Det var David Harrington, lederen af Kronos Quartet, der introducerede mig for inuitisk strubesang. Mere specifikt for katajjaq – en animalistisk, rytmisk form for antifonal vokalisering, der hører hjemme på det arktiske fastland nordvest for Hudson Bay i Canada. »Tanya Tagaq er den eneste nulevende kunstner, der kan følge Kimmo Pohjonen,« sagde Harrington om den førende internationale forfægter af kunstformen, en musiker, der har gjort katajjaq til et eneforetagende, »og Kimmo Pohjonen er det, man får, hvis man krydser James Brown og Jimi Hendrix,« tilføjede han supplerende om akkordeonspilleren fra Finland.

Sin egen sang
Den amerikanske komponist Caroline Shaw endte i et stormvejr, fordi hendes prisvindende værk »Partita for 8 Voices« ifølge sangeren Tanya Tagaq drev rovdrift på inuitisk strubesang uden at kreditere en truet musikkultur. Kulturel appropriation er ikke mindst et socioøkonomisk spørgsmål.