
En vild dæmonbaby
Det er grotesk og vidunderligt, hvad Simon Steen-Andersen har skabt på Gamle Scene. En sand operamasse på speed.
Det er grotesk og vidunderligt, hvad Simon Steen-Andersen har skabt på Gamle Scene. En sand operamasse på speed.
Deirdre Loughridge har med »Sounding Human: Music and Machines, 1740/2020« skrevet en bog, der forhåbentlig kan give tiltrængte nuancer til den aktuelle skyttegravskrig mellem menneske og maskine.
Pulsar Festival føltes som et kram fra en gammel ven med plads til alle slags nye og gamle idéer i det lille studiemiljø på Frederiksberg.
Maya Shenfelds andet album, »Under the Sun«, er en sublim dans med apokalypsen. Den akustisk-elektroniske musik begynder ved et portugisisk marmorbrud og ender ude i galaksen hinsides tid og sted.
Mads Emil Dreyers debutalbum, »Disappearer«, er en mesterlig opvisning i ydmygt angreb. Bag musikkens lette, lokkende ydre gemmer sig et besættende mørke, som fortærer lytteren, næsten uden man opdager det.
Der findes ganske få kræfter, der er så stærke som den insisterende gentagelse. Den tyske mediekritiker Tilman Baumgärtel har skrevet en poetisk, vidende og overraskende bog om loopet.
Teknologi og sort humor swingede på MINU Festival, som på blot tre år er blevet én af de mest aktuelle begivenheder for eksperimenterende musik i Danmark.
Louis Franz Aguirre er en af de særeste komponister herhjemme. Men også en af de mest særlige. Mathias Reumert Group har indspillet tre af hans værker, der gør det guddommelige menneskeligt.
Han er kendt som Danmarks mærkeligste komponist. 71 år efter sin død lyder hans musik stadig aparte. Fascinerende bog afdækker nye facetter af mennesket Rued Langgaard.
På en af Europas største biennaler for ny musik har man for længst sagt farvel til den gamle verden. Faktisk emmede Ostrava Days i Tjekkiet næsten af New York – i hvert fald i ti dage.
Skulle det være et kurophold i de polske bjerge? Sanatorium of Sound havde hele pakken – stor stilhed, elektronisk musik ad libitum og en sund morgentur, som stadig sidder i kroppen.
Kunsthal 44Møen fejrede Henning Christiansen med ulvehyl, blokfløjte og grønne ører. Det føltes, som om den store danske excentriker selv lyttede med.