Gerald Moore »The unashamed accompanist«

Gerd Schiøtz:

GERALD MOORE »THE UNASHAMED ACCOMPANIST«

I anledning af hans foredrag i Det Danske Sangselskab den 24. april.

Gerald Moore har sagt Ja til at holde et af sine berømte foredrag i »Det Danske Sangselskab« d. 24. april til trods for, at han nu 5 sit 72. år sjældent rejser ud.

Han vil sikkert huskes af nogle få fra et tidligere besøg, da han i 1955 akkompagnerede Aksel Schiøtz til »Winterreise«.

Aksels og hans venskab stammer fra 1939, hvor de lavede deres første plader sammen i HMV i London. Det befæstedes i 1945/46, hvor de bl. a. indspillede »Dichterliebe« og »Die schöne Müllerin«. Man kan vanskeligt tænke sig en bedre partner til det enerverende arbejde, det er at indspille plader - især i voks-matricernes tid, hvor den mindste lille fejl betød: »Hele pladen om igen!« Koncentration, præcision, saglighed, parret med udholdenhed og et ukueligt humør er karakteristisk for Gerald. At indsynge »Die schöne Müllerin«s 20 sange dengang var en stor opgave - og anstrengende! Da vi lyttede til en prøve på den sidste sang (Der Leiermann) i teknikerrummet (selve 'masteren' kunne man jo ikke høre, da den skulle reproduceres intakt), vendte han sit gemytlige pokerfjæs til Aksel og sagde blot: »That's not bad - for us!« Så var den accepteret.

Han har akkompagneret bogstavelig talt alle århundredets store sangere, lige fra bl. a. Helena Gerhard, Maggie Teyte, Kathleen Ferrier, Elisabeth'erne Schumann og Schwarzkopf til Victoria de los Angeles, Janet Baker, og sidst, men ikke mindst, Fischer-Diskau, med hvem han fornylig har afsluttet indspilningen af så godt som alle Schuberts Lieder (ca. 400 sange), - foruden de tidligere indsungne cyklus og næsten hele det gængse lieder-repertoire.

Men det er ikke blot som fast akkompagnatør for HMV, for de store kanoner i BBC og som freelance, at han har opbygget sin position som vor tids mest skattede akkompagnatør. Som forfatter af 3 sprudlende vittige og kloge bøger, baseret på hans erfaringer som musiker, har han skabt respekt for det tidligere så ringeagtede akkompagnatørfag.

Den første, »The Unashamed Accompanist«, (1943), er henvendt til pianister, der vil akkompagnere. Selve titlen, 'Unashamed . ..', d.v.s. akkompagnatøren, der ikke skammer sig over kun at være akkompagnatør, er et underfundigt påfund, som bedre end noget andet viser hans indstilling. Han besluttede allerede i sine unge år - i 1920'erne - at specialisere sig i denne genre udfra den betragtning, at verden er fuld af solo-pianister, mens fremragende akkompagnatører nærmest er en mangelvare. Bogen er fuld af tekniske råd og kloge vink, som f. ex.:

»... akkompagnatøren må begynde med at lære ordene i en ny sang.

.. '. klaverstemmen i den simpleste Schubertsang er ligeså vigtig som i »Erlkönig« og rummer ligeså store problemer for pianisten, netop fordi den er så enkel og bar (f. ex. »Du bist die Ruh'«).

... det nærmeste en sanger og en akkompagnatør kan komme til den ideelle udførelse, er at gøre nøjagtigt som komponisten ønsker.

... Træd ikke på sopranens slæb, når hun gør sin entré!«

»Singer and Accompanist« (1954) behandler partnerskabet og indeholder detaljerede fortolkningsanalyser af 50 sange af det internationale Lied- og sangrepertoire. Den er et vidnesbyrd om hans enorme viden og dybe forståelse af såvel sangerens som den anden parts forpligtelse overfor komponisten.

»Am I too Loud?« (1962) - igen en underfundig titel: »Er jeg for stærk?« - er hans charmerende selvbiografi, fuld af vid og visdom, herlige 'understatements' og en fænomenalt sikker karakteristik af mange af de kunstnere, han har arbejdet sammen med. - En guldgrube for sangere og musikere i almindelighed.

Men det er som foredragsholder - med et klaver ved hånden -, at Gerald udfolder sig helt som musiker og menneske. Det er, som om han her tager en slags revanche og nyder at være »solist« og ene mand på podiet. Han debuterede med »at snakke« under krigen i BBC, og han har til fuldkommenhed den specielle - og sjældne - evne, at han kan gøre musik forståelig for menigmand samtidig med, at han beriger fagfolk med sin viden og sit personlige forhold til musikken.

Han har rejst verden rundt og fortalt om liederfortolkning og akkompagnatørens kunst og dermed gjort en uvurderlig indsats som musikopdrager. Fra 1954 til han i 1969 blev 70 (hvor han med rette blev fejret af alle sine berømte 'partnere' ved koncerter i Royal Festival Hall og på grammofonplader), har han hvert år været på månedlange foredragsturneer i Amerika og Canada og henrykket fuldtpakkede sale med sine spirituelle 'lecture-demonstrations'. Vi har hørt ham ofte derovre, i New York, Toronto, Chicago, Minneapolis og San Francisco, og hvert sted frydet os over hans evne til at sige væsentlige ting om musik på den mest selvfølgelige, vittige og tilsyneladende lette måde. Hele hans ukuelige vitalitet, hans musikalske begavelse og hans varme menneskelighed udfolder sig ganske uimodståeligt, når han taler.

Jeg håber, at så mange som muligt vil benytte sig af denne enestående - og måske eneste - lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprudlende Gerald Moore, -»The Unashamed Accompanist«!