Nye musikalier

Af
| DMT Årgang 26 (1951) nr. 03 - side 63-64

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Nye musikalier

// På Edition Dania er i studiepartitur udgivet J. L. Emborgs to gange »Tre små stykker« hhv. for fløjte, violin og bratsch (op. 55 a) og for obo, bratsch og cello (op. 55 b, 1923), trykt efter manuskript, og Kai Senstius' strygekvartet i a- mol op. 28.

// Svend E. Tarps orkesterkomposition »The Battle of Jerico«, der er bygget over en Negro Spiritual, er blevet udgivet i stort partitur af Engstrøm & Sødring. Som motto for værket står teksten:

Joshua fil de baltle ob Jerico, Jerieo - Jerieo, Joshua fil de baille ob Jerico, An' de walls conie ltimberlin' down.

// Ernest Blochs »Concerto Symphonique« for klaver og orkester er udkommet i udgave for to klaverer og i studiepartitur hos Boosey & Hawkes, London.

Samme forlag har i studiepartiturer udgivet Richard Strauss' 2. hornkoncert (1943) og »Vier letzte, Lieder« (1947- 48) ' der desuden foreligger i udgave for sang og klaver, samt Benjamin Brittens »Spring Sympliony« (1950), der også foreligger i klaverpartitur.

// Ved DUT's studieorkesters 2. koncert den 28. april 1950 præsenteredes for første gang i dansk koncertsal et værk af den canadiske komponist John, Wein--weig: Divertimento I for fløjte og strygeorkester. Det var (log ikke det første værk, der hørtes lierhjemme af denne kunstner, idet radioen uannonceret i en af udsendelserne »Nye perspektiver« bragte samme komponists orkesterkomposition »Interlude in an Artist's Life«. Det var dette særprægede og mørktfarvede værk, der lienledte opmærksomheden på hans navn og førte til opførelsen af Divertimento I, som viste Weinzweig fra en lidt lysere og mere let musicerende side. Dette værk og tvillin,1kompo~itionen Divertimento Il fot obo og strygere er nu udkommet i arrangement for soloinstrument og klaver på forlaget Boosey & Hawkes, London. Det kan anbefales vore fornemme hjemlige blæsere at indlemme disse værker i deres repertoire.

// Benjamin. Brittens opera »Tlie Little Sweep« det's Make an Opera), er udkomniet i klaverpartituv hos Boosey & Hawkes, London.

// Forlaget Augener Ltd., Lond'on, der har udgivet strygekvartetterne af den engelske komponist Benjamin Frankel, har nu også foruden den fjerde strygekvartet publiceret hans orkesterpræludium. »May Day« (studiepartitur) og en ,»Sonatina le~-»,gier,,

i« for klaver.

Gammel musik i nyudgaver

// På Engstrøm & Sødrings musikforlag har niag. art. Søren Sørensen redigeret udgivelsen af et af historiens første egenjlige instrumentale kammermusikværker: Giovanni Gabrielis »Sonata con tre violini«. Det var værker som dette, der lagde grunden til udviklingen af den fylde af instrumentale kammermusikværker, der i løbet af ca. 100 år blomstrede op til baroktidens rigdom af triosonater og solosonater. »Ikke blot historisk interesse, men først og fremmest sonatens musikalske værd berettiger os til at udsende den i ny og tilgængelig udgave, så den kan få en værdig plads på kammermusikens nodepulte«, det er udgiverens motivering for denne publikation, der nu foreligger i partitur og stemmemateriale, velegnet ikke blot for professionelle musikere men i lige så høj grad for amatørensembler, der ønsker at lære dette musikhistorisk interessante dokument at kende som klingende musik og ikke blot som en titel, der nævnes i alle musikhistorier.

// I Hans Eppsteins redaktion har »Nordiska Musikfórlaget« (Stockholm) udgivet to hefter sonater for klaver af lihv. Henrik Filip Johnsen (1717-79) og Johann Gottlieb Naumann (1741-1801). Begge komponister var født udenfor men virkede i Sverige, Henrik Filip Johnsen længst, idet han allerede 1740 kom til landet som medlem af Adolf Frederiks kapel og 1745 blev

Z"",

organist ved Klara kyrka, for siden at udnævnes til hoforganist. Af harn foreligger en cembalo-(klaver-)sonate, der vidner om hans tilknytning til Bach-sønnerne W. Friedemann og Philip Emanuels stil og hans for sin tid helt virtuose instrumentbehandling. Naurnann var også en overgang kapelmester ved Det kgl. Kapel i Danmark og iøvrigt meget begejstret for datidens københavnske musikliv, om hvilket han (ca. 1786) skrev: »Jeg fandt en forbavsende entusiasme for musik hos den danske nation langt mere end hos svenskerne. Til bevis lierfor kan tjene, at der i Kjøbenhavn om vinteren stadig holdes mindst 10 offentlige og private koncerter i gang.« Hans kompositioner var iøvrigt ofte spillet herhjemme, og en undersøgelse af operasangens fremkomst på offentlige koncerter i København indtil år 1800 viser, at han var den komponist, der var repræsenteret med det største antal opførelser. Først et årti ind i det 19. århundrede overgås han af Mozart. Det var ligeledes Naumann, der 1792 anbefalede Claus Schall til koncertmesterposten i kapellet med motiveringen: hvorfor vil man langt borte søge det, man har så nær. De tre af hans sonater, der nu er publiceret, knytter sig stilistisk til Mozart, og deres enkle klaversats og små dimensioner gør dem velegnede som forstudier til Mozarts større klaverværker.

// På »Haydn-Mozart-Presse«s forlag i Salzburg er som første publikation udkommet et værk, der vil vække stor opmærk~ somhed i kirkeniusikalsk interesserede kredse. Det drejer sig om Mozarts messe i C-dur for firstemmigt blandet kor og orgelcontinuo, (K. V. 115), der hermed bliver offentliggjort for første gang til praktisk brug. Værket er fuldført og bearbejdet af Berizhard Paumgartner efter afskrifter, som befinder sig i Berlins Staatsbibliothek og i Gesellschaft der Musikfreunde i Wien. Indtil 1860 var autografen i forlæggeren August André's besiddelse, men den er senere gået tabt. Messen stammer sandsynligvis fra forsommeren 1773 og er efter Einsteins, mening en frugt af studierne over Eberlins, Michael Haydns og Adlgassers værker. Dens stærkt koncentrerede form er resultat af, at den er tilpasset (le særlige kirkemusikalske forhold i Salzburg, den »hieronymaniske« kirkestil, som ærkebiskoppen Hieronymus Colloredo blev retningsvisende for, eftersom han vel i sin utålmodighed ikke tålte messer af lang varighed. I et brev til Padre Martini (""A 1776) skriver Mozart, at »vor kirkemusik er meget forskellig fra den i Italien, så meget desto mere som en hel messe med Kyrie, Gloria, Credo, Offertorium eller

Motetto, Sanctus og Agnus Dei, selv de højtideligste, når fyrstbiskoppen selv celebrerer messen, ikke må vare længere end tre kvarter. Der kræves et særligt studium for denne skrivemåde. . .« Mozart tilpassede sig disse krav, men agtede iøvrigt ikke ærkebiskoppen synderlig højt, hvilket med al ønskelig tydelighed fremgår af et af hans rabelais'sk saftige breve til faderen, hvori han beder denne »tage sig en sund latter og være lystig og altid med glæde ligesom vi tænke, at muffe H. C. (Hieronymus Colloredo) er et røvhul, Gud derimod medfølende, barmhjertig og kærlig.« *)

I sin store Mozart-bog kalder Alfred Einstein dette værk »eine »motettische Messe«, nicht eine im. Sinn des 16., sondern, in dem des 18. Jahrhunderts, das die Freiheit und den Fluss der klassischen Polyhonie nicht recht melir kannte, in dem Polyplionie ein wenig zu »Kontrapunkt« erstarrt war; aber in diesern Sinn ein Meisterwerk des Achtzehnjåhrigen.«

// På Wilhelm Hansens forlag er Brahms' violinkoncert i udgave for violin og klaver blevet genoptrykt efter en ældre udgave. Det må formodentlig være en forglemmelse, når man i violinstemmen ikke har slettet klausulen »Auffiffirungsrecht vorbehalten«.

// I efteråret 1949 publicerede Willi. Hansens musikforlag Haydns trompetkoncert, i studiepartitur (DM, nr. 11, 1949). Udgaven trængte dog til en grundig revision på grund af dens mange »trykfejl«, en sådan er nu foretaget, og studiepartituret er atter sendt på markedet i en udgave, der er såvel papa Haydn som forlaget værdig.

// Forlaget »Penguin Books« i England har forøget deres kollektion af studiepartiturer, de smukke tværformatudgaver af »Penguin Scores«, med fire nye numre: Bachs Brandenburgerkoncerter nr. 1 og 2 (i samme hefte), Beethovens, symfoni nr. 1, Schuberts »Ufuldendte« og Webers ouverturer til »Jægerbruden« og »Oberon« (i samme hefte). Serien er dermed nået op på ni numre, og for disse nye studiepartiturer som for de gamle gælder det, at forskellige musikforfattere har skrevet en biografisk orientering om den pågældende komponist, medens Gordon Jacob i hvert enkelt tilfælde giver en fyldig musikalsk orientering om værkerne. Prisen er stadig holdt på et rimeligt niveau: 2 sh. 6 d.

Citeret efter Johs. weltzers danske oversættelse af »Mozarts Breve«.