Lyd – Kunst – Bog

Det er i dag snarere reglen end undtagelsen at kunstnere bevæger sig frit mellem medier og kunstformer, opdyrker hybrider og skaber værker, der appellerer til flere sanser. Alligevel har hybrid-kunstprojektet ’Påvirket som kun et menneske kan være’ af den kunstnerisk duo Konrad Korabiewski & Litten formået at skabe en del opmærksomhed omkring sin fusion af lyd, (håndlavet) billedmateriale og tekst. Seismograf har mødt de to kunstnere bag projektet og ser tilbage på otte måneder med begejstrede anmeldelser, en række nomineringer og udstillinger i ind- og udland.
Af
23. Juni 2011
Påvirket som kun et menneske kan være, en lyd- og kunstbog af Konrad Korabiewski & Litten Nystrøm

Påvirket som kun et menneske kan være er en fysisk bog, en kunstbog med lyd eller måske snarere lydkunst i bogform. Værket kombinerer en række udtryk og kunstformer og er på en og samme gang musik, lydkunst, visuel collagekunst og bogarbejde. 

Ud over at sælges som en kunstudgivelse, er Påvirket som kun et menneske kan være indtil videre blevet præsenteret på en række forskelligartede udstillinger fra kunstpublikationsudstillingen Art + Text på Overgaden i København over Kunstnernes Påskeudstilling på Aarhus Kunstbygning til Forening for Boghaandværks udstilling Årets Bedste Bogarbejde 2010 og ikke mindst nomineret til en af verdens mest prestigefyldte priser for grafisk arbejde og artist books, Swatch Young Illustrators Award 2010, i Berlin.

Værket har begejstret og vakt opsigt blandt både bogfolk, musik- og kunstinteresserede og blev, hvad der er ret usædvanligt for både kunstbøger og lydkunst, omtalt i både P1 og P2, samt anmeldt i en række landsdækkende aviser.

På spørgsmålet om hvad Korabiewski og Litten selv tænker om denne ’brede succes’, svarer Litten: »Vi har ikke intenderet at ramme så bredt som muligt, men der er sket det, at vi netop ikke fra starten har tænkt nogle rammer ind i projektet. Udgangspunktet for projektet var, at Konrad ville lave en lydudgivelse. Og i den forbindelse talte vi meget om problematikken omkring at købe et stykke musik, hvordan man oplever det og den flygtighed, der ofte er forbundet med den moderne lytteoplevelse.

Vi ville skabe et tværkunstnerisk værk, man kunne synke ned i og gav det lov til at udvikle sig i processen. Senere blev det så dette bogværk, som viste sig at rumme de aspekter, vi ledte efter. Udgangspunktet var egentlig ikke, at det skulle være en bog. Bogformen virkede til det, vi skulle bruge den til. Nogle tror måske, at vi har fokuseret på at lave en fantastisk art-book, men vi er ikke deciderede art-book-kunstnere. På den anden side er fokus heller ikke kun en musikudgivelse, men et værk, der har sat sig mellem katagorier og ramt flere udtryk.«

Teknologi og taktilitet
På trods af at Påvirket som kun et menneske kan være indtil videre har haft sit største publikum i offentlige udstillingsrum frem for i privatsfæren, er værket skabt til en situation med intimitet og nærvær. Ligesom læsning af (de fleste) almindelige bøger har én person ad gangen adgang til værket. Inden man åbner bogen, sættes den til stikkontakten og man monterer et sæt hovedtelefoner i den eller kobler sig på et eksternt anlæg. Herefter folder værket sig for alvor ud og den lyttende betragter bliver ført igennem et univers beståede af ti kapitler hvor lyd, musik, ord, håndlavede collager og papir af forskellige arter og kvaliteter tilsammen udgør oplevelsen. Nogle sider er håndtrykte og håndmalede, andre bearbejdede med bl.a. tryksværte. Lydsiden er et mangfoldigt udtryk i grænselandet mellem elektronisk og elektro-akustisk musik (bl.a med eksperimenterende brug af blæserinstrumenter med bidrag fra den tyske multiintrumentalist Roger Döring), noise, field recordings og tekstindslag. Kapitlerne har titler som ’Tålt ophold’, ’Kulturbruger’ og ’Nogen har tilføjet en kommentar til din profil’.

Taktilitet og sanselighed synes her ubesværet at gå hånd i hånd med den til værket udviklede teknologi. Korabiewski forklarer om den særegne teknik, hvor lydsiden følger billedsiden, at der til hvert nyt kapitel hører en lydcollage: »Systemet består af en MP3 trigger (nederst i bogryggen) sammenkoblet med - og styret af en specieludviklet og programmeret device med indbyggede mikrosensorer, monteret øverst i bogryggen. Denne er placeret umiddelbart under stoffet under fanebladene, og aktiveres/deaktiveres af små, men yderst kraftige magneter monteret på hvert faneblad direkte over hver sensor. Afstanden mellem magneterne på fanebladene er nøjagtig og netop så stor at de ikke (normalt) aktiverer sideliggende kapitler, men følsomheden i teknikken – og interaktiviteten med den menneskelige hånd - kan og giver en levende oplevelse.« [Fra artikel i ’Den blå port’ af Thomas Hvid Kromann.]

Bogmediet
De to kunstnere har ønsket at opstille et alternativ til flygtige lytteoplevelser og teknologiens potentielle afstandstagen til det sanselige. Konrad Korabiewski: »Vi er i dag blevet dårligere til at betragte ting, alting skal gå hurtigere og være mere effektivt, samtidig med at vi skal sidde på facebook fire timer hver dag – hvornår har man i så fald tid til at læse en bog(?). Vores værk afspejler et behov for at undersøge kunstoplevelsen. Jeg har gennem længere tid været påvirket af – og bekymret for – udviklingen. Jeg er lidt gammeldags i den forstand, at visse værdier er værd at have fokus på og ikke afskrive vigtigheden af i oplevelsen af kunst og musik. Det skal gøre noget ved os, - vi skal give det tid. Med andre ord, det betyder meget for mig, hvordan der bliver lyttet til musikken. Derfor ville vi pege på, at man kan bruge teknologien på en anden og modsat måde end man typisk gør i dag – nemlig på en ikke-flygtig måde. Vi overvejde om man ikke kunne bruge teknologien på at skabe en mulighed for at opleve et værk i sine egne personlige rammer. Når man har en bog i hånden, er man i nuet – det er det en bog kan. Bogen har en aura, der gør, at man forsvinder i den og kun er fokuseret på at læse – og i tilfældet med vores værk, også med at høre og se. Bogmediet var ideelt i forhold til en situation, hvor man rent faktisk sætter sig ned og virkelig fordyber sig i en audiovisuel oplevelse.«

Papirbogens iboende kvaliteter som medium til at skabe fordybelse og koncentreret opmærksomhed står i kontrast til den mindre fokuserede, mere fleksible og zappende oplevelsesform, som de elektroniske medier typisk hævdes at imødekomme. 

Påvirket som kun et menneske kan være insisterer på at ville det langsomme og den indadvendte opmærksomhed, og de to kunstnere er da heller ikke meget for ukritisk download-mentalitet og opmærksomme på problematikker i formidlingen af kunst på platforme som youtube og myspace. De vil gerne have en vis indflydelse over læseren/lytterens møde med værket. For dem er indpakningen en del af værket.

Værkets potentiale og dets fornyelse af dels bogmediet og dels musikudgivelsen kan dog siges netop at ligge i spændingsfeltet mellem den digitale teknologi og det unikke. Påvirket som kun et menneske kan være lader på samme vis som den intelligente e-bog forskellige medier løber sammen i ét nyt multimedie, og hylder samtidig det taktile og ikke-reproducerbare. Hver udgave er forskellig og håndindbundet. Dette er dog et værk som også har sin pris – den er 2000 krorner.

»Et fokus i projektet har været intimitet – vi ville gerne undersøge nærheden mellem værk og betragter. Vi har ikke ønsket, at det skulle koste 2000, men det skyldes den teknologiske del, der ikke kunne gøres billigere. Og undervejs udviklede projektet sig til at blive mere detaljeret og nuanceret med en del håndarbejde, og det er selvfølgelig selvvalgt. Vi kunne godt lide den forbindelse værket skaber mellem kunstner og betragter – man kan jo se vores fingeraftryk over det hele, både bogstaveligt og i overført betydning. Det var ikke vores intention at lave snæver kunst for en lille udvalgt skare – men 2000 kroner koster et par sko jo også, så det er jo et valg man kan træffe.« argumenterer Litten.

Eller som Korabiewski udtrykker det: »Mit omdrejningspunkt har været, at det er vigtigere at to, fire eller hundrede (som er det antal værket er lavet i) mennesker forholder sig til nærværende til min kunst end at appellere til masserne. Ønsket er også at give publikum en personlig oplevelse.«