© Nanna Lysholt Hansen

Moderen som den ultimative cyborg

Sounding Women's Work – AUDIO ESSAY | Nanna Lysholt Hansen reflekterer over sin liveperformance »Dear Daughter/Sen_sing_inannainanna (Russ, Shiva, Klein)«, hvor hun brugte sin stemme til at udføre moderskab mod fremmede i en bus, mens hun via mantrasang delte øko-feministiske tanker om nødvendigheden af omsorg i tider med planetarisk krise.
  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Projektet Dear Daughter/Sen_sing_inannainanna (Russ, Shiva, Klein), som er en del af en række stemmebaserede livepeformances, videodokumenter og performative taleinstallationer, blev første gang opført i en offentlig bus, der forbinder to kunstinstitutioner i København: Glyptoteket med sin samling af kunst og arkæologiske genstande over en tidsperiode på 6000 år og kunstcentret Copenhagen Contemporary, der udstiller samtidskunst. 

I dette audio essay reflekterer kunstneren over, hvordan hun under sin liveoptræden Dear Daughter/Sen_sing_inannainanna (Russ, Shiva, Klein) (2019) brugte sin stemme til at udføre moderskab mod fremmede i en bus, mens hun via mantrasang delte øko-feministiske tanker om nødvendigheden af omsorg i tider med planetarisk krise. Centralt i audio essayet er en episode, der skete under liveperformancen, hvor kunstneren demonstrerede, hvordan en kvindelige cyborgs figur og teknologien som værktøj, kan bruges til at undergrave kønsbaseret verbal vold. 

Performancen er en del af Dear Daughter-projektet, som består af fire performance-manuskripter: Dear Daughter/Organic Cyborg Stories (After Donna Haraway) (2013-); Dear Daughter/Motherboard Theories of Evolution (w/ Braidotti, Plant, et aliae) (2014-); Dear Daughter/Anatomy of the Chthulucene (O’Connell Oh Oh Haraway), (2016-); og Dear Daughter/Sen_sing_inannainanna (Russ, Shiva, Klein) (2019-), som alle er blevet opført i forskellige former i kunstinstitutioner, museer, kunstnerdrevne rum, festivaler samt seminarer og symposier i Europa, Kina og USA. 

I Dear Daughter-projektet genkalder kunstneren sig sine egne igangværende erfaringer med og tanker om afgørende elementer i kvindelivet – graviditet, fødsel, moderskab og kvindelig seksualitet – og sammenfletter dem med fragmenter af tekster fra forskellige litterære kilder – poesi fra oldtiden, feministisk sci-fi, post-human teori – for at sammenvæve komplekse samlinger af historiske og teknologiske fortællinger. Gennem hybride teknologiske former konceptualiserer hun moderen som den ultimative cyborg og cyborgmoderen som en politisk dissident.

Omtalt i artiklen

Fokusartikler