Krigen

KRIGEN

Krigen stiller alle kulturarbejdere overfor en uafviselig pligt: at arbejde dobbelt på det felt, hvor hver har sin gærning. På trods af. det stadigt voksende, næsten uudholdelige tryk, hvorunder hver enkelt af os lever, må vi hver især arbejde med forøget begejstring og forøget energi. Krigen må ikke sløve os, vi må ikke synes, at vort arbejde er så uendeligt ringe og betydningsløst i forhold til de menneskers, lidelser, der hver dag slagtes og mishandles åndeligt og legeniligt. Vi skal tværtiinod se vort arbejde som et afgørende led i bestræbel-serne for at lade den europæiske kultur leve videre, som menneskene skal leve på efter krigen.

Lad de neutrale, ikke-militære lande blive kulturreservater, hvorfra en ny tids mennesker kan hente åndelig styrke fra den gamle, stadigt sig foryngende kultur, til hvilken vi har viet vort liv. 0g lad ikke krigen indsnævre os til en selvoptagen, bigot kulturel nationalisme, det er vid international åbenhed og frihed, der tiltrænges, det er her slaget skal vindes.

Vi musikarbejdere ved, at musik ikke er en underholdende leg, og i tider som disse får vi det bekræftet tusindfold bade udenom og i os; måtte vi bringe også videre krese og samfundet selv til at forstå, at musikken som det øvrige kulturarbejde netop nu er en hellig forpligtelse. Vor kultur lever, vi dør.

Gunnar Heerup.