interview

Musikalske udknaldetheder

Jørgen Teller ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, når det tre-delte værk City Size Tone bliver uropført på Copenhagen Jazzhouse i forbindelse med Wundergrund festivalen, som begynder på lørdag i København. Men sikkert er det, at man vil opleve poetiske lydbilleder og kompromisløs udsyrethed i Tellers samspil med det stjernehold af avantgarde kunstnere, han har inviteret med til koncerten fredag den 1. november.
Af
25. Oktober 2013
Interview med den danske eksperimentalmusiker- og komponist Jørgen Teller

Jørgen Teller ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, når det tredelte værk City Size Tone bliver uropført på Copenhagen Jazzhouse i forbindelse med Wundergrund festivalen, som begynder på lørdag i København. Men sikkert er det, at man vil opleve poetiske lydbilleder og kompromisløs udsyrethed i Tellers samspil med det stjernehold af avantgarde kunstnere, han har inviteret med til koncerten fredag den 1. november.

Jørgen Teller har budt på kaffe i sin lejlighed på Vesterbro. Med abrupte sætninger og høj latter fortæller han om, hvad man som lytter kan opleve, når man hører City Size Tone for første gang.  

City Size Tone er et sted, hvor associationer, minder, ord, dans, køkkengrej, sinustoner, de-tunede guitarer og operasang flyder sammen og opløses i de musikalske udknaldetheder og kompromisløs avantgarde. Når Teller taler om uropførslen af sin komposition, er det med en strøm af referencer, rumbeskrivelser og fornemmelser for de mere abstrakte ting i lydene og i den poesi, som City Size Tone fremkalder.

"Jeg skriver sådan nogle udknaldetheder. Ting, som egentlig ikke udvikler sig, og som på en måde ikke hænger sammen ..."

“Jeg skriver sådan nogle udknaldetheder. Ting, som egentlig ikke udvikler sig, og som på en måde ikke hænger sammen, men som – når man hører dem – knalder billeder af i hovedet på dig. Det er det, som interesserer mig. Ha. Det med ikke at sige for meget, men at sige nok til at det er skarpt, og har en aggressivitet, en poesi og en skønhed i sig på samme tid. Det er det, jeg arbejder med i City Size Tone.”

Som det står i Wundergrunds program, vil Teller også vække millionbyen New York til live sit tre-delte værk. Ifølge Teller ”en poetisk måde at sige at her favner vi en New Yorks størrelse med tonen og med poesien.” Den første del af værket betegner han som ”rock and poetry”, hvor hans arbejde med tekster og associationer er inspireret af de vandreture, han har gået i New Yorks gader. Næste del af City Size Tone består af ”farveskalaer trukket ud i tid – en slags skulpturel drone” siger han, selvom det med det samme bliver tilføjet, at han ikke bryder sig om begrebet drone, da det ikke er præcist nok: ”Det er måske mere rigtigt at sige en slags skælvende drone, eller en faldende drone. Det er i hvert fald det, som jeg gerne vil have frem,” tilføjer han.

Værkets sidste del er ”en form for omvendt Raga, hvor vi arbejder med frekvenser, sinustoner og overtoner i en klangverden der er inspireret af mit møde med La Monte Young og Sonic Youth, som for mig er indbegrebet af New York.” City Size Tone er på den måde også et personligt projekt for Teller: ”Det er noget med at få rundet af og sat et punktum i forhold til det der er sket for mig i den årrække jeg har relateret min musik til New York”

"... en form for omvendt Raga, hvor vi arbejder med frekvenser, sinustoner og overtoner i en klangverden der er inspireret af mit møde med La Monte Young og Sonic Youth, som for mig er indbegrebet af New York."

New York møder København
I City Size Tone møder New York København. Tellers komposition er både inspireret af hans besøg til New York i 2006 og 2013, men også af hans minder om byen, og hvad han har læst om den fra lejligheden på Vesterbro i København. Teller blev for eksempel blevet inspireret til sit nye værk af en udstilling med superarkitekten Saha Hadid, hvis tegninger han engang så på Guggenheim Museet i New York. Udover Hadids futuristiske streger og skæve arkitektoniske rum, har Teller også fået gode idéer til City Size Tone fra New Yorks særlige arkitektoniske struktur, som han både har læst om og besøgt:

“Jeg var inspireret af Delirious New York, som er skrevet af arkitekten Rem Koolhaas. Det fascinerede mig ret meget det med, at byen blev udstykket som et grid. De planlagde, allerede inden bygningerne blev bygget, at New York skulle være en stor by. Det læste jeg en del om, og så tænkte jeg: Jeg opsøger bare forskellige steder i New York og ser, hvad der sker. En stream of consciousness – det siger lige pludselig et eller andet.”

Væk fra kammertonen
Uforudsigeligheden og improvisationen kendetegner Jørgen Tellers virke i de 30 år, han har været med i den danske eksperimentelle musikscene, hvor han både har arbejdet med danse-performances, lydkunst, og elektronisk musik. Som mange andre elektroniske komponister har han også været interesseret i at udfordre klaverets tonale muligheder gennem improvisationen.

“Da min bedstemor døde, snuppede jeg hendes flygel. Jeg var den eneste i familien, der havde relation til musik, og så begyndte jeg at sidde og spille klange derhjemme - altså med pedalen ned og så bare sidde og banke i klaveret og finde nogle toner,” forklarer han.

Fra klangene på klaveret blev Teller mere interesseret i elektroniske virkemidler og arbejdet med de-tunede guitarer og kortbølgeradioer, overtoner og sinustoner, fordi det ”implicit gør, at man står i en anden klangfarve, og det giver en frihed, der er helt vild. Jeg elsker den frihed.”

"... man står i en anden klangfarve, og det giver en frihed, der er helt vild."

Teller har efterstræbt den musikalske frihed i sine studier på DIEM og i sin karriere som avantgarde komponist- og musiker. Han har udviklet en live optræden, hvor han kan lade tingene ske, og hvor den organiske elektroniske musik kan udfordre lytteren, åbne for støjen, mikrotonaliteten og de skælvende droners verden, “fordi det har en farverighed og nogle gange en skulpturel ’noise-hed’, der giver andre klangfarver, end vi ellers er vant til at høre,” som han fortæller.

I City Size Tone bevæger Teller sig bevidst væk fra den tempererede skala og kammertonen på 440 Hertz, som er standard tonehøjden for tuning af instrumenter i den vestlige verden. Man skal derfor være forberedt på at åbne ørene for andre tonaliteter og former for lyde, når man tager til koncerten i Jazzhouse næste fredag.

En udvidelse af det musikalske rum
Teller smiler stort i lejligheden på Vesterbro, da han skal til at fortælle om besætningen, han har inviteret med på Copenhagen Jazzhouse. Teller har nemlig samlet nogle af de kunstnere, han i lang tid har ønsket at arbejde sammen med: Rhys Chatham, Fast Forward, Randi Pontoppidan, Christian Rønn, Jennifer Dill, Linda Edsjö, og Wubkje Kuindersma. Centralt for de kunstnere, som Teller vil stå på scenen med, er deres evne til at udvide det musikalske rum gennem sang, fløjte, dans, køkkenudstyr og de-tunede guitarer.

"Jeg tænkte bare 'shiit', det er sådan, jeg gerne ville have gjort det, hvis det var mig!"

”Det handler om at sætte sig selv fri fra 440 hertz. Vi refererer utrolig meget til den i vores kultur - og det giver en kæmpe frihed at komme ud af det. det er også en stor udfordring. Rhys Chatham kommer ind her, for hans projekt handler også om at komme ud af 440 Hz med overtonerne.” siger Teller.

Chatham, som spiller med på uropførslen af City Size Tone, er foregangsmand og pioner i kompositioner på elektrisk guitar og blev kendt for sit værk med 100 guitarer, som var en banebrydende måde at arbejde med guitarer og overtoner i værket An Angel Moves Too Fast to See fra 1989, hvilket inspirerede bands som for eksempel Sonic Youth.

"Det handler om at sætte sig selv fri fra 440 hertz. Vi refererer utrolig meget til den i vores kultur."

Samarbejdet med danseren Wubkje Kuindersma har Teller set frem til, siden han oplevede hende til en performance sidste år. Han griner og forklarer:

”Det var længe siden, at jeg havde haft det sådan med en soloperformer. Jeg tænkte bare 'shiit', det er sådan, jeg gerne ville have gjort det, hvis det var mig. Dans har et abstraktionsniveau og en historie på en anden måde end musikken. Der behøver ikke siges så meget – bare en fed danser og en enkelt lyssætning. Det er sgu da fedt.”

Dansen ser Teller som en væsentlig ingrediens i sit projekt om at udvide det musikalske rum. Den subtile måde kroppens bevægelser kan fortælle historier på, muliggør nemlig ”en parrallelfortælling og en rummelig forskydning af det, der sker i musikken,” fortæller Teller.

Udvidelsen af musikken gennem improvisation, samspil, dans og evnen til at hive lytteren ud af de vante lyduniverser er Jørgen Tellers hjemmebane, og der venter højst sandsynligt en oplevelse ud over det sædvanlige, når værket opføres for første gang på Wundergrund fredag den 1. november.