Genrebegrebet er under opløsning, men tro ikke, at det kun er en god ting. For hvad sker der så med musikkens betydning for identitetshungrende unge? Den amerikanske musikjournalist Kelefa Sanneh har skrevet en uomgængelig bog om populærmusik.
Det er ikke hverdagskost, at en komponist debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med en vocoder for munden. Xavier Bonfill skaber charmerende hybrider af natur og elektronik; hans revolution er en kontrarevolution.
Nostalgien ventede måske om hjørnet i Valby, men vi var ikke på museumsbesøg – snarere i det vestlige Chicago. RP Boo og Gabber Modus Operandi demonstrerede, at dans og beats er siamesiske tvillinger fra undergrunden.
Spor Festival i Aarhus viftede snobbede kunstrammer væk med krabbeperformance, sonisk syndflyd i en grotte og viste absurditeten i vores møder med andre mennesker – publikum stod ansigt til ansigt med et menneske, der har mistet og nu prøver at overleve.
Der er et før og et efter Freud, når man snakker opera. Men kunstnergruppen Motherboards performance »Hele min eksistens var som et glas mælk imellem mine hænder« var andet og mere end en terapitime. Sidste aften på CPH:DOX lignede en hallucinerende nocturne, man gerne opsøger igen.
Hjertepuls og subtile stemninger trumfede klimaks på minifestivalen Gathering Together Swamp, hvor musikere og publikum sammen – for en stund – byggede et nyt kosmos af lyd.
Operaen »Pan« udforsker den moderne mands veje og vildveje. Vildt, modigt, grænseoverskridende – også slutningen er eksplosiv.
2021 var ikke noget svimlende rejseår. Men med værket »REFRAKTO« tog samplekollektivet Den Sorte Skole os til Haiti, Medina, Deir-El-Amar og religiøse ceremonier i hele verden. Kulturelt tyveri? Eller det tætteste man kom en ud-af-rummet-oplevelse i dette Herrens år?
Det er unægtelig blevet den tid på året, men i selskab med et af jazzavantgardens bankende hjerter, Dødens Garderobe, går december som en højeksplosiv leg. Også hvis man hører tolv års musikalske julekalendere fra dem på 48 timer? Ja!
Efter en lang pause har festivalen Berlin Atonal for første gang åbnet Kraftwerks porte for offentligheden. Begrænsningerne for kollektive begivenheder består, så det nye projekt Metabolic Rift omfatter bl.a. en udstilling, der har til formål at fremkalde individuelle oplevelser med intense stimuli. Udstillingen præsenterer en overbevisende kuratorisk tilgang til lyd, der ophøjer dens sanselige kvaliteter og foreslår en inspirerende model til at arbejde med det lydlige og dets (im)materialitet i forbindelse med kunstudstillinger.
Så var hun der igen, Marcela Lucatelli, komponistverdenens enfant terrible. Nu med et musikdramatisk soloshow, der egentlig skulle handle om kunstig intelligens og fællessang, men slet ikke kunne slippe den ironiske standup.
Danmarks nye performancefestival Antechamber kom eminent fra start med tyrepisk og royale transformationer – fint skal det være, når man lejer sig ind på Ledreborg Slot.