Ung og ny lydkunst

Verdens første LAK festival rammer København den 6. september og ud springer ny nordisk lydkunst i form af koncerter, installationer, happenings, artist talks og seminarer. Seismograf har talt med LAKs stiftere og projektledere Katrine Møllebæk og Sif Hellerup Madsen inden det for alvor brager løs.
Af
3. september 2012
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Hvem står bag LAK?

Sif: Katrine og jeg er festivalens projektledere og stiftere. LAKs kunstneriske indhold står de to kuratorer og lydkunstnere Sandra Boss og Jonas Olesen for. Derudover har vi et stort hold på ca. 15 personer bag festivalen: De står for grafisk design, webdesign, PR, frivilligkoordinering og administration. Vi har også tilknyttet arkitekter, der opbygger festivalområdet og en madchef. Derudover har vi en stor stab af frivillige, som er med under opbygning og afvikling festivalen.

Det fascinerende ved lydkunst er det, der sker med vores grundlæggende opfattelse og forståelse af lyd, når lyd bliver gjort fysisk, taktil og visuel

Hvordan opstod idéen til at lave en festival?

Katrine: Det er en gammel drøm, jeg har haft i noget tid med min veninde Sandra Boss - som er en af LAKs kuratorer. Vi ønskede at lave noget med lydkunst og eksperimenterende musik i anderledes rammer. Da jeg startede i et arbejdsfællesskab på stedet PB43 (Prags Boulevard 43), den gamle lakfabriksgrund, hvor festivalen skal foregå, blev idéerne mere konkrete. Efter Sif og jeg startede med at arbejde sammen, er idéerne blevet videreudviklet og virkeliggjort. Sif og jeg mødte hinanden på et kursus i kuratering på Moderne Kultur studiet på Københavns Universitet, hvor vi sammen lavede et fiktivt udstillingsprojekt om lydkunst. Konceptet for festivalen LAK er blevet en kombination af en lydkunstudstilling og et ret omfattende live-program.

Hvorfor lydkunst?

Katrine: Jeg synes, det fascinerende ved lydkunst er det der sker med vores grundlæggende opfattelse og forståelse af lyd, når lyd bliver gjort fysisk, taktil og visuel. I lydkunst er der et meget interessant felt imellem, hvad vi hører som lyd, og hvad vi hører som musik. Lydkunst er umiddelbart en vanskelig tilgængelig genre, og det vi gerne vil med festivalen er at præsentere lydkunsten i nogle rammer, som åbner op for en mere direkte og rå oplevelse af lyden. I de forskelligartede, industrielle rum får værkerne lov til at spille sammen med omgivelserne, så publikum forhåbentlig vil få en helhedsoplevelse af lyd, hvor hele sanseapparatet sættes i spil. 

Vil du fremhæve nogle af festivalens højdepunkter?

Det særlige ved LAK er festivalens fokus på det unge og det nye indenfor lydkunsten

Sif: Når jeg kigger på det endelige program, er jeg meget imponeret over, hvor omfattende og bredt vi når rundt indenfor lydkunst. Vi varmer op til festivalens åbning om torsdagen med et seminar om urbanitet, lyd og kunst som er arrangeret af Sanne Krogh Groth og Kristine Samson fra Performance Design på RUC, i samarbejde med Jacob Kreutzfeldt fra LARM, KU. Festivalen vil åbne med en performance på en stor-skala installation ”Regnskov 2012”, der er et af festivalens større projekter. Her bliver store skrotobjekter omdannet til højtalere i en flot visuel og lydlig installation af en gruppe lydkunstnere på en 6-dages workshop op til festivalens åbning. Fredag præsenterer vi bl.a. den originale komponist og performancekunstner Kaj Aune, og samtidig udfordrer Aske Krammer publikums udholdenhed med en 6-timers koncert i surround, hvor man kan smide sig på madrasser og blive en del af lyduniverset. 

Lørdag og søndag har vi et par unikke kulinariske lydoplevelser: En ”lydløs frokost” i Prags Have, hvor man spiser frokosten iført et høreværn, og en ”Elektroakustisk Café”, hvorfra lydkunstneren James Brewster performer og serverer kaffe. Ea Borre og Mikkel Pihl spiller en koncert på Eas fine, spinkle papirorgler, Morten Riis optræder med sin dampmaskine, og gruppen "Vinyl- terror & horror" skaber storslået, auditiv uhygge.  

Hvordan adskiller LAK sig fra andre festivaler i samme felt? 

Sif: Det særlige ved LAK er festivalens fokus på det unge og det nye indenfor lydkunsten. Derudover synes jeg, at den måde vi tager et større gammelt fabriksområde i brug på, gør festivalen til noget særligt. På stedet bliver der nemlig samarbejdet på tværs mellem arkitekter og designere for at skabe et spændende festivalområde, hvor man går på jagt efter lyden i de mange forskellige slags bygninger og rum, der er derude. På LAK spænder vi meget bredt, fordi vi både præsenterer et stort live-program med koncerter og events, en udstilling, et seminar og artist talks om lyd og lydkunst. 

Festivalen er blevet utrolig positivt modtaget, både i forhold til støttegivere og samarbejdspartnere. Hvorfor tror du?

Katrine: Ja, det er virkelig fedt! Alt tyder på, at vi med vores koncept for en lydkunstfestival, har ramt et uberørt felt indenfor genren. Derudover tror jeg også, at det har en stor betydning, at det er et nyt, ungt, vækstlagsinitiativ, og at det er unge nyuddannede/under uddannelse med frisk energi og gå-på-mod, der kører projektet. Vi har haft enormt stor opbakning fra miljøet, bl.a. har SNYK været en vigtig sparringspartner i processen. Den store medvind har betydet, at vi har troet stærkt på projektet lige fra starten af. 

Kan vi se frem til LAK festivalen i 2013?

Sif og Katrine: Det er jo første gang vi laver LAK, og vi glæder os meget til at se hvordan det går, og hvor stor interesse der er for festivalen blandt publikum. Men vi håber da meget, at vi får mulighed for at gentage LAK igen i 2013.