Mathias Monrad Møller fremviste en fængslende kreativ vision ved sin officielle debutkoncert som sanger og komponist – en vision, der overflødiggjorde kedelige betragtninger over vokale og kompositoriske færdigheder.
I centrum for årets Click Festival stod en samling lydkunst, som åbnede hauntologiens verden for mennesker og andre væsner.
Dansk popkritik lider på en række punkter af vitaminmangel. Men er Macon Holts opråb til en politisering af kritikken vejen frem?
Niels Lyhne Løkkegaard har med to bogudgivelser skrevet sig ind i traditionen for text scores. Genrens utopiske potentiale viser sig dog kun i glimt.
På »A Late Anthology of Early Music, Vol. 1« allierer Jennifer Walshe sig med kunstig intelligens for at vriste sig fri af en tunnelsynet musikhistorie.
Mads Emil Nielsen holder med »Framework 2« liv i lyde og teknikker fra elektronmusikkens begyndelse.
Jacob Kirkegaard har optaget lyden af det store grænsehegn mellem USA og Mexico. »Membran« kan næsten ikke undgå at blive politisk.
Årets Pulsar Festival kunne ikke slippe ud af den så omtalte »RGBW«-skygge, og fint det samme, for det er tid til systemkritik.
Med »Víddir«, en 60 minutter lang komposition fyldt med lys og mørke, viste Bára Gísladóttir os omfanget af sin forestillingsevne.
Den elektroniske duo Lyd Port satte med scenekunsthybriden »Macro Plastic« lyd til et betændt materiale, men måske skal vi nuancere vores opfattelse af, hvad der er naturligt.
På ny albumudgivelse søger Allan Gravgaard Madsen en idealiseret Des-dur, mens Pelle Gudmundsen-Holmgreen stiller grundlæggende spørgsmål til os alle.
Årets udgave af Gong Tomorrow blev lige pludselig til en overlevelseskamp, men allerede inden da var festivalen blevet til en tiltrængt kampplads.