in brief
19.09.2021

Skulle have sendt min dobbeltgænger

Frederiksberg Festspil: »Dobbeltgænger 1« + »Centalog«
© Reinhard Wilting
© Reinhard Wilting

Ideen fejlede ingenting: lige at komme ud og høre et par nye strygekvartetter. Det havde været så længe siden! Selveste Danish String Quartet med nyt fra næsten lige så selveste Bent Sørensen. Og et megaværk fra altid alt for uberømmede Niels Rønsholdt. Det burde ikke kunne gå galt.

Men hvad havde dog den fabelagtige Sørensen rodet sig ud i? Efter tre kvarters opvisning med Schuberts sprudlende, glødende, men trods alt ubønhørligt lange Kvartet i G-dur satte DSQ gang i Sørensens Doppelgänger. Som altså viste sig at være det sidste, man orkede i øjeblikket: en halv times remix af Schuberts værk! I nye klæder, natürlich, men forvandlingerne havde karakter af fikse idéer, der gjorde Sørensen mere menneskelig, end jeg huskede ham fra pragtværket Second Symphony.

Hvad der virkede elegant i symfonien – idéer, der cirklede spøgelsesagtigt rundt i orkestret – blev forsøgt genanvendt fra start i kvartetten. En simpel durakkord blev sendt på mikrotonal omgang mellem musikerne, så det til sidst mindede om forvrængninger i et spejlkabinet. Manøvren havde øvelsespræg, koketteri var indtrykket.

Derpå fulgte buer, der faldt ned på strengene som en hård opbremsning. Tyve minutter senere var figuren tilbage, men nu vendt om til accelerationer. Et forsøg på at fremvise sammenhæng i et værk, der ellers virkede unødigt rodet og sprang fra koncept til koncept? Lidt glidninger på strengene; dæmpning for at skabe en sprød cembaloklang; en lang, sfærisk passage; tilbagevenden til Schubert og tonika. Den gode Sørensen var blevet sin egen dobbeltgænger i processen, halsende efter forlægget. Jeg tillod mig et frederiksbergsk »åh!«.

Iført nye forventninger troppede jeg op til Rønsholdts 100-satsede Centalog to dage senere. Milde skaber, dette var endnu værre! Bag heltemodige Taïga Quartet tikkede et antikt vægur ufortrødent i samfulde 75 minutter. En fornemmelse af eksamenslæsning hang over os. Nøgternt præsenterede Rønsholdt selv de kommende satser hvert tiende minut: »10 left, 11 left, 12 left« eller »40 right, 41 right« og, koket, »13 left, missing item, 15 left«. Handlede det om læseretningen i noden, om strøgets bevægelse? Klart stod det aldrig, men tænk, om man blev hørt i lektien senere.

Fra Taïga lød febrilske fragmenter med aleatoriske linjer og abrupt dynamik; store følelser var spærret inde. Det forekom fortænkt, uvedkommende. Og med uvanlig distance mellem koncept og toner: Kun to gange undervejs spillede de kliniske opremsninger en smule med i musikken, da musikerne udbrød et bestemt »left!« her, et »right!« der. Hvor var Rønsholdts velkendte performative overskud? Mystisk. Fra væggen lød det blot: Tik-tak, tik-tak.

© Alicja Rzepa/Sacrum Profanum
»Music helps me feel, process and regulate my emotions, giving them an outlet when I need release and bringing me calm when I need balance – it’s sort of my outsourced nervous system.«
 
Krzysztof Pietraszewski is a music journalist, editor and curator based in Kraków, Poland. Since 2016, he has served as artistic director of Sacrum Profanum, a festival dedicated to new and experimental music. He hosts Muzykoteka and the RKK Live concert rebroadcast series on Radio Kraków Kultura. He also develops listening sessions with discussions, inviting audiences to discover unfamiliar music, exchange impressions and experience listening as a shared activity. His work includes executive-producing recordings for the Sacrum Profanum Archives series. Originally from Silesia, he has made Kraków his home, sharing music through concerts, radio broadcasts, writing and, more recently, experimental DJ sets.
 
 
 
© PR

»For me, music is at its best when it appeals to both the head and the heart. I love music that plays with language and understands how words create images, while also possessing its own unique sonic quality and mood. It’s an added bonus if the music energizes me during a run, makes me dance in the kitchen, or makes me laugh. Or cry. Music can be like a chocolate-coated marshmallow treat with a surprise inside.« 

Lone Hørslev is an author of poetry, novels, and song lyrics, as well as the TV series Den gode stemning. Together with Mads Mouritz, she forms one half of the Mouritz/Hørslev Project, and she recently wrote lyrics for the musical theatre production STOLT in collaboration with Katrine Muff. The songs can be found on the album Jeg ønsker mig.

© Sam Aebi
»I think music is just the way I perceive and process the world.«
 
Raphael Loher is a pianist and composer based in Lucerne, Switzerland who combines elements of experimental electronic music, ambient, and minimalist composition. His distinct, crystalline work explores playful reduction and rhythmic abstraction, aiming to create singular resonances and aesthetic connections. His meditative style of piano playing allows shimmering rhizomatic structures to emerge, giving rise to tense narrative arcs. Loher expands his sound spectrum by preparing the piano, using effect pedals, and working with a tape recorder.
 
Loher’s new album Figuren (Präsens Editionen) is an album shaped by intuition, experimentation, and a deliberate distance from his primary instrument — the piano. Reworking intimate concert recordings made during a residency, Loher deconstructed selected melodies, tones, and resonances into new forms, transforming them further through tape manipulation. 
© PR

»For us, music is... magic? Aside from the fact that we are huge fans of silence, the closing line of one of our upcoming singles perfectly captures our relationship with music: 

'Music feels like magic to me / A superior art form in a marketplace / Trying to find an empty space'. 

That is what it can feel like as a songwriter and performing musician. We try to hold onto an almost childlike infatuation with music, yet the art form we work in – alternative-leaning pop-rock – was created and has evolved 'in a marketplace' driven by powerful economic forces. As a romantic, that can sometimes be a bit disheartening...«

Late Runner consists of Asger Tarpgaard and Tanja Forsberg Simonsen, both formerly of the bands Superheroes and Private.

© PR
© PR

It was officially confirmed only recently that Icelandic avant-garde star Björk is visiting Bielsko-Biała today. After keeping it under wraps until the last moment, the organizers of the Wędrujący Festiwal (Wandering Festival) have revealed that Björk is the artist closing out the festival's grand finale.