På opdagelse i børnenes verden

Ny musik er også for børn. Det demonstrerer de forestående Nordiske Musikdage i København med en skolekoncert i DR Koncerthuset med udelukkende ny, nordisk musik. Et bemærkelsesværdigt projekt set i lyset af den seneste udvikling på skolekoncertområdet. Her er udsigterne nemlig dårlige efter Kunstrådets beslutning om, at der kun skal være én udbyder af skolekoncerter i Danmark.
Af
1. september 2010
  • Annonce

    Modtag Seismografs nyhedsbrev
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Der er brændende engagement og stor musikglæde blandt musikere, producenter samt små og store tilhørere, når det gælder skolekoncerter i Danmark. Børnene får én på opleveren. Og tilbuddene er tydeligt præget af tanker om oplysning og dannelse, koncerterne er underholdende indslag i hverdagen og er generelt kvalitetsprægede tilbud med mangfoldighed i udbuddet og en forholdsvis jævn geografisk fordeling.

Det fremgår af rapporten Skolekoncerter i Danmark fra februar 2010, udført af Mia Nadia og Jens Nielsen fra CBS på bestilling af Statens Kunstråds Musikudvalg.

Hvor skal de ildsjæle, der tilbyder nye og anderledes tilbud, nu gå hen?

Men: Halvdelen af landets skoleelever når aldrig at opleve levende kvalitetsmusik i skolen, selvom det overordnede mål er, at tilbuddet skal være for alle landets skolebørn. Og ny musik når kun de færreste at opleve. Blandt de samlede skolekoncerter i 2008/09 var der mange forskellige genrer repræsenteret, men kun omkring fire procent af musikken var nykomponerede værker.

Billedet er altså ikke helt så idyllisk, som man umiddelbart kunne tro. Og slet ikke efter at Kunstrådet på baggrund af rapporten har besluttet, at der fremover kun skal være én central aktør på skolekoncertområdet, nemlig institutionen Levende Musik i Skolen. Det er fremover ikke muligt for andre aktører at søge penge til skolekoncerter hos Kunstrådet. Og LMS har trods den nye status ikke fået det årlige tilskud på 13 millioner forøget.

Derfor er der god grund til at frygte, at denne ene aktør på området vil blive reduceret til blot og bart distributionskontor for skolekoncerter, mens den kunstneriske fornyelse forvitrer. Hvor skal de ildsjæle, der tilbyder nye og anderledes tilbud, nu gå hen?

Nordiske Musikdage går udenom

I rapporten Skolekoncerter i Danmark er den centrale aktør-model anbefalet, fordi den skønnes at være mest effektiv, og fordi den har den højeste score inden for en række opstillede succeskriterier. Men det nævnes også, at en central model kan gøres til genstand for udlicitering, og at der kan udarbejdes hybrider mellem modellerne. Det sidstnævnte er blandt andet inspireret af Norge, hvor støtten til og udbredelsen af skolekoncerter er langt større end i Danmark.

Det er derfor lidt af et vink med en vognstang, at Nordiske Musikdage 2010 i København har programsat en koncert med ny musik for skolebørn i samarbejde med Danmarks Radio, uden om LMS. Skoleelever fra hele landet er inviteret til at overvære koncerten med ny kompositionsmusik fra hvert af de dem nordiske lande i DR Koncerthuset.

Nordiske Musikdage udfordrer sig selv og sin elfenbenstårnagtige status ved at inddrage børn som publikum; og Danmarks Radio får tilføjet en ny facet til sine mange tilbud for børn ved at lave børnekoncert med helt nykomponeret musik.

Logoet for Nordiske Musikdage 2010. © Nordiske Musikdage
Logoet for Nordiske Musikdage 2010. © Nordiske Musikdage

At spille musik for børn

Enhver, der har spillet musik for børn, har uden tvivl gjort sig nogle tanker om, hvad der mon egner sig bedst. I princippet kan de vel høre alt muligt, selvom Tjaikovskijs Blomstervals nok glider lettere ned end Schönbergs Moses und Aron. Men børn har ikke samme forventninger og fordomme om, hvordan musik skal lyde, som voksne. Børn reagerer spontant på det, de hører, de er et kritisk publikum, og de finder selv ind til deres særlige favoritter.

Som voksen må man altså gå på opdagelse i børnenes musikalske univers – som en antropolog, der undersøger en fremmed kultur. Og man må mærke efter, hvordan man selv havde det med musik og anden kunst, da man var lille. Børn sanser lyde, lugte, smag og synsindtryk stærkt. De leger med sproget og med den virkelighed, der står foran dem. Det er en fantastisk sjov leg, men af og til også dyb alvor; det kan betragtes som en måde at øve sig på fremtidens virkelige udfordringer på.

Med denne antropologiske tilgang har Beth Juncker, professor på Institut for Kultur og Medier ved Danmarks Biblioteksskole, længe forsket i børns kulturforståelse. I 2006 udgav hun sin disputats, Processen: Det æstetiskes betydning i børns kultur. Her har hun undersøgt og beskrevet børns kulturforståelse, og hun har flyttet synsvinklen på emnet fra et overvejende rationelt til et mere sensitivt syn på børnekultur.

Det sensitive syn på børnekultur

Børn er nysgerrige og lærenemme. De tager godt imod mange indtryk, men der er også områder, hvor de ganske utilsløret siger: »Gab! Det er kedeligt.« Det er kedeligt, når man bliver talt for længe til, når man ikke kan høre eller se ordentligt, når man ikke bliver set, når man ikke involveres, eller når folk slet og ret ér kedelige.

Børn har ikke samme forventninger og fordomme om, hvordan musik skal lyde, som voksne

Børn kræver altså nærvær! Derfor er det en udfordring at optræde for dem. Børn er ikke kun nogle, der engang vil blive til noget, de er midt i deres eget liv og deres egen virkelighed, hvor det æstetiske også spiller en tydelig rolle i hverdagsliv og kunst.

Opmærksomheden om disse forhold har fået adskillige kunstnere, forskere, pædagoger, bibliotekarer med flere til at specialisere sig i børnekultur i løbet af de seneste årtier. Repertoiret af film, teater, litteratur og spil for børn er blevet bemærkelsesværdigt større og bedre. Inden for børnelitteraturforskningen har Torben Weinreich været en pionér med omfattende undersøgelser af begrebet børnelitteratur, dets genrer og udbredelsesmønstre. Lignende undersøgelser inden for musik kendes ikke.

Skolekoncerterne som dannelsesprojekt

Musik spiller en stor rolle i børn og unges tilværelse. De synger og spiller måske et instrument, de lytter til hinandens favoritter, og de downloader rask væk musik fra internettet. Skolekoncerterne er et tilbud midt i alt dette. De skal supplere den almindelige musikundervisning som en levende inspiration på højt plan.

Skolekoncerterne er generelt set et dannelsesprojekt begrundet i den voksne verdens mere eller mindre tidstypiske rationaler: Koncerterne skal være oplysende, hvorfor mangfoldighed – historisk såvel som geografisk – er et generelt krav; der er ofte udarbejdet undervisningsmateriale til arrangementerne; koncerterne skal være med til at gøre børnene til selvstændige, myndige aktører og brugere af musikken; og økonomiske overvejelser vedrørende koncerterne kan også omfatte de afledte positive effekter, som et rigt kulturliv kan have.

Skolekoncerter må meget gerne være underholdende. Og selve den æstetiske kunstoplevelse af musikken er i takt med anderkendelsen af et mere sensitivt børnekultursyn ved at blive vægtet højere. Her lægges der vægt på den umiddelbare kommunikation mellem musikere og elever. I den forbindelse kan et alt for konkret undervisningsmateriale stille sig i vejen for oplevelsen.

Karavanes koncertkoncept

Børn er som før nævnt ikke alene et kritisk publikum, de er også meget åbne og uden så mange forudfattede meninger som de voksne. De er lynhurtige til at være med på de nyeste popnumre, så hvorfor skulle de ikke også være gode til at lytte til ny ikkekommerciel musik?

Det kan man danne sig et indtryk af ved at se på koncertinstitutionen Karavane, der siden 2001 har arbejdet særskilt med at producere koncerter med ny, ikkekommerciel musik for børn. Musikken til disse koncerter er ofte bestilt direkte til lejligheden, og den fremføres som oftest af musikere fra landets specialensembler inden for ny musik.

Hver koncertproduktion iscenesættes, så musikerne også ved, hvad de skal lave, når de ikke spiller. Projekterne er desuden ledsaget af en gennemført visuel lancering. »Koncerten begynder med plakaten,« siger Bjørn Hernes, der alle årene har været leder af Karavane.

Hver koncertproduktion iscenesættes, så musikerne også ved, hvad de skal lave, når de ikke spiller

Bjørn Hernes lægger også vægt på, at børnene så vidt muligt inviteres ud til koncertstederne, for eksempel Tivolis Koncertsal eller Operaen. De fleste almindelige skolekoncerter foregår ellers lokalt på en skole, i en aula eller en festsal. Det kan have sine konkrete, praktiske og pædagogiske grunde, men omgivelserne spiller uden tvivl også en stor rolle for musikoplevelsen.

Som producent af koncerter med ny musik for børn har Bjørn Hernes gjort sig forskellige praktiske erfaringer: Koncerterne skal ikke vare mere end en lille times tid. Der skal ikke være for mange tilhørere, selv når koncerten foregår i Operaen. Og man skal have direkte kontakt med børnene.

Musikken kan rumme mange forskellige aspekter, men samlet set er Karavanes koncerter forholdsvis livlige. Der lægges megen vægt på det oplevelsesorienterede ved koncerten, et eventuelt pædagogisk materiale må ikke stå i vejen for dette. At det sagtens kan lade sig gøre at nå børnene med den nye musik, på trods af udfordringerne, det fremgår tydeligt af Karavanes mange vellykkede produktioner.

Der findes flere andre grupper og personer, der beskæftiger sig med ny musik for børn på forskellig måde. Inden for det musikdramatiske felt er der ensemblet Figura, som i en del år har lavet og deltaget i nogle meget ambitiøse og spændende musikdramatiske forestillinger og arrangementer for børn. Andre arbejder med at inddrage børn kreativt i kompositionsfasen. Men det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. 

Skolekoncerternes fremtid
Retter man blikket mod det samlede billede af skolekoncerter i Danmark, bør der arbejdes på at øge antallet af koncerter, så tilbuddet rent faktisk når ud til alle skolebørn. Der bør også arbejdes på bedre muligheder for at lave skolekoncerter med ny, ikkekommerciel musik. Det er desuden et udbredt ønske, særlig blandt musikerne, at der skabes bedre muligheder for samarbejde med en egentlig koncertproducent eller kunstnerisk leder, som for eksempel i Karavane-projektet.

Alt dette kræver naturligvis meget bedre økonomiske vilkår, end det seneste udspil fra Kunstrådet lægger op til. I den forbindelse er det påfaldende at se, hvor stor forskel der er mellem Danmark, Norge og Sverige, når det gælder satsningen på skolekoncerter. Forskellene fremgår tydeligt af den aktuelle rapport, Skolekoncerter i Danmark.

For Danmark er der stadig et langt stykke vej med koncerter og bevillinger, hvis vi skal på niveau med de nordiske broderlande

I Danmark er antallet af årlige skolekoncerter opgjort til 2.123, i Norge er det 8.671, i Sverige 7.122! Norge anvender, hvad der svarer til 72,2 millioner danske kroner på skolekoncerter, eksklusive symfoniorkestrenes koncerter. Skolekoncerterne spiller for 1,2 millioner børn om året – Norges befolkningstal er 4,8 millioner indbyggere.

Danmark anvendte i 2008/09 16,7 millioner kroner på skolekoncertområdet, eksklusive basisensembler og symfoniorkestre. Danmark har 5,5 millioner indbyggere. Forskellen er altså meget stor – for Danmark er der stadig et langt stykke vej med koncerter og bevillinger, hvis vi skal på niveau med de nordiske broderlande.

Koncert: Fredag den 10. september klokken 12 og klokken 14 afholder Nordiske Musikdage 2010 i samarbejde med DR to koncerter for skoleelever fra hele landet. DR Underholdningsorkestret og DR Vokalensemblet vil opføre et stykke ny kompositionsmusik fra hvert af de fem nordiske lande. I løbet af skoleåret har elever over hele Danmark lyttet til og arbejdet med netop disse værker af Pelle Gudmundsen-Holmgreen (DK), Kent Olofsson (SE), Håkon Berge (NO), Veli-Matti Puumala (FI) og Haukur Tómasson (IS) via et helt nyt undervisningsmateriale fra Nordiske Musikdage. Både koncert og undervisningsmateriale er gratis.

Opdateret 5. maj 2020 med ny korrektur og nyt layout.