Noder
Noder
God antologi
STYLE AND INTERPRETATION udgivet
og kommenteret af Howard Ferguson.
Antologi i 4 bind for klaverinstrumenter
fra 16.-19. årh. Oxford University Press.
Bd. 1. Early Keyboard Music, England
and France.
Bd. 2. Early Keyboard Music, Germany
and Italy.
Bd. 3. Classical Piano Music.
Bd. 4. Romantic Piano Music.
Dette er en fortrinlig udgivelse. Trykket står smukt, notationen er original med kommentarer for de »usikre«, og det er vi jo allesammen med mellemrum. Desuden oplyses om diverse manuskripter, der har ligget til grund for udgivelsen. Når dertil kommer, at nogle af de epoker, der her bliver dækket, er relativt u-kendte, så må man sige, at der her er imødekommet et behov. Og for dem, der studerer musik, er det en fordel ligesom at kunne overskue en udvikling i det musikalske på 3-4 århundreder. Deri ligger antologiens fordel. For professionelle musikere derimod er antologien mindre tilfredsstillende. En lille bid af det ene og en lille bid af det andet.
Så må enhver jo afgøre med sig selv, hvad man har brug for. Men når alt dette er taget i betragtning, så er udgaven fortræffelig og anbefalelsesværdig.
Eilif Zachariassen.