Saglig og oprigtig

Af
| DMT Årgang 70 (1995-1996) nr. 01 - side 32-33

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Kære Anders Beyer. Bare jeg kunne finde ud af, hvad dit ærinde er, så ville det hele være meget lettere! Men jeg forstår simpelthen ikke essensen af din seneste duplik i DMT, nr. 8. Mine to indlæg om ny musik i gymnasiet er i begge tilfælde et ønske om at være saglig og oprigtig - og det kan altså ikke gavne nogen som helst sag, at du slår om dig med mistænkeliggørelser og fejltolkninger (jeg oplever altså gymnasiet som et »levende laboratorium for beskæftigelse med en bred vifte af musikalske udtryk« - og jeg må jo da siges at være det på allernærmeste hold. Hvad er der af »fesen lugt af pligttale« i denne ærlige og præcise karakteristik? Og: Jeg har ikke sendt mit indlæg til Gymnasiemusik »for en sikkerheds skyld og for at holde mig på god fod med kollegerne og baglandet« - jeg blev af mine to forgængere i embedet, på hvis vegne jeg (også) svarede i Fredrik Søegaard-sagen opfordret til at sende indlægget til Gymnasiemusik fordi DMT (af grunde, man kun kan gisne om!) læses af så få kolleger.

Du bruger mange kræfter i anledning af mit historiske PS, men det er mig stadig ikke klart i hvilken retning, du ønsker, at vores påkrævede arbejde i den gode sags tjeneste skal gå. Jeg synes, at der er alt for meget retorik og alt for lidt konstruktiv fremdrift i dine skriblerier: »lade kritikken få adgang i debatten«, »at komme ud af det kollegiale hængedynd« og »banen må kridtes op og de nødvendige diskussioner tages« - ja, for pokker, men så gør det dog! Jeg vil gerne fortælle og diskutere meget mere om planerne, som de tænkes og udføres, men fanneme ikke hvis jeg dermed skal hvirvles ind i én eller anden futil og ubegribelig kamp imod vejrmøller, som vi efter det sidste befinder os midt i.

Finn Gravesen

Årgang 70/1995-1996, nr. 01