Marina Abramović lader sig myrde, brænde og styrte i »Seven Deaths« i Cisternerne – men operakanonens stemme fra Maria Callas dæmper den radikalitet, der ellers har båret hendes kunst gennem et helt liv.
På kunstfestivalen Barents Spektakel bliver krig, grænser og vibrationer omsat til lyd, samtale og kunst i Europas nordligste randzone.
Dark Music Days i Reykjavík bød på alt fra Bára Gísladóttirs orkestermørke til støj, tang og stille sang i Harpa – i et musikliv, hvor fællesskabet er lige så vigtigt som eksporteventyret.
Sebastian Fagerlunds »Morgonstjärnan« forvandler romanens eksistentielle uro til et formidabelt, kollektivt musikdrama.
Sacrum Profanum i Kraków bød på intense klangoplevelser og musikalske battles – men også på performances, hvor idéen slog musikken.
Genopførelser er kommet på dagsordenen blandt danske komponister, og i denne måned kom det to blodige operaer af Matias Vestergård til gode. Hvad er det, der gør ham så god til at skrive lige netop den slags?
Fra cyborg-slægtskaber og alkymistisk forundring til maskulin skrøbelighed og antropocæn ekstase – MINU viste, at kunsten stadig rummer sårbarhed, vildskab og mærkelig skønhed.
Charlottenborg’s tribute to Mika Vainio wants to be a sound cinema, but without proper volume, darkness or context, the installation slips into an experience you drift out of almost as soon as you enter.
Current Resonance vendte arbejdsbegrebet på vrangen i en absurd, sveddryppende performance, hvor publikum blev trukket med ind i det hårdtpumpede arbejdsritual.
Unsound i Kraków er stadig mere end en festival – det er et ekko af vores egen søgen efter forbindelse i støjens tidsalder.
På festivalen Musica i Strasbourg blev alt fra børnekoncerter til orgelstorme og performative strygekvartetter en leg med lyd, krop og fællesskab.
Ostrava Days forvandlede den gamle mineby til et klanglaboratorium, hvor samtidens musik maste sig ud mellem støv, droner og dadaistisk vanvid.