Witold Lutoslawski

Fra et typisk folkoristisk udgangspunkt og med rødder i Bartóks sene værker og klanglige eksperimenter i den 1. symfoni (1947) udviklede Lutoslawski en formklar og farvestrålende, teknisk disciplineret og brillant neotonal stil med franske rødder. Siden så han muligheden for en afgrænset, styret tilfældighed der kunne levendegøre musikkens detaljer uden at hindre en harmonisk velberegnet, komponeret helhed.