
Guldfugle og sanselige snegle i Ribe
I fire dage var Ribe en forunderlig jungle af sprød lyd fra nær og fjern. Og selvfølgelig var det på Rued Langgaard-festivalen, man kunne høre en himmeltyr spille basun.
I fire dage var Ribe en forunderlig jungle af sprød lyd fra nær og fjern. Og selvfølgelig var det på Rued Langgaard-festivalen, man kunne høre en himmeltyr spille basun.
»Mest af alt savner jeg abstraktioner – indslag der tør bypasse det samlende princip og bryde ud af det hermetisk sfæriske rum, der i for høj grad præger kompositionerne på ‘Over Tage’.«
»Skov kaster et poetisk skær over en kold og mørk regnvejrsdag i november, november, november, november.«
»Blachman kalder det ‘en ny æstetisk dagsorden for kontrapunktisk partiturmusik’. Men ‘frygteligt lort’ ligger bare bedre i munden.«
Affald fra internettet, inklusionsøvelser og performances i grænselandet mellem kunst og videnskab – den nye MINU Festival i København prøvede hårdt at granske musikkens gådefulde væsen. Det lykkedes delvist.
60’er-modernismen er ikke tør – musikken har spjæt og krop, selvom man hverken kan synge eller danse til den, mener Jens Rossel. Efter mange år som koncertarrangør skal han nu færdiggøre sin bog om manden, som vakte hans interesse for musikkens skæve matematik.
»Kunne Else Marie Pade være blevet en stor symfoniker? Garanteret. Var hun det? Det mener Dacapo, så det må vi hellere rette os efter.«
»Pades trumf er evnen til at forvrænge virkeligheden uden at forlade den. Eksplosioner, der bliver til dyster hvislen. Sløjfer af klokker og barnegråd, der sætter sig som gennemsigtige mareridt i psyken.«
»Jeg savner helt ind i sjælen at se de forskellige kropsdele spille op mod hinanden i polyfone, humørfulde splitscreens.«
»Gira og Hahn fra bandet Swans var ikke sjæleløse. Tværtimod viste de en ny sårbarhed og erfarne refleksioner over det mørke, deres kunst udspringer af.«
»Overraskelsen i settet var Bowies 'Space Oddity', spillet så lavmælt og flydende, at man blev overbevist om, at også den sang var kammermusik, skabt på den fladeste jord med adgang til rapgræs og bluegrass.«
»Kontrabas, mere kontrabas og endnu mere kontrabas. Men man har svært ved at høre, at der vitterligt skulle være tre af dem på Anna Efternølers debut som kapelmester.«