
Ambient – en stille revolution
Både ambientmusik og politik har i de seneste år vundet større indpas i vores dagligdag. Er der en forbindelse mellem disse to ellers meget forskellige fænomener, og hvad tænker ambientmusikerne i så fald selv om det?
Både ambientmusik og politik har i de seneste år vundet større indpas i vores dagligdag. Er der en forbindelse mellem disse to ellers meget forskellige fænomener, og hvad tænker ambientmusikerne i så fald selv om det?
»Der burde være flere steder som Lovely Spaces. Med plads til at græde eller danse lige så grimt og legende, som man har lyst til.«
»Violinkoncerten overbeviste ikke for alvor om, at det spor skal genopdyrkes.«
»På meget elegant vis fik Signe Lykke syet generationer sammen, så det adspredte kom til udtryk som noget fintmasket og uigennemtrængeligt.«
Hvordan forstår vi 1950’erne i dansk musik? Skal historien om den tid skrives anderledes? En kommentar til udgivelsen »Linien II 1948-49« fra Institut for Dansk Lydarkæologi.
»Duoens symfoniske elektronics er så stramt komponeret med sin helt egen klang-æstetik, at man i den grad kunne forlige sig med at være i fængsel.«
Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
Er klodens største kunstudstilling i Kassel ét stort Gesamtkunstwerk? Eller et kakofonisk sammenstød, vi først vil forstå, når de 100 dage, documenta varer, er ovre? Vil dette års ballade gøre en ende på documenta?
Aldrig har lydkunstneren Jacob Kirkegaard været så klimakssøgende som i værket »Kryds Ild«, der behandler begrebet krig. Og Livgardens Musikkorps spillede med så stor en indlevelse, at man til sidst næsten kunne mærke skudsårene på kroppen.
»Værkerne var fascinerende og sjove på nogenlunde samme måde, som når James Bond pludseligt fisker en fjollet, men uden tvivl højteknologisk gadget frem fra sin smokings inderlomme.«
Årets Idealistic Festival viste på Mayhem en bred vifte af spændende solistiske udtryk, fra krævende elektroakustisk musik og instrumentudforskninger til housepastiche og tilrøgede torch songs. Man savnede dog, at de mange forskellige udtryk fik øjenkontakt med hinanden.
»Søs Gunver Rybergs kompositioner i teaterversionen af Lars von Triers ‘Melancholia’ åbner døren til melankoliens kolde og ulogiske rum.«