foromtale

Lydkunstfestival i Den Frie Udstillingsbygning

Lørdag den 9. juni åbner Den Frie Udstillingsbygning dørene til lyden af permafrost, performances, koncerter og lydseminar. Festivalen FRI LYD udforsker krydsfeltet mellem visuel kunst og lyd. Kurator Joost Fonteyne og klangantropolog Holger Schulze giver her deres bud på, hvorfor den visuelle kunst i dag har brug for at inddrage lyd i værkerne for at følge med tiden.
Af
8. Juni 2012

Lydkunsten vokser
Lørdag den 9. juni åbner Den Frie Udstillingsbygning i et samarbejde med SNYK dørene for 10 dages lydkunstfestival, hvor ønsket er at præsentere et så bredt lydkunstfelt som muligt og give et nuanceret bud på, hvad lydkunst er. Den Frie og SNYK har ved siden af den faste udstilling sammensat et varieret program med live performances og koncerter opført af nogle de mest interessante danske og udenlandske navne indenfor lydkunst lige nu. Lydkunst er en kunstform i hastig fremvækst, understreger arrangørerne. Museer, der normalt profilerer sig med billedkunst og skulptur, er i stigende grad begyndt også at åbne ørerne og gentænke kunsten i lyd.

Visuel kunst i et lydlaboratorium
Festivalen vil udforske relationen mellem visuel kunst – som billedkunst, installation og skulptur – og lydkunst. Den belgiske kurator, Joost Fonteyne har udvalgt udstillingens værker. Han håber, at folk vil komme forbi flere gange i løbet af den 10 dage lange udforskning af lyden:

Det bliver en smuk introduktion for folk, der har lyst til at stifte bekendtskab med lyden i kunsten. Jeg er sikker på, at folk kommer – og når de går, så vil de bare have mere!

”Det bliver et helt laboratorium! Jeg har udvalgt fire installationer, der har en stærk relation mellem det visuelle og det auditive. Folk skal gerne se det som en oplevelse og få lyst til at komme forbi flere gange og lige stikke hovedet ind for at se, hvad der rører sig. Hvad sker der om aftenen? Hvordan har installationerne udviklet sig siden i går? Det er en meget dynamisk udstilling. Nogle af værkerne forandrer sig over alle 10 dage, som fx Aernoudt Jacobs’ værk ’Permafrost’, som er et mikroklima, der viser processen at fryse og optø. Når man fryser noget, så skaber man samtidig noget varme, som så bruges til at optø det frosne. Ved hjælp af et hjemmelavet apparat, der forstærker lydene er det muligt at høre processen.”

Værket ’Soundtracks’ af Stijn Demeulenaere skal invitere publikum til at dele deres lydminder, som bliver udstillet på små stykker papir i løbet af udstillingen. Og mens eksperimenterende koncerter og performances hver aften skaber nye oplevelser blandt permafrost og publikum, vil lydkunststuderende indsamle og arbejde med københavnske lydoptagelser i et åbent atelier. Og deres lydlaboratorium vil kulminere i endnu en performance på stedet den 17. juni.

En smuk introduktion
Ifølge Fonteyne lever vi i en visuelt orienteret kultur. Men lydoplevelser virker mindst lige så stærkt på os, og det håber den belgiske kurator, publikum vil få ørerne op for.

”Det bliver en smuk introduktion for folk, der har lyst til at stifte bekendtskab med lyden i kunsten. Jeg er sikker på, at folk kommer – og når de går, så vil de bare have mere! Når der er koncerter, vil installationerne køre samtidig. Det betyder, at publikum, der kommer for at høre koncerterne også ser installationerne. På den måde ser de måske noget, som de ellers ikke ville se.” 

Fonteyne oplever, at flere kunstsamlere nu er begyndt at interessere sig for lydkunst, og han håber, at lyd vil blive en naturlig integreret del af kunstverdenen:

”Udstillingen er lavet med det formål, at folk skal blive entusiastiske. Jeg er bekymret for, at kunstverdenen glemmer lyden og lydkunst bliver en isoleret del af kunstverdenen. For lyd er jo relativt nyt. Det var jo ikke før 1916, at Luigu Russolo mindede os om, at der var kunst i lyden”, forklarer Fonteyne og tilføjer, at de praktiske foranstaltninger på museerne kan være en udfordring for lydkunsten: 

Jeg synes ikke længere, at området mellem visuel kunst og lydkunst er så gråt. For i løbet af de sidste 10 år har vi set mange værker, der inddrager både visuelle og lydlige dimensioner. Værker, der blander det performative med det skulpturelle, og som er interaktive og multi-sensoriske og politiske. Ja, alt hænger sammen! Det vil jeg blandt andet tale om på søndag

”Værkerne kræver jo også helt praktisk set ret meget plads, så lyden ikke påvirker et andet værk. Derfor skal museerne både teknologisk og arkitektonisk være gearet til at udstille værker, der integrerer lyd.”

Faktisk er vi fler-sansende mennesker
Professor ved både Kunstakademiet og Humboldt Universitet i Berlin, Holger Schulze deltager i festivalens seminar ’Art & Sound’, hvor han vil holde et længere oplæg, som optakt til paneldebatten.

”Jeg synes ikke længere, at området mellem visuel kunst og lydkunst er så gråt. For i løbet af de sidste 10 år har vi set mange værker, der inddrager både visuelle og lydlige dimensioner. Værker, der blander det performative med det skulpturelle, og som er interaktive og multi-sensoriske og politiske. Ja, alt hænger sammen! Det vil jeg blandt andet tale om på søndag.”.

Derfor er det også svært at tale om et radikalt skel mellem visuelle og auditive kunstformer, mener Shulze.

”Vi befinder os på et stadie, hvor den såkaldte kontrast mellem det auditive og det visuelle ikke længere kan ses som en kontrast mellem to urelaterede, sensoriske tilgange. Vi har indset, at de er en del af ét samlet sanseapparat. Hvis vi går til det visuelle med en auditiv tilgang, så vil vores måde at forstå det visuelle også forandre sig. At tilgå noget visuelt med lyd, forandrer det radikalt. Normalt perciperer vi jo også med mere end én enkelt sans, og derfor er sanserne altid sammenvævet Selv værker, der stort set kun anvender lyd, må jo også forholde sig til den materielle verden. Der er højttalere, der er et museumsrum og en udstillingstekst, medier og teknologi, de må forholde sig til.”

Han ser i kunsten klare tendenser i retning mod det, han kalder en ”integreret, amalgameret, sensorisk kunstform”. Som forsimplet fortalt er værker, der taler til flere sanser og integrerer flere forskellige udtryksformer og medier.

”Det er værker, der transcenderer de traditionelle klassifikationer og præsenterer noget nyt. Værker, der fusionerer flere tilgange. Jeg håber at finde nogle af de nye teknikker og tilgange på sådan en festival som FRI LYD i København. Ting, der kan overraske og give nye lytteoplevelser.”

Vi skal gentænke kunsten med lyd
Schulze ser i dag, i tråd med Fonteyne, en tendens til, at kunsten kan gentænkes gennem lyden.

”Tendensen i dag er at vende tilbage til de øvrige sanseformer i kunsten og reflektere over dem med erfaringerne fra omkring 100 års lydkunst. Jeg tror, det næste skridt også kræver en forandring i hele kunstsystemet – af præsentationen af kunsten, af hvordan vi taler om den, og om de sanselige omgivelser, vi lever i hver dag. Vi lever i et samfund, hvor der er lyd og højttalere overalt. Vi har brug for at reflektere over denne kulturelle transformation, hvor lyden har fået en større betydning i vores hverdagsliv. For transformationen betyder ikke, at vi samtidig har udviklet en auditiv sensibilitet. Det har vi ikke rigtigt anerkendt. Og den manglende anerkendelse er et perfekt materiale for kunsten!”

Tendensen i dag er at vende tilbage til de øvrige sanseformer i kunsten og reflektere over dem med erfaringerne fra omkring 100 års lydkunst

Af den grund spiller udforskningen af en forandret social verden, der stiller nye krav til sanserne, ifølge Schulze, en stor rolle. Når den sociale verden forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling, er der igen plads til kritik og indgriben fra kunstens side.

”De sidste 10 år er lydkunst tit blevet set som en kunstart, der kun koncentrerer sig om øret, om at lytte, om stilhed. Og som bygger på en privat, sanselig oplevelse. Men jeg synes også, at lydkunst er en meget politisk og kritisk kunstform, som ofte er blevet overset. For der er en klar tendens til at beskæftige sig med det politiske og med, hvordan man kan lave kunstværker, som ikke kun hører til indenfor på museet, men som også har en effekt i verden udenfor. I dag er der mange muligheder for, at kunstnerne kan interagere politisk med den sociale sfære, bl.a. via internettet og trådløse mobile medier.” 

Vil have flere politiske provokationer
Det politiske islæt og nødvendigheden af et multi-sensorisk perspektiv er også en provokation fra Schulzes side, som han vil konfrontere kunstnerne med i søndagens oplæg:

”Det er essentielt ved lydkunsten i dag, men jeg præsenterer det også som et provokerende krav fra min side til kunsten. I dag er lydkunst allerede blevet ret etableret. Der er kunstnere, der sælger godt og er en del af gallerierne og kunstmarkedet. Man må ikke glemme, at lydkunsten er kapitaliseret, og at en kunstforms succes til en vis grad er afhængig af, hvordan kunstværket kan sælges. Men der er da også andre, der er mere kritiske, og som stadig er ’udenfor’. Jeg kunne godt tænke mig at se mere lydkunst og sensorisk kunst, som er provokerende og indtager et politisk standpunkt.”

I dag, fredag åbner Rune Søchting festivalen med en solo-performance med lyd og installation. Det er kl. 17.Holger Schulzes præsentation åbner mini-seminaret ’Art & Sound’ + paneldebat på søndag den 10. juni kl. 15. Schulze vil sidde med i panelet, der også vil bestå af kurator Joost Fonteyne, den norske kunstner Jana Winderen og kunstner Rune Søchting fra Danmark. Moderator er Sanne Krogh Groth.