Hun er blevet kaldt en af de bedste inden for sit felt. Alligevel er den kosmopolitiske komponist, maler og lydpoet Lily Greenham (1924-2001) næsten fuldstændig ukendt i Danmark. Dét til trods for en omfangsrig og alsidig produktion af originale værker, der – i en periode, hvor der fandtes meget få kvindelige danske elektroniske komponister – forener lydpoesi og elektronisk musik. Men af den lange række af kompositioner, Greenham skabte fra 1970’erne og frem, er kun ganske få udgivet.
Sproget er musik, og musikken er konkret
Under sit aktuelle arbejde med en bog om dansk elektronisk musiks historie er komponisten Jonas Olesen stødt på en herhjemme så godt som ukendt dansk konkretistisk kunstner, Lily Greenham, der i 1970’erne begyndte at eksperimentere med båndoptagere, lydpoesi og digital sampling.