Tjah-tjah-tjah guitara

TJAH-TJAH-TJAH GUITARA

De nærmere omstændigheder om den svenske musik-partisan-gruppes aktioner i Sødre Norrland har indtil nu været temmelig slørede. Vi véd, at lederen af gruppen, Lars Olov-Tjah-Gui-tara, bortkom. Som Tjah altid havde for vane: hver dag med sin lille fine musikskrift at nedskrive dagens observationer, således havde han det også på dette togt. Ved enestående held er det lykkedes dmt at komme i besiddelse af dette enestående dokument. Det forelå i tre fotokopier, som alle er gransket med lup af Tjahs nærmeste familie. De garanterer ægtheden. Vi udgiver nu dette rystende dokument om uforfærdet revolutionært musikerskab, og vi véd, at Tjahs eksempel vi! ryste hele det borgerligt-reaktionære musikpak - fra Rikskoncerterne til Fylkingen, fra Ny Musikk til torsdagskoncerterne. Der er en skærende kontrast i den måde hvorpå Tjah behandlede de instrumenter han kom i kontakt med, og den måde, som det borgerlige musikpak omgås instrumenterne. Denne kontrast vil vi råbe ud i hele musik-verdenen - som et lysende eksempel står Tjah og hans uforfærdede lille gruppe, der under ofte umenneskeligt hårdt pres slæbte rundt på opretstående klaverer i det mest ufremkommelige terræn - udsat for kulde og blæst, med iturevne strenge og molesterede tangenter. Intet kunne rokke disse mænd i deres ufordærvede tro på sagen, i deres ufordærvede kamp mod råddenskaben i musikken, mod den imperialistiske udbytning af en befolkning, der til at begynde med var fjendtlig overfor Tjah, men senere forstod, at han kun ville deres bedste. Derfor frygtede de ham - Erlander og hele hans diktatoriske slæng - de rystedes ved rygtet om, at Tjah nu var i området. Og de ved, at kampen vil fortsætte. Musikken skal revolutionere verden. Tjah vil være det evige eksempel, lyset og ledestjernen for alle musikrevolutionære i hele Norden. Til kamp. Vi vil vinde. Sejr for os.

7. oktober

I dag begynder så en ny etape. Efter trei dages march er vi nået frem her til højderyggen i Norrlandets sørlige del. Kapelmesteren var mistænksom. Han troede vi havde hash. Vi lod ham blive i troen. Tykke-Orla var vredladen. Jeg må tale med ham. Der er oprettet tre depoter med tredive Agfa-bånd og et eksemplar af Bachs Inventioner i hver.

8. oktober

Første baghold er forberedt. Spejder-fortroppen med Snalla-Knut og Tykke Orla som bagtrop observerede ved middagstid Rikskoncertholdet på vej nede i kløften. Vi marcherede i ring i tre timer for at holde på konditionen. Jeg havde ondt i røven af at slæbe på kontrabas-kassen. Højde: 300 kilometer.

9. oktober

Det begynder at knibe med musikrationerne. Jeg har mistanke om, at Snälla-Knut har taget hul på nødrationen. Hvis det er sandt, har vi hver kun en halv Haydn-kvartet tilbage, og der er langt til depoterne. Jeg må tale med ham.

10. oktober

Kl. 10 råbte Tykke-Orla gevalt fra sin spejderpost. Rikskoncertholdet kom forbi, vi fangede tre af dem. De var meget nervøse. Der er to cellister og en trommeslager, de lod munden løbe. Udbyttet ikke opgjort endnu.

11. oktober

Udbyttet fra i går blev: tre violiner (Stradivarius X-30), to fløjter og én Browning-pauke. Det forøger vor samlede beholdning til i alt fjorten instrumenter. Kapelmesteren er nu klar over hvem vi er, men holder sig i ro. Vi holder øje med ham. Vor eneste terror-mulighed overfor ham er tre timers Nonfigurativ Musik i Carllson-Ljud.

Højde: endnu højere.

12. oktober

Tykke-Orla gled i en vandpyt. Jeg stoler ikke på ham. Det var ham, der forleden tog det ene af de to Brahms-intermezzi vi havde tilbage. Han tilstod, men var ikke angergiven. Stockholmeren kom i dag. Han snakkede i fem timer. Jeg stoler ikke på ham. Han er blødagtiggjort af for mange timer i elektronstudiet. Jeg sagde til ham, at hans plads var dér.

13. oktober

Kom ved tre-tiden til en gård i næste kløft. Bonden var mistænksom. Nu begynder den dobbelte terror: han havde været til Rikskoncert i går. Erlander og hans rådne slæng prøver at holde dem nede. Bonden havde et opretstående klaver. Det tog vi, men betalte.

STATUS. Alt er forløbet godt. Vi befinder os i den partielle del af strategiens indledende fase. Tykke-Orla har vist moralske brist. Et baghold er lykkedes, og et Rikskoncert-hold delvis splittet ad.

Fortroppen består af: Tykke-Orla, Snälla-Knut med Stora-Bo som sekretær. Centrum: mig. Bagtrop: Bånd-Bent (snakker for meget), Klippe-Arne og Figural-Morthen. To danskere har søgt kontakt. Den ene -Knokkel-Per - siger han har depoter på Langeland. Det er for langt væk. Men han har værdifulde kontakter til Mogens Musik, som muligvis er en faktor, vi må regne med. Foreløbig stoler jeg dog ikke på ham.

14. oktober

Danskerne siger, de har erfaringer fra musikkrigen. Jeg haldt kursus i revolutionær musik i fem timer. Vi brugte Tonsättaren och Samhället som grundbog. Den psykologiske doktrinering er ligeså vigtig som den musi-militære træning. De to danske rekrutter var sure. Mester Jacob hang med hovedet. Jeg må tale med ham.

15. oktober

Vi blev nødt til at slagte det opretstående klaver. Det var hårdt. Vi havde en hel koncert af fisen og ræben. Der meldes om Rikskoncert-besøg igen. Vi må være øget vagtsomme.

16. oktober

Hørte i dag over radioen Stockhausen tale. Han talte om, at vi må se tiden an. »Der øjropæische Dualismus kann nicht ein-zwei-dry zersclagen werden«, »wir müssen die Komplexität der Welt mitdenken«. Hvor ville jeg gerne have magten, så jeg kunne tørre det reaktionære rak med deres egne nodeark i fjæset. Højde: lidt lavere.

17. oktober

Mester Jacob er flygtet til Samsø. Han var vakkelvorn. Godt at slippe af med ham. Knokkel-Per er stadig problematisk. Jeg måtte trække to tænder ud på ham. Han taler hele tiden om månen og astrologiske kombinationer. Hvad der interesserer mig er kendsgerninger. Tre æsker med Albyl er blevet hugget. Det er ikke godt, hvis vi får hovedpine. Vi måtte i dag tømme det ene af depoterne. Bach-inventionerne var blevet godt tørre af at ligge så længe. De kunne dog bruges.

Højde: endnu lavere.