P2musik og musikken

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 02 - side 107-108

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Når man skyder med skarpt og vil have en effekt ud af dét, er det alfa og omega, at man véd, hvad man taler om!

Det gør filosoffen Arno Victor Nielsen ikke i artiklen Hvor skal vi hen? - Anden del.

Fx er han på stærkt gyngende grund, når han taler om den klassiske musikformidling i DR:

Citat: »I DRs P2 spiller de næsten aldrig et musikstykke fuldt og helt mere.«

Forkert: Det hedder P2musik - og vi spiller så godt som altid hele musikstykker!

Citat: »De har så få lyttere, at det næsten ikke kan måles.«

Forkert: Vi har masser af lyttere. Blot et par eksempler fra seneste måling: Fra Europas koncertsale - 139.000 lyttere, Torsdagsreprisen (Radiosymfoniorkestret) - 256.000 lyttere. Jo, da - det kan sagtens måles!

Og når så Arno Victor Nielsen giver sig i kast med at kommentere, hvordan programværterne lyder, så gider jeg ikke læse videre. Jeg tror nemlig slet ikke, den herre har hørt vores programmer.

DMT burde holde sig for godt til den slags pop-journalistik!

Per Wium