© PR

Der er techno ude på landet

Lydkunstner Jacob Kirkegaard har det forgangne år rejst rundt i Nordjylland for at optage materiale til værket »Landet« – et bankende, brusende lydportræt af det mekaniserede landbrug. Værket åbner festivalen Gong Tomorrow i denne uge. Men hvad skal vi egentlig med lyden af dunkende malkemaskiner? 
Af
9. november 2022
  • Annonce

    What sounds do – call
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Der er mange undersøgelser af rum i Jacob Kirkegaards værker, fra otoakustiske emissioner i det indre øres arkitektur, til optagelser fra eksklusionszonen i Tjernobyl, samt lyden af grænsehegnet, der deler Mexico og USA.

Hans nye lydværk Landet bygger ligeledes på en form for lyd-rumlig læsning. Men »landet« er også en anderledes lokation at tage udgangspunkt i. For landet er spredt ud. Der er mange slags land, opland, jorder og randområder. Der er så dejligt ude på landet, minder Dan Turell os om. At »være på landet« kan ikke kun præciseres af geografiske betegnelser, men er også en tilstand. Det er uden for København, uden for Aarhus, uden for Aalborg. Landet ligger i provinsen, men kan aldrig reduceres til provinsen. Samtidig ledes tankerne også hen på nationen, på selve landet Danmark. 

»Jeg kommer fra Ribe og har igennem mange år taget togturen tværs over landet, mens jeg betragtede det tomme landskab. Gårdene står og ser forladte ud. Man tænker, hvad laver de mon derinde? Så det blev en interesse for mig at prøve at tage ud på landet for at se, hvad der egentlig foregår derude. Hvordan producerer de vores fødevarer og den energi, der bliver fremstillet derude? Så titlen refererer naturligvis til landbruget og handler dermed også om en ‘brug’ af landet. Så det er jo også vores land, der ligger dér, og er en kornmark, en majsmark eller en pløjemark.«

»Når patten er ved at være tom for mælk, lyder det næsten som en stemme. En underlig sugende stemme«

Du er, hvad du spiser

Dog er det ikke det, den landlige idyl, vi præsenteres for i Kirkegaards værk, men et nærmest polyrytmisk samspil af optagede lyde, hvor dunkende beats fra malkemaskiner afløser fodrets automatiserede susen gennem rørene i svinestalden. 

© PR
© PR

»Jeg ville især gerne derud, hvor de producerede mad, så lydene er blandt andet fra en kvægfarm, en svinefarm og en kyllingefarm. Derudover fik jeg adgang til Danish Crown. På Danish Crown alene slagtes der jo 20.000 grise hver dag. Men jeg ville også optage markerne, stemningen – og jeg har også optaget en mejetærsker og en gyllespreder.«

Det er med andre ord ikke canadiske Raymond Murray Schafers berømte 1977-definition af de rurale soundscapes, der er tale om her, hvor diskrete lyde træder frem som figurer mod en fredfyldt, rolig grund, og landdistrikterne med deres fuglefløjt og klokkeklang fra landsbykirkerne står i skarp kontrast til det urbane lydlandskab, hvor alting drukner i støj. 

Men det er heller ikke et rent virvar af lyde, der overlapper hinanden til et punkt, hvor forskellen mellem forgrund og baggrund opløses. For rytmerne kalder på kroppen. Der er også nydelse her. 

Lydene danner mønstre.

»Værket består af forskellige dele. Først er der svinets akt eller svinets vej inde i svinestalden. Nærmere betegnet er det faktisk kornets vej, altså den føde som svinene får. Det er derfor ikke lyden af stalden som sådan. I stedet har jeg optaget inde fra rørerne, der transporterer føden rundt i stalden, og til sidst fører lyden og rytmerne os videre fra svinestalden og ud på Danish Crown. Det er udelukkende mekanikken, der er fokus på. Der er ingen grisegrynt eller grisehyl. Jeg følte ikke, jeg ville bruge dyrenes stemmer og på den måde tale på vegne af dem. Jeg optager med sensorer, så du lytter virkelig ind i teknikken. Du kommer ud på landet og ind i mekanikken. Man lytter gennem metal. På den måde er det et meget industrielt og pulserende værk.«

© PR
© PR

Vi er med på kyllingefarm, og til allersidst føres vi ud på marken gennem vindmøllerne og siden gylledyserne

Mellem dyr, menneske og maskine

Længere henne i stykket befinder vi os i en kostald. Der sker tit det med de lyde, hvor selve kilden er usynlig, at man alligevel spørger sig selv, hvad dette mon kan være lyden af? Hvad minder den os om? Hvad er lydens oprindelse? Hvilket kan gøre en lyd underligt visuel.

Så selvom det ikke er dyrestemmer, grisegrynt og kobrøl, der lader sig opfange af Kirkegaards sensorer, så er det alligevel, som om lydbilledet præges af en dyrisk mumlen, af gnaskelyde og en stille animalsk nynnen. Vi leder efter dyret i lydlandskabet uden for rammen. Og dér fremstår koen alligevel som krop, mens malkemaskiner hiver fat i yveret, suger patterne nedad og lader den industrielle tørst slukkes. Der opstår en form for somatisk lytning, hvor vi mærker dyrets fysikalitet gennem vores egen. 

»Det her er optaget inde i malkemaskineriet. Dette er lyden af selve sugemekanismen. Det er meget rytmisk, det der kommer her. Jeg har mikset det lidt, men ikke ændret i pitch, toneleje eller frekvens. Jeg har primært bare udvalgt de steder, jeg var interesseret i. Der er ikke noget fredsommeligt over det. Der er en ensartet dybde i tonen. Når patten er ved at være tom for mælk, lyder det næsten som en stemme. En underlig sugende stemme.«

© PR
© PR

Der er samtidig noget cyklisk over værket, ligesom årstiderne er for landmanden

Så løber mælken ud i slangerne. Lytter man godt efter, er det, som om der ligger en nærmest ikke-menneskelig sang under den blide rislen. Herefter tages vi med på kyllingefarm, og til allersidst føres vi ud på marken gennem vindmøllerne og siden gylledyserne. Vi ender så at sige i møget i en form for techno-ambience, hvor livet kan begynde sin gang igen.

Til tonerne af tung industri og slagterimusik

Med sit fokus på den voldsomme industri, som kendetegner lydene af vores landbrug og vort dyrehold, placerer Landet sig samtidig inden for en akustisk-økologisk genre, der tæller værker som blandt andet den britiske elektroniske musiker Matthew Herberts »The Truncated Life of a Modern Industrialised Chicken« fra hans 2005-konceptalbum Plat du Jour, samt 2009-stykket »Requiem For The 259,000 Quails Culled At A Farm In Toyohashi« af den japanske støjkunstner Masami Akita, også kendt under navnet Merzbow. Selve lydbilledet er dog et andet. Jacob Kirkegaard forklarer, hvordan han selv oprindeligt kommer fra musikken:

»Dette værk er egentlig lydmæssigt i familie med noget af det, jeg startede med at lave i midten af 90’erne, hvor jeg også var meget interesseret i industrilydene. Dengang havde vi jo lydene på floppy disks, så det var meget korte lyde. Derfor arbejdede jeg meget med loops. Dette har lidt den samme struktur. Ikke fordi jeg her har loopet lyden, men fordi lydene fra landet i grunden er meget pulserende, og der er samtidig noget cyklisk over værket, ligesom årstiderne er for landmanden. Man kan ikke lade være med at gå med. Hvis du kan lade dig rive med af noget, der er så voldsomt uden kun at sidde og rynke på næsen, så peger det måske også på en kompleksitet. Det er det her, der foregår på landet!

© PR
© PR

»Det kan være brutalt, men også fascinerende. Lydene taler for sig selv«

Når værket kan opleves til galaåbningen på årets Gong Tomorrow, vil det mime lidt af den rumlige dynamik allerede til stede i Kirkegaards oprindelige optagelser fra staldene, men hvor lyden dér kører som i en cirkel rundt om dyrene via rør og maskineri, vil publikum til Landet selv befinde sig i midten.

»Det kommer til at blive spillet ret højt på fire højttalere i rummet. Det er et omsluttende og voldsomt værk, for landbruget er voldsomt. Det er uophørligt. Det stopper ikke, men bliver ved og ved. Men selve værkets udformning til uropførelsen var noget, der først kom til mig et stykke inde i processen. Jeg har haft flere formater i tankerne.«

Hvad er meningen med at komme længere ud på landet?

Man skal have boet under en mostilgroet sten for ikke at bemærke, hvordan klima og landbrug begge fyldte meget i det nyligt overståede folketingsvalg, alt sammen med forskellige fortegn og dagsordner dikteret af de enkelte partiers politiske ståsted.

© PR
© PR

Som i Schaefers oprindelige definition af rurale soundscapes, hvor det landlige gøres synonymt med ro og rekreation, kan et fokus på et andet slags lydlandskab, et mere industrielt eller larmende af slagsen, frembringe andre konnotationer. Derfor er det også nærliggende at spørge, om Jacob Kirkegaard på samme måde har ønsket at dreje sit værk i en særlig politisk retning.

»Landmændene står meget for skud. Samtidig bliver de favoriserede af andre. Men jeg synes ikke, det er min opgave at gå ind og være meningsdanner. Det er ikke helt dér, jeg vil hen. For mig handler Landet mere om, ja, landet. Hvad er det, vi laver? Hvad er det for en maskine, som Danmark egentlig er? Det er kontrasten til det tomme landskab, som vi alle sammen suser forbi, jeg er interesseret i. Lyt til landet! Det er jo ligesom første skridt ind i en abstraktionsverden, hvor man spørger sig selv, jamen, hvorfor skulle jeg lytte til landet? Jeg finder noget tredje. Noget som hverken er positivt eller negativt. Et billede af landet, der ikke er romantisk, men heller ikke forfærdeligt. Det kan være brutalt, men også fascinerende. Lydene taler for sig selv. Jeg tror, de taler deres eget sprog.«

 

Jacob Kirkegaards »Landet« opføres sammen med Kirstine Vindelevs »Mutationer af liv« til galaåbning på Gong Tomorrow Festival torsdag 10. november 2022. 

 

 

Omtalt i artiklen