Med tanke på hans tidligere værk Comfort Music (2015), en 90-minutters koncertperformance, hvor publikum inddeles i to grupper – én, der ganske konventionelt sidder i en koncertsal, og én, der bliver ført til en nærtliggende bunker med et livestream fra salen – kan man ikke være i tvivl om, at den norske komponist Knut Olaf Sundes tilgang til at skrive musik er iøjnefaldende.

Som publikum overgiver vi os til Sundes befaling og lader ham føre os ad snørklede stier og subtile omveje

Især hans fokus på at sætte publikum selv i spil og udfordre dets opfattelse af, hvad musik kan være. I løbet af et enkelt værk kan han helt diskret og tålmodigt ændre vores idé om, hvad der foregår. Der sker ingen åbenlyse ændringer, intet chokerende. Men som publikum overgiver vi os til Sundes befaling og lader ham føre os ad snørklede stier og subtile omveje. Hans tidsligt udstrakte kontrol over os får os til at miste fodfæstet. Vi glemmer, hvor vi er, og hvor vi har bevæget os hen i løbet af hans værker

Isolation, ensomhed, fortvivlelse, skyld og storpolitik. Det er blot nogle af de emneord, man kunne bruge om de to kompositioner på Nicolai Worsaaes nye album, indspillet af Figura Ensemble og Signe Asmussen. Worsaae gør i begge værker brug af digte skrevet af den afslørede Stasi-spion Jörg Meyer under isolationsfængsling i Vestre Fængsel i København. Meyer, der blev anholdt og tilstod sin spionvirksomhed i 1978, skrev som en form for selvterapi under de 11 måneder, han tilbragte i isolation.