Historien om Else Marie Pade, en af de væsentligste danske elektroniske komponister i efterkrigstiden, er en god historie. Så god, endda, at flere og flere er begyndt at fortælle den. Nogle med nidkær historisk indsigt i den elektroniske musiks historie, andre med et, hvad skal vi sige, mere frit fabulerende forhold til fakta.
Da Aarhus Kommune i december 2017 indviede den første strækning i byens nye letbanesystem, markerede det således ikke kun begyndelsen på en lettere færden rundt i Else Marie Pades fødeby. Det blev også en anledning til at gøre komponisten til en del af fortællingen om byen, der tidligere bar sloganet »Aarhus – Danish for progress«.
Så da Aarhus Letbane tidligere i år udgav fem korte podcasts om nogle af de historiske stop på det, der i dag udgør mere end 100 kilometer skinner, handlede en af dem om Pade. Her hører vi om hendes rebelske attitude over for den tyske besættelsesmagt: at hun spytter efter en af soldaterne, men slipper af sted med det ved at flygte i en sporvogn. Og at hun bliver modstandskvinde og ender i Gestapos fængsel, hvor hun ridser noder ind i væggen.