Store Stygge Ulv

Det kunne være skønt at drømme sig væk fra problemet, glemme alt om problemer med copyright og de mange udfordinger, som er kommet i kølvandet på den digitale revolution og internettet. Det er så pokkers kedeligt at skulle forholde sig til de mange nye problemer, som ligger så uendelig langt fra det sted, hvor den kunstneriske kreativitet har sit udspring.

Mange håbede da også, at problemet ville blive løst sådan lidt af sig selv, hen ad vejen, hvorfor centrale aktører i første omgang ønskede at ignorere DMTs problemkatalog, sådan som det kom til udtryk i Karl Aage Rasmussens artikel her i bladet for godt et år siden (se DMT nr. 1, 1999/2000). Det var mindre klogt: I løbet af det seneste år har ejendomsretten til musik og distributionen af den været det største diskussionsemne i kulturdebatten, og de danske aktører blev tvunget ud af busken. Heldigvis. For denne sag løser ikke sig selv, det er den største kulturkamp i nyere tid. Derfor læser De igen om sagen, og det sidste ord er helt sikkert ikke sagt, for det er nu kampen skal kæmpes - det er nu at film, musik, magasiner, aviser og litteratur digitaliseres og i stigende grad distribueres via Internettet. Hvis der altså er noget at stille op imod musikkopi-netværkerne, for det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt at regulere aktiviteterne på World Wide Web.

Det statslige pladeselskab dacapo afholdt for nylig en høring om problemet, hvor de gode hensigter og ideer ikke manglede i forhold til det lille pladeselskab. Et af de store spørgsmål er Danmarks Radios rolle i denne nuværende krisesituation. Danmarks Radio burde stå bag danske kunstnere, men føler ikke nogen speciel forpligtelse. KODA er blevet til et inkasso-foretagende, der fører et hav af retssager. Men burde KODA ikke også i et lidt større perspektiv være et kulturpolitisk redskab til gavn for kunstnerne? Er Dansk Komponist Forening med i KODA om 5 år?

Flere danske musikere fra den 'elektriske' scene gør frivilligt deres musik gratis tilgængelig på Internettet. Det er et eminent udstillingsvindue, som den autoriserede pladebranche selv burde have udnyttet, mener musikerne. Andre som lever i og af den industri, som sælger bøger, musik, film og tv-programmer, befinder sig i en tilstand af lammelse og chok over for den nye teknologi, der i sidste ende truer med at nedlægge hele branchen. I det store spil om penge og magt glemmer eller ignorerer man kunstnernes ophavsrettigheder til fordel for producernes lønsedler. Men hvis copyright og ophavsret må opgives, skal noget andet erstatte disse områder.

I øjeblikket arbejdes der med at skaffe komponisterne højere bestillingshonorarer, hvilket må siges at være den ultimative lappeløsning. Der må ske noget radikalt på kort sigt, ellers vil dansk kunstliv komme til at se uværdige forhold og urimelige skæbner. Har ordene solidaritet og gensidighed mistet deres valeur?