kritik

Rottefængeri gennem Jazzhouse

En 50-60 mennesker fandt vej til Jazzhouses Lille Scene i indre København for at opleve en koncert med komponisten Parl Kristian Bjørn Vester alias Goodiepal. At scenen vitterlig er lille skal tages bogstaveligt – der er tale om et barområde uden decideret scene, beregnet til mindre intime koncerter.
Det er således publikum nok til at fylde rummet, hvor Goodiepal havde taget opstilling mellem en stor mixer, et opretstående klaver og en hjemmebygget synthesizer.
Af
10. Februar 2014
Goodiepal Live fra Kunstnernes Hus, 1994, Opført i Jazzhouse København, 23/1 2014

Goodiepal har været aktiv som komponist på den elektroniske scene i Danmark og internationalt siden begyndelsen af 90'erne. Bag sig har han en lang række vinyludgivelser, kunstbøger og instalationer, der har blandet alt fra Lars Lilholt og Chupa-Chups reklamer til teorier om musik for en alternativ intelligens.

At der sjældent er tale om konventionelle koncerter, når Goodiepal optræder, skal også vise sig rigtigt denne aften. For koncerten var en ud af en serie på tre koncerter, tilrettelagt som genopførelser af tidligere koncerter afholdt af Goodiepal. Koncerten Live fra Kunstnernes Hus, 1994 var således en genopførelse af en koncert fra Kunstnernes Hus i Århus, oprindeligt udført af Goodiepal sammen med tehno-musikeren Tommy Gee fra duoen Tournesol, og Dr. Illington kendt fra 90'er gruppen Dr. Baker. Allerede i denne overordnede form træder centrale temaer i Goodiepals musik frem – udforskning og leg med tidslige forskydninger, og historisk sampling på kryds og tværs af epoker og æstetikker.

Tråde til 90'ernes rave-scene
Aftenen på Jazzhouse startede med et foredrag, hvor baggrunden for koncerten blev forklaret, og hvor der blev fortalt anekdoter om de nævnte Tommy Gee og Dr. Illington. Anekdoterne fortsatte om andre danske technomusikere fra de tidlige 90'ere heriblandt den angivelige eks-rocker The Tattooed Beat Messiah (også kendt som TBM1) og en unavngiven festarrangør i hvis lejlighed, der "kun var en seng og et TV der konstant viste farvede fraktalmønstre."

Blandt denne aftens fortrinsvis yngre publikum var det nok de færreste, der kendte til de navne, som Goodiepal refererede til, men dette lod nu ikke til at forringe underholdningsværdien. Foredraget havde karakter af stand-up comedy i en frit associerende stil, og indeholdt en konstant strøm af name-dropping og hurtige punchlines.
Emnerne skiftede fra teoretiseringer over moderne elektronisk musik, til teknologikritik, jydejokes og stærkt indforståede henvisninger til egne og andres værker.

Goodiepal selv fremstod lettere aparte med lakerede negle alá Dan Turéll, og en tjavset frisure indbefattende lange farvede håttotter. Under foredraget gestikulerede han ivrigt med en stok, som han svang frem og tilbage i abrupte ryk, hver gang en pointe skulle understreges.

Det indledende meget lange foredrag afsluttedes, men før 'koncerten' begyndte, valgte Goodiepal at afspille et af sine mange 'AUDIOSVAR' – lydfiler med mundtlige indlæg i debatter på forskellige internetfora. Dette audiosvar bestod af reportager fra flere af Goodiepals tog- og færgerejser, og indeholdt også en radiomontage fra 1986 om at køre i nat-tog, lavet af komponisten Carl Bergstrøm-Nielsen. 

Rottefængeri gennem Jazzhouse
Langsomt begyndte Goodiepal at spille klaver og synthesizer indover den afspillede lydfil, og det gav helheden en drømmelignende karakter. Afslutningsvis skiftedes der til akustisk blokføjtespil, lydfilen tonede ud og nu rejste Goodiepal sig, stadig spillende på blokføjte, og gik imod trappen med publikum følgende, tøvende og mystificerede efter sig. Som en moderne rottefænger drev Goodiepal publikum rundt i Jazzhouses øvrige koncertrum og snørklede gange, og det kom til et længere ophold i et backstage rum, hvor Goodiepal tømte et køleskab for sodavand, som han delte ud til det lettere desorienterede publikum. Melodierne der spilledes og fløjtedes lød middelalderlige, omtrent som lange ornamentale parafraser over Drømte mig en drøm i nat.

Publikum fortsatte efter Goodiepals fløjte ud ad en bagudgang, ud på gaden og tilbage ind på den lille scene igen. Der var nu gået omkring en halvanden time.

Herefter begyndte den egentlige "koncert". Der var tale om stærkt forandret genopførelse af den originale koncert fra Kunstnernes Hus i 1994, hvor en oprindelig optagelse af koncerten filtreres gennem Goodiepals analoge synthesizer, overlejredes med nye lydspor og effekter, samt diffuseredes ud i forskellige højtalere og guitarforstærkere, som var opstillet rundt omkring i rummet.

Hen over dette fortsatte Goodiepals fløjten og klaverspil, og kun glimtvis trådte noget, der kunne minde om den oprindelige koncert, ud af lydbilledet i form af ambiente klange og trommespor med tydelige mindelser om lyden af dansabel elektronisk musik fra begyndelsen af 90'erne.

Under koncerten arbejdede Goodiepal på virtous vis både med den rumlige diffusering af lyden, men også med den overordnede dynamik. Lydniveauet var i lange passager tæt på det knapt hørbare, blev så forholdsvist højt, men afspillet i en enkelt højtaler i rummets fjerneste ende.
Overordnet set havde koncerten dog karakter af en charmerende rodet lydcollage, hvor de enkelte lyde var flettet sammen af rumklangseffekter og en evig utydelig knævren af flere af Goodiepal egne foredrag.
Som sådan var koncerten mere et slags hørespil end en decideret koncert.

Koncert eller teater?
Samlet set havde den omkring tre timer lange aften i Jazzhouse formet sig som en blanding af teater, kollektiv radiolytning, musikalsk optræden og mundligt foredrag. Goodiepal selv havde skiftevis ageret hyggepianist, middelalderlig fløjtespiller, causeret over den moderne elektroniske musiks problematikker, leget stand-up komiker og holdt foredrag om 90'er rave.

Det kan lyde forvirrende, men Goodiepal formåede at samle de mange forskellige udtryk til en helhed, som skiftevis virkede underholdende, skiftevis ekstremt monotont.

Præmissen for at anmelde selve den fremførte musik kan ikke være en anden, end at betragte de mange elementer som et totalt værk – i øvrigt et værk der også må bedømmes i sammenhæng med Goodiepals øvrige optrædener, vinyludgivelser, kunstbøger og udstillingsaktiviteter. Et udsagn der selvfølgelig kan hæftes på enhver kunstner eller komponist, men Goodiepal's tilfælde udgør et særligt eksempel på en kunstner, hvor liv og værk er svært uadskillelige, og hvor hans mytomane selvfremstilling og historiefortællinger skaber den narrative tråd, hvori værkerne får mening.

Det er dog også samme kunstneriske strategi, der kommer til at stå i vejen for en mere direkte og ufilteret oplevelse af musikken "i sig selv". Musikken bliver til en slags rekvisit i en større historiefortælling, hvor de mange artistiske krumspring og selve koncertens historiske kontekstualisering bliver de elementer, som giver den mening.

Hørt som ren musik i en anden sammenhæng er der ikke meget substans at komme efter, men oplevet som et totalt værk, fremstår de mange sammenstillinger af middelalderligt fløjtespil og 90'er rave m.v. dog som en stærkt original fusion, og det er nok Goodiepals virkelige force. 

Overordnet kan det fremstå som om Goodiepal selv for længst har opgivet at skabe egentlig musik, og mere er indtrådt i en rolle som en slags metakomponist, der udgiver abstrakte grafiske partiturer som andre må opføre, og som er en slags katalysator for andres værker, der inkorporeres stjålne, lånte eller i manipulerede former. Det er et forsøg på at skabe en form for musikalsk mikrounivers – en fantasi om man vil.
Centrum i dette univers er naturligvis Goodiepal selv, og dette er på samme tid nok også det største benspænd, både på denne aften og i det overordnede projekt.

Spørgsmålet er, om Goodiepals selvopfundne univers, centreret om ham selv som person, i længden er stærkt nok til at udgøre et substantielt kunstnerisk projekt? For projektet kan opleves både som unikt mangefacetteret, og som monotont selvpromoverende gøgleri. Det er nok en ligelig blanding af begge dele.