To\To – rendyrket ‘drive’
To\To er rendyrket ’drive’. En sofistikeret abstraktion af musik, hvor balancen mellem det melodiske og rytmiske er vippet helt over, og har skabt sin egen balance mellem puls og forskydning – trance med minimalistisk variation.
Trommeduoen To\To består af Tobias Kirstein og Toke Tietze Mortensen, som har spillet på en række alternative scener og musikfestivaler i Danmark de sidste to år. Senest har de optrådt i Japan 13.-20. april i år. Pois demonit pois (som på finsk betyder noget i stil med: væk, dæmoner, væk), er duoens debutalbum, udgivet på det helt nye pladeselskab Cejero: ”- a label based in Copenhagen working for radical and curious music”.
A-siden er en optagelse af To\To på første-dagen af et ’live’-sæt i 2013 i Radiohusets Koncertsal, mixet ned på kassettebånd af Martin Vognsen fra Jvtlandt. B-siden er en lydcollage af Andreas Pallisgaard fra Pinkunoizu (’pink noise’ udtalt på japansk), lavet ud fra anden-dagen af samme ’live’-sæt fra Radiohuset, her med Oliver Hoiness på guitar og effekter. Alt sammen mastered af Rashad Becker på Dubplates & Mastering i Berlin i 2014.
Der er kun udgivet 300 styks sort vinyl af Pois demonit pois, så det må siges at være en eksklusiv udgivelse.
Når man lytter til To\To virker betegnelsen ’trommer’ ligesom lidt for vagt. Der er nærmere tale om et fysisk møde mellem menneskekroppe og trommer af skind fra andre kroppe, som, sammen med live electronics, tamper sig vej mod en rituel trance gennem en performativ proces; det fysiske arbejde med skindene.
Side A – trance og kroppens arbejde for åndens frigørelse
A-siden er meditativ og stædigt buldrende derudaf. Betoninger ændres gradvist og nye frekvensområder toner frem, næsten som tibetansk strubesang, bare for trommer. Der er simpelthen toner i de trommer. Forskydninger og leg med betoninger ændrer konstant stemning og farve. Hastigheden sættes op, lyden af trommeskind ændrer sig, og lange toner dukker frem som stod der et kor i baggrunden og nynnede lige så stille. Det er sprødt og fint på samme tid som det er pågående, stærkt og hårdt.
Der er noget cirkulært over deres spil. En samtale mellem to mænd på hver sit trommesæt; en udveksling af idéer mellem to bevidstheder – to sjæle, en tromme-dialog. Dialogen drives frem gennem off beat-markeringer, lidt ligesom jazz-trommeslagere, der lægger ekstra kul og ’drive’ på ved at lægge fills ind her og der; drive det store lokomotiv fremad.
Halvvejs inde på A-siden sættes det analoge isenkram ind. Et elektronisk guitar-bend-lingende skrig flænser sig gennem det tonstunge tromme-drive, og sætter gang i et forfriskende live electronics-modspil til den rene, fysiske skindlyd af trommer. Delikat og velplaceret i al sin fysiske voldsomhed.
Dæmonerne tampes ud af skindene og svitses på det elektriske grej. Det er åndelig udfrielse gennem rituelt fysisk arbejde. Det er voldsomt, men på ingen måde kaotisk eller destruktivt. Det er nærmere ren udladning af energi, der går lige i nervesystemet.
Side B – remix med retning mod elektronisk lydlandskab
B-siden er helt anderledes. Andreas Palisgaard har bearbejdet To\To’s møde med guitaristen Oliver Hoiness til en lækker elektronisk flydende lydcollage. Oliver Hoiness lægger ud med blues-slides over parallelførte akkorder og lidt elektrisk forvrængnings-trash i baggrunden. Det kunne være starten på et blues-nummer lige indtil guitaren sætter en seriøs gang distortion på og med en motorsavs-lignende vrængen skyder To\To i gang – den massive flodbølge af uendelig trommehvirvel starter som et tonstungt lokomotiv, med et mix af blues-guitar ind over.
Ligesom som Tobias Kirsteins og Toke Tietze Mortensens er Oliver Hoiness’ spil råt og vildt, og matcher sublimt To\To’s massive og tætpakkede sammenspil.
B-siden er mere melodiøst bygget op. Lydcollage-ørerne som sidder på Andreas Pallisgaard har simpelthen trukket guitaren frem som solist, med To\To som akkompagnerende beat. Det ’lydcollagede’ kommer tydeligt frem gennem mixet af forskellige rumklange, løsrevne stereo-panoreringer af enkeltstående guitar-riffs, og gentagelser af samplede sekvenser. De stemningsmættede blues-akkorder gør sammen med det stærkt redigerede lydbillede B-siden klart mere electronica end A-siden, som kommer til at fremstå rå og ’live’.
B-siden fungerer fint som elektronisk lydlandskab, og er helt klart lettere tilgængelig rent musikalsk end A-siden. Men har så heller ikke samme råhed og kompromisløshed over sig, som A-sidens ’live’-sæt - lyden af mænd der arbejder. Se dét er bare fascinerende.
Har To\To en ’live’-æstetik?
Når jeg lytter til To\To på A-siden, kan jeg ikke lade være med at høre tromme-duoens stærke tilstedeværelse i ’live’-situationen. Måden de sidder på over for hinanden, spejlingen af deres kroppes koncentrerede bevægelser, når de arbejder med trommerne. Den fælles tilstedeværelse.
B-siden bliver derimod mere en indre rejse gennem et elektronisk lydlandskab. En afrundet historie gennem de mulighedsrum, som To\To tilbyder for udefrakommende musikere. Men jeg bliver nok ikke fanget af duoens tilstedeværelse på samme måde.
To\To har simpelthen en særlig ’live’-æstetik, hvor den fysiske tilstedeværelse er helt essentiel, ja nærmest en præmis. Kroppen som arbejdsmaskine i musikkens tjeneste. Et massivt sammenspil med et monumentalt udtryk serveret i ’live’-situationen.
To\To rummer både det voldsomme og rå, som på samme tid smelter sammen med noget forunderligt mildt og inviterende til en fælles venlig og intens energi. Deres rendyrkede, analoge trance-’drive’ går lige i hjertet, og jeg danser med dem hele vejen.