Annonce
Perfekt Termisk er så vidt jeg har kunne finde ud af Sandra Boss' første vinyludgivelse. Der findes også lidt digitale udgivelser her og på YouTube, men denne anmeldelse fokuserer på det fysiske objekt.
Perfekt Termisk er en god og interessant plade. Den er god at lytte på og interessant at tænke med.
Der var engang i 90erne hvor de friske anmeldere flokkedes om begrebet 'glitch', dengang den elektroniske musik skulle reapproprieres inde for det digitale felt. Nu er den praksis at inkludere maskinernes egne mislyde blevet en almindelig del af musikken, ligesom den jo faktisk også var det før blandt andet i den psykedeliske musik og noisemusikkens mange forgreninger. Perfekt Termisk kan man måske også begribes som en form for glitch – men i så fald skal det forstås et sted mellem field recordings, lydinstallation og analog, maskinel mislydsmusik. Der er på den måde noget lidt tilbageskuende indadvendt og samtidig nøgternt registrerende over Boss’ greb ud i den elektroniske musik.
Helt køligt betragtet er Perfekt Termisk en samling af 7 rytmiske collager af optagelser af mislyde og malfunktionslyde fra diverse båndmaskiner, uddaterede computere samt vintage (men dog tilsyneladende velfungerende) tonegeneratorer. Det kommunikerer på en eller anden køligt henvendende måde med korte gnister og længere fremmede klange, sinustoner og brummende maskiner - både helt krystallinsk tæt på gnisten og i større magnetfelter af elektricitet. Som et sært lukket system af inkompatible signaler, der alligevel får min trods alt menneskelige hjerne til at blive draget ind i forløb af spændinger og dialoger mellem nærtaflyttede mikroskopiske lyde, som hver har deres særegne karakteristik, udseende, tekstur og farve. Og det er velkomponeret i den forstand at musikken flyder og føles naturlig at lytte på. Man kan følge med og bliver interesseret.
I sekunder befinder man sig midt i en interessant installation, for øjeblikket efter at havne i et stykke kompliceret nænsomt spids elektronisk og ligefrem … hvad kan man kalde det … måske stemningsfulde passager, når en klang glider ind og favner det brudte forløb. Det er på den led en slags mediemusik. Optagelser af ældre medier editeret og komponeret på nyere medier. Under lytningen fik jeg den indskydelse, at Saties reserverede møbelmuzak og Synd & Skams ekstremt mediebevidste eller medieanløbne r'n'bunivers mødes et sted ikke langt fra Boss' lydtænkning. Jeg blev i tvivl om hvornår pladen løb ud og pickuppen løb i inderrillens monotone klik. Medierne bliver hørbare – bliver en del af tænkningen. Peger musikken på teknikken eller omvendt
Veltempereret
Den kryptisk poetiske titel og det gennemførte cover giver måske også lidt retningslinjer til at begribe værket. Det er i det hele taget en smuk udgivelse på lækker tung sort vinyl. Det betyder jo noget hvordan tingene ser ud og føles. Et flot, gennemført og interessant objekt der ansporer tænkningen.
Perfekt Termisk – hvad betyder det? Termisk har med varme eller temperatur at gøre sådan rent etymologisk. Er vi ude i noget veltempereret? Køligt? Er det en teknisk term fra maskinindustrien – jf. vigtigheden af computere – ja, vel alle maskiner der kan afkøle sig selv og på den måde være selvkørende. Musikken trækker mig i hvert fald i den retning af en autonom mekanisk eksistens, som blot fungerer og kommunikerer inden for sit eget system. De relativt korte lydstykker giver dog på den anden side også en fornemmelse af 'tracks' eller numre, som dermed stiller pladen et sted mellem den elektroniske musik og små dokumenterende lydbidder.
Det lækre cover består af et sort/hvidt grynet landskab, der folder sig ud med klipper, vandfald buske, træer, skygger. At dømme ud fra den skikkelse der står ved en flodbred på bagsiden af coveret kunne det være et sted i Afrika eller Asien i 1950erne. Det er ikke angivet. Det er nok heller ikke så vigtigt. Det er et klassisk DJ-cover med hul i midten og forsidebilledet fuldendes således af vinylens midte. En sammensmeltning af to repræsentationer, som er langt fjernet fra den klassiske 1:1 forståelse af naturen som en kategori uden for og før tænkningen.
Kombinationen af teknikkens natur og coverets landskab fik mig til at tænke på Eno/Byrnepladen My Life in the Bush of Ghosts (1981) om ikke andet, så bare for titlen. Der er en vibe af noget natur – muligvis i anførselstegn – over Perfekt Termisk. Tracks’nes stilfærdige infading hjælper også på den her dokumentartanketråd. Som nærmer mikrofonen sig noget, som bare står der og findes og virker i al sin menneskeskabte ikke-menneskelighed og så fades der ud igen.
Pladen er udgivet på det lille men temmelig produktive selskab BIN. Jeg får lyst til at kalde BIN for et medieselskab, for et pladeselskab er det ikke kun. Jeg har her på hylden stående en diskette, et par floppydisks samt en stribe 7”, 10” og 12” vinyler. Det er superinteressant, det BIN udgiver. Både de fysiske udgivelser som kan købes i Posh Isolation, Insula og Rumpsti Pumsti i Berlin og de digitale som kan findes her. Tjek fx Else Marie Pade, tidlig ambient af Bjørn Svin eller bagmanden Jonas Olesens egne ting.
Perfekt Termisk er en mindre tør udgivelse end flere af de andre i BINs bagkatalog, som i øvrigt anbefales på det kraftigste (herunder den kulturhistorierevisionistiske genudgivelse af Martin Hall, hvor side B limes sammen med side B hvilket skaber en særdeles tung vinyl udgivelse med to enslydende A-sider. B-siden var simpelthen for dårlig. Helt konkret hackning.). BIN har en sjov dobbelttydig insisteren på, at lyden er nok i sig selv. Samtidig er alle udgivelserne båret af en meget specifik information om lydens/optagelsens fortid og herkomst, som spænder lydens mening fast.
Jeg ved ikke rigtig hvad musik er, men Sandra Boss’ Perfekt Termisk er under alle omstændigheder en meget vellydende, interessant og smuk plade.