Sofie Birch og My Lambertsen. © Peter Følsgaard
kritik

Hinsides fænomenet ASMR

I løbet af det seneste årti har det hviskende ASMR-vokabularium udviklet sig som lydligt fænomen. Ved Akademiet for Åben Lytning i Odense udstak lydkunstneren Sofie Birch og den visuelle kunstner My Lambertsen en ny retning for genren.
  • Annonce

    Ping Pong Punktum
  • Annonce

    Edition S-annonce

Det udbredte pseudovidenskabelige akronym ASMR – Autonom Sensorisk Meridian-Respons – regnes for at være en uregelmæssig udløser for, hvad der løst betegnet relaterer sig til en særlig slags visuel og lydlig-taktil synæstetisk binding. Hentydninger til ASMR begyndte at dukke op i onlinechatrum i 2008 og tilskrives Jennifer Allen, som i udpræget grad har formet, hvordan ASMR opfattes og praktiseres. Diskussionerne i disse chatrum handlede om en glitrende, bølgeagtig og behagelig prikken, der begynder i issen og kan brede sig gennem halsen og lemmerne og fremkalde en glødende og rolig følelse hos personen, der oplever det.

De seneste år er ASMR’s efterfølgende popularitet blevet synlig på YouTube som en frigørelse for hovedsageligt kvindelige skabere, der har interveneret i den virtuelle sfære. Typisk optræder det i form af gestikulerende udtryk, simulerede rollespil og beroligende lyde såsom nænsom hvisken, negleklik på forskellige overflader, børsten og berøringer. Hver især er de tæt knyttet til udviklingen af ASMR’s videokulturelle æstetik.

Når genren har opnået så stor popularitet, skyldes det imidlertid ikke blot den prikkende fornemmelse i hjernen

I 2010 coinede Allen betegnelsen »Autonom Sensorisk Meridian-Respons« i sit lidet overraskende forsøg på at indhegne og præcisere fænomenet som modsvar til dets i stigende grad erotiserede brug blandt miljøets udøvere.

Det sociale og videnskabelige grundlag for at opnå større empirisk forståelse af ASMR er fortsat sparsomt, men en af de hyppigste talspersoner er dr. Craig Richard, forfatter til ASMR-guiden Brain Tingles (2018). Han ser sig selv som en oplagt del af ASMR-målgruppen, og i TEDx-talken »The Whispered Revolution of Relaxation« fra i år gør han sig overvejelser over den virale udbredelse. I sin forskning forfølger Richard nogle af de spørgsmål, der endnu savner svar, og han viser, at ASMR er baseret på alle de gange, hvor man i den virkelige verden modtager »positiv personlig opmærksomhed fra et venligt og omsorgsfuldt individ«.

Omsorgsarbejde, historiefortælling fra lærere, at hviske sammen med sine bedste venner eller at blive klippet er eksempler på den slags minder og opmærksomhed, som udløser ASMR hos visse mennesker, mener Richard.

Lange stræk af ambient støj

Når genren har opnået så stor popularitet, skyldes det imidlertid ikke blot den prikkende fornemmelse i hjernen. For nogle mennesker, såsom den Berlin-bosatte kunstner Claire Tolan, handler det også om at udforske genrens kunstneriske potentiale. I et interview på ASMR Universitys hjemmeside – et universitet grundlagt af Craig Richard – forklarer hun: »Min interesse i ASMR skyldes faktisk ikke den prikkende følelse, men at jeg tidligere havde arbejdet med feltoptagelser, og at jeg godt kunne lide de lange stræk af ambient støj.«

Craig Richard holdt tidligere i år et TEDx-oplæg om ASMR. © TEDx Talks

Gennem sine værker – såsom radioinstallationen Always Here for You ved CTM Festival 2015 – tackler Tolan tematikker som privatliv, intimitet og (selv)overvågning samt virkelige og forestillede interaktioner: vitale personlige oplevelser, opdagelser og omsorg, som går hinsides det obskure og italesætter en kritisk diskurs vedrørende ASMR.

»Jeg er først og fremmest interesseret i, hvordan ASMR-videoer ikke blot forsøger at fremkalde en prikkende fornemmelse, men også fungerer som en slags ukonventionel terapi for lidelser som søvnløshed, angst og depression,« siger hun i interviewet. »De bløde og behagelige lyde fungerer på en eller anden måde som en katalysator for at udforske forskellige udformninger af venlighed, gruppetænkning, ritualer, privatliv og intimitet samt komplekse teknologiske, psykologiske, lingvistiske og økonomiske emner.«

Oprigtig lytning

Tolans arbejde med ASMR ser ud til at have skabt grobund for en række kunstnerisk baserede undersøgelser. Et eksempel på netop dette er Whisper Fold Brush, en nylig ASMR-performance af den elektroniske komponist og lydkunstner Sofie Birch og den visuelle kunstner My Lambertsen – også kendt som Slør – der fandt sted for en måned siden i Odense.

Performancen indgik som en del af det kuraterede program hos Akademiet for Åben Lytning, et fællesprojekt skabt af de lokale institutioner Odense Musikbibliotek, Kulturmaskinen, Det Fynske Kunstakademi og Momentum Musik. Med kollektivet Forlaget Kornmod som kunstnerisk leder af denne græsrodsbevægelse for fælleslytning er det målet for første semester af akademiets program – der afsluttes i denne uge – at man vil fungere som et rum for koncerter, eksperimenter, oplæg og workshops inden for det, de kalder »ny dansk inderlighed og flygtige strømninger i dansk musik«.

I »Whisper Fold Brush« bliver ejendommeligheden ved ASMR til en mere nuanceret og nyskabende revision

Hvordan det? Jo, kun ved at blive medlem får man fuld adgang til hele programmet, får besked om hemmelige ritualer og aktiviteter – alt sammen formentlig for at skabe et trygt rum og flyve lidt under radaren. Da jeg bad ham om en kommentar, beskrev Mads Led Behrend Roth, projektleder hos Odense Musikbibliotek, det som »et rum for nysgerrighed og radikal åbenhed, en platform til at skabe fællesskaber«.

Whisper Fold Brush var imidlertid annonceret i offentligheden og fandt sted ad to omgange den 5. november. Begivenheden – som fandt sted, kort efter de nye coronarestriktioner blev meldt ud sidst i oktober – tiltrak færre end ti gæster til et lille setup inde på musikbiblioteket.

Taktile abstraktioner

Ved ankomsten til det mørklagte rum bliver der delt booklets, LED-lommelygter og hovedtelefoner ud sammen med brugsanvisninger. Efter vi har fundet os til rette på madrasserne på gulvet, kan publikum følge med i performancen via et grafisk partitur inden i bookletten, hvor ni genstande – en æggebakke, negle, en børste, en notesbog, en vandflaske, klisterbånd, papir, slim og en riskiks – optræder i samme rækkefølge som i performancen.

Det 40 minutter lange stykke begynder, da Sofie Birchs stemme hvisker gennem hovedtelefonerne med sine genkendelige nuancer af dagdrømme. Kort efter følger håndgribelige kompositioner, der involverer hver enkelt genstand og er baseret på taktile følelser og handlinger, der lægger sig tæt op ad ASMR-lydlige karakteristika.

Lydene – gnubben, trykken, børsten, rullen, plasken, skrællen, foldning, rivning, knusen – der hører til hver genstand, høres som en konkret essens, når Birch leger med hver af dem gennem en kondensatormikrofon omsluttet af et Aston Halo-refleksionsfilter. Med den optager og looper hun lydlige fragmenter og manipulerer dem med plugins og effekter i Ableton Live gennem hele performancen.

animated gif

Ni genstande var i centrum i »Whisper Fold Brush«. © Peter Følsgaard

Samtidig samler My Lambertsen genstandene op, mens hun bruger GoPro-kameraer og lys i forskellige farver, der er tilsluttet en computer og en MIDI-controller. Sådan forvandler hun hver genstand med layering, zoom og spejlteknikker og projicerer dem op på to vægge.

Iført komplementære kostumer infiltrerer Birch og Lambertsen performancens overordnede skulpturelle æstetik og smelter tydeligt sammen med setuppet og oplevelsen af stykket.

For at skabe en tydelig lydlig opmærksomhed om de fysiske genstande bliver performancen transmitteret gennem trådløse hovedtelefoner; på den måde bliver kroppen og hovedet til rummet, snarere end biblioteket, og det understreger lydens tæthed. Gennem hele performancen kan man se lydkilderne som faktiske genstande i Birch og Lambertsens hænder og på samme tid mærke, hvordan genstandene bliver til abstraktioner.

En nuanceret revision

Efter performancen fortæller de to kunstnere om deres ønske om at samarbejde ud fra et fælles grundlag gennem animeret real-time-visualisering og optaget lyd. ASMR-genren fungerede som en bro og var stimulerende at arbejde med i denne hybrid, fortalte de. Det føltes nært knyttet til deres eksisterende praksis med manipulation og udforskning af genstande, samtidig med at det også lå tæt op ad nye, komplekse, taktile forståelser af sanserne og psyken.

I Whisper Fold Brush bliver ejendommeligheden ved ASMR til en mere nuanceret og nyskabende revision, der stimulerer fantasien gennem performancens klare eksperimenterende sensitivitet, som kræver en indsats at etablere – i skarp kontrast til den måde, mange bruger ASMR på online, hvor de naivt erotiske og, for nogle, irriterende karakteristika dominerer.

Sofie Birch og My Lambertsen opførte »Whisper Fold Brush« i Odense. © Thomas Appel & My Lambertsen

Trods en tydelig forankring i næsten alt det, der har gjort ASMR til et fænomen, er strukturen og den umage iscenesættelse i Whisper Fold Brush mere metodologisk situeret og omhyggeligt konstrueret inden for en ramme af underfuld afmystificering, som skaber opmærksomhed hos lytteren og seeren. Det fordrer en poetisk projicering af de fysiske genstande som en distinkt kunstnerisk oplevelse af en tvetydig virkelighed, i takt med at stykket udfolder sig gennem nærkontakt med hverdagens genstande og oplevelser.

I den forstand er der en forbindelse til dadaismens overdådige udforskning af altererede ordinære genstande eller surrealismens drømmeverdener og sammenstillinger. Samtidig fungerer performancen også som et ritual, der bereder dig på et eventyr og på, at en mere sammenbundet og intim fremtid er mulig, hvor de normale grænser mellem os selv og vores omgivelser føles mere opblødte – et mere kærligt rum for bevidsthed og opmærksomhed.

Oversat fra engelsk af Sune Anderberg.