“Det minder mig om noget jeg aldrig har hørt!” Sådan reagerede den norske komponist Arne Nordheim spontant på et værk af Bent Sørensen. Og det er svært at forestille sig et mere snurrigt rammende udtryk for det dobbeltbundede, ofte næsten paradoksale udtryksklima i musikken af denne egenartede komponist, der utvivlsomt er den betydeligste i sin danske generation. Sørensen musik er ikke genbrug, den henter på ingen måde næring i gulnede albumblade fra historiens gemmer – hans tonesprog er helt aldeles nutidigt, både i æstetisk og teknisk henseende.