Bent Sørensen

“Det minder mig om noget jeg aldrig har hørt!” Sådan reagerede den norske komponist Arne Nordheim spontant på et værk af Bent Sørensen. Og det er svært at forestille sig et mere snurrigt rammende udtryk for det dobbeltbundede, ofte næsten paradoksale udtryksklima i musikken af denne egenartede komponist, der utvivlsomt er den betydeligste i sin danske generation. Sørensen musik er ikke genbrug, den henter på ingen måde næring i gulnede albumblade fra historiens gemmer – hans tonesprog er helt aldeles nutidigt, både i æstetisk og teknisk henseende. Og dog er det en musik der ofte synes gennemstrømmet af minder, af levet liv og ældgamle drømme, af forgængeligheden og afskedens uafvendelighed. En flimrende glitrende verden hvor meget synes at ville forsvinde ved den mindste berøring.

Bent Sørensen er født i 1958; han har modtaget undervisning af blandt andre Per Nørgård og Ib Nørholm. Hans klangfantasi og tekniske formåen har været lovprist lige siden har for alvor brød igennem i midten af 80’erne med den første strygekvartet ALMAN (1984), og den kan sammen med de tre andre strygekvartetter ADIEU (1986), ANGELS' MUSIC (1988) og SCHREIE UND MELANCHOLIE (1994) stadig karakteriseres som nogle af komponistens vigtigste værker. Sørensens meget produktive 90ére domineres af stort anlagte orkesterværker. Det store sangværk THE ECHOING GARDEN (1992) for solister, kor og orkester folder sig ud som fabulerende, vægtløse melodier i et ekkorum af flere, samtidige tempi. Violinkoncerten STERBENDE GÄRTEN (1993), der er en koncert i den store tradition, dramatisk besværgende, yndefuld, vemodig og vild, er sammen med Symfonien (1996) og klaverkoncerten LA NOTTE (1998) omgivet af flere større ensembleværker for meget forskellige besætninger, bl.a. den forunderlige lille koncert BIRDS AND BELLS for basun og 14 instrumenter (1995) komponeret til Christian Lindberg. Derefter har – med komponistens ord- ”alting handlet om opera”. Den danske dramatiker Peter Asmussen blev så fængslet af sameksistensen mellem det forgange og det nærværende i Sørensens Violinkoncert at de to kunstnere gik sammen om en operabestilling fra Det Kongelige Teater. Og efter 5 års intenst arbejde og samarbejde færdiggjorde komponisten i april 2003 den 2.959 takter lange helaftensopera UNDER HIMLEN.

© Anders Lillebo/Oslo Internasjonale Kirkemusikkfestival
interview

Desværre vil den 800 år gamle ‘Stabat Mater’-hymne altid være relevant

Hvorfor er »Stabat Mater« – den groteske historie om sønnen, der henrettes foran øjnene af sin mor – altid akkompagneret af den smukkeste, mest romantiske musik? Fordi tragedier kamufleret med skønhed og metafysiske mysterier, det blide og det brutale nok altid vil eksistere sammen og give os ro til at sørge. Vi har mødt Bent Sørensen og den amerikanskfødte komponist Tyler Futrell på Oslo Internationale Kirkemusikfestival, hvor de begge fik opført deres nye værker.

Af
  • Rasmus Weirup
7. april 2022