere, den kræver formidlere, der selv tager stilling til deres stof og den kræver en løbende og præcis kritik og erfaringsudveksling og en løbende æstetisk debat. Det er her DMT kommer ind i billedet - det er her bladet har et ansvar at leve op til. Det gør det ikke i form af en udvandet leder som den i juni/juli-nummeret.

Trine Boje Mortensen, programmedarbejder i DRs P2.