Musik fra den hemmelige have

SØS Gunver Ryberg har sat sig godt til rette på stolen overfor mig med en dampende varm og helt fyldt kop te foran sig. Den elektroniske komponist og lydkunstner har sagt ja til at mødes til en samtale om hendes nye album Spine, der udkom først i februar. Et album, der ikke blot indskriver sig i nyere europæiske electronica- og ambienttraditioner, men også bygger videre på og på sin vis også kommenterer den minimalistiske tilgang til musik. Det er et album, jeg på tidspunktet for interviewet kun havde kendt i nogle få dage, men ikke desto mindre fået ind under huden, opfyldt som det er af Rybergs karakteristiske blanding af det ophøjede, det cool og det spartanske.  

Under interviewet befinder vi os i et meget roligt lokale fyldt med sollys og uden anden lyd end vores stemmer, kun afbrudt af de stykker musik, vi undervejs lytter til sammen i tavshed.

Hvorfor et nyt album netop nu?

»Jeg føler hele tiden et pull inden i mig selv for at udgive mere musik, end jeg gør,« siger den elektroniske komponist og lydkunstner, som siden 2016 har udgivet albums, optrådt over hele Europa og i USA og også lavet musik til computerspil og danseforestillinger samt orkester- og filmmusik. 

»Det er én af grundene til, at jeg nu har lavet mit eget label, så jeg lettere kan få min musik færdiggjort og udgivet. De seneste ti år har jeg været involveret i mange projekter, og selvom det har været godt, har det samtidig gjort det sværere for mig at blive færdig med mine egne ting. Jeg har haft rigtig mange kompositioner liggende, som jeg ikke kunne arbejde videre med, når der var gået for lang tid. Ganske enkelt, fordi jeg ikke kunne finde tilbage til den særlige energi, der var til stede i dem. Når jeg havde tid igen til at gå videre med dem, var jeg et nyt sted rent musikalsk og interesseret i at undersøge eller udtrykke noget andet. Det betød, at jeg tabte for mange kompositoriske ideer på gulvet. De var fanget på mine harddiske, og det føltes meget frustrerende. Derfor besluttede jeg mig for at se mine udgivelser som lige så meget en dokumentation af mine forskellige kompositoriske processer – og ikke nødvendigvis arbejde med dem i flere år.«

»Så denne gang skulle det være anderledes: Der måtte ikke gå for lang tid, før numrene til et helt album skulle være færdigt. Men faktisk var det lige ved ikke at lykkes, for jeg begyndte på albummet allerede i marts 2020, altså netop da coronaepidemien brød ud. Man skulle måske tro, at jeg netop derfor havde tid og ro til at lave det, men der kom en masse projekter, som forsinkede processen med albummet. Sådan blev det ved indtil sommeren 2022, hvor jeg stod foran at flytte studie. Da det tager megen tid at sætte studie op igen og vænne sig til lyden af det nye sted, blev det en stærk drift i mig at få færdiggjort mit album no matter what. Så jeg fik lavet det meste af albummet færdigt, inden jeg flyttede. I den sidste tid, jeg var i studiet, arbejdede jeg uafbrudt og sov der. Det var intenst.«

»Jeg fik lyst til at arbejde med et element af enkelhed, fordi meget af min tidligere musik har været meget ‘fyldt’«

Indre storhed

Hvad er det for et album, du har lavet?

»I tilblivelsesfasen har jeg været optaget af at arbejde med en række kompositoriske systemer, blandt andet med det formål at gøre beatprogrammeringen mere generativ og undersøge nye teknikker til dette. Jeg ville have, at det rytmiske groove-element ikke blev udeladt. For det var vigtigt for mig, at musikken på denne udgivelse har et groove og dermed et element af fremdrift og uforudsigelighed – noget, som lytteren kan følge, selvom det også har en kompleksitet. Den kerne i musikken var vigtig for mig at få frem. Og så er albummet også præget af flere former for lydtekniske udforskninger: Hvordan arbejder jeg fx med gentagelser uden at arbejde med arpeggiators?«

Men det træder samtidig frem under lytningen, at albummets numre på forskellig vis har fokus på enkelhed som et gennemgående parameter?

»Det er rigtigt nok. Jeg fik lyst til at arbejde med et element af enkelhed, fordi meget af min tidligere musik har været meget ‘fyldt’, og den har ofte haft en slags indre storhed i sin emotionelle ‘dramaturgi’. Jeg havde lyst til at lave noget, der ikke var helt så ‘symfonisk’. Det er ikke sådan, at jeg anvendte færre indspilningsspor, for jeg tror faktisk, der er flere spor på nogle af albummets numre end på mine tidligere udgivelser. Der er mange mikrolyde i nogle af numrene, fx i ‘Unfolding’ og ‘Mirrored Madness’. I den forstand er musikken ikke blevet mere enkel, men min egen indre tilgang til den er blevet det,« fortæller SØS Gunver Ryberg, som modtog Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat i 2022 og samme år var nomineret til Nordisk Råds musikpris for værket Whyt 030. 

En bæredygtig fremtid

Så hvordan træder enkelheden frem på albummet?

»Det enkle ligger først og fremmest i de følelsestilstande, som musikken formidler. Jeg har især arbejdet med at udforske den særlige sanselighed, som lydene rummer – ikke for sanselighedens egen skyld, men fordi jeg også på den måde håber på at bidrage til at skabe en vision for en bæredygtig fremtid. At skabe en bæredygtig fremtid er ikke kun et mål, men også en måde at være til stede på, hvor vi erkender vores sammenhæng med alting. For mig er én af de måder, hvorpå man kan opnå denne tilstand, at lytte og dermed komme i kontakt med sin egen karakter af at være et sanseligt væsen. For mig er spørgsmålet derfor: Hvordan kan min musik etablere en særlig lydhørhed hos lytteren, som igen kan bidrage til at skabe en følelse hos denne af forbundethed med andre mennesker, med naturen?«

SØS Gunver Ryberg læner sig frem på stolen. Hun har talt sig varm nu, og vi er kommet til et sted i samtalen, hvor hvert ord betyder noget. Musikkens rolle og betydning ligger hende på sinde:

»Musik har nogle ganske særlige kvaliteter i sig, der kan åbne os mennesker på måder, som giver plads til vores fantasi. Den rummer et potentiale til at forandre vores opfattelser af tingene og dermed til at skabe en bedre forståelse af, hvad det er for en verden, vi overhovedet er blevet sat i. Musik kan sætte os i en mere nysgerrig forbindelse med vores omgivelser. Det er blandt andet det, jeg mener, når jeg taler om sanselighed. Musik og lyd har potentialet til at øge bevidstheden, skabe empati og fremme handling for at løse disse udfordringer. Den kan bruges til at forstærke forskellige stemmer og perspektiver, inspirere og forene fællesskaber og kommunikere komplekse budskaber.«

»Meget af mit arbejde i projekterne kommer fra den have og de opdagelser, jeg gør her. Så jeg har brug for det sted«

Noget nyt gror frem

Hvordan kan din musik bidrage?

»Jeg forestiller mig den som et potentiale, som lytteren måske kan fornemme, men selv mangler den sidste motivation til at finde – hvad enten det er på et individuelt eller samfundsmæssigt plan. Dette potentiale rummer det, som jeg talte om før.«

Var det noget, du havde i tankerne under arbejdet med albummet, eller kom det først til senere?

»Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg ønskede at være mere i kontakt med en større sanselighed. Og det er jeg stadig. Det kan være så svært at bevare kontakten med den i en travl og altid digital hverdag. Så jeg ønskede at være mere tro mod min egen proces i forhold til de faser, jeg kompositorisk var gået igennem. Deraf albummets titel Spine: Den refererer til min egen kerne, så at sige, samtidig med at den refererer til min egen følelse af forbundethed med naturen og verdenen. Og så håber jeg blot, at andre vil føle sig inspireret til at re-connecte til deres egen ‘spine’, til deres egen urkraft og sanselighed i mødet med pladen.«

Og opnåede du så at få denne kontakt?

»Jeg opdagede i hvert fald, at musik for mig er min helt egen hemmelige have. Jeg har lavet mange projekter og arbejdet under deadlines, og det påvirkede mig negativt at være i det langvarige pres over de udfordringer, som livet ellers bringer. Men jeg savnede sanseligheden, og dér havde brug for at skabe min hemmelige have. Min motivation for at lave musik har at gøre med at ville udtrykke nogle tanker og energier på et højere plan. Så det er en have, hvor ting vokser organisk frem, og hvor jeg kan gå på opdagelse. Der er hele tiden noget, der forsvinder, og noget nyt, der gror frem. Jeg er nysgerrig, til stede og sansende, når jeg skaber. Meget af mit arbejde i projekterne kommer fra den have og de opdagelser, jeg gør her. Så jeg har brug for det sted.«

»Jeg har aldrig været typen, der systematisk satte mig ind i andre komponisters værker«

Udenfor traditioner

I så fald er det et sted, der ræsonnerer godt med den meget lidt traditionsopmærksomme tilgang, som Ryberg arbejder ud fra, tilsyneladende i lighed med andre elektroniske komponister i disse år. Elektronisk musik opstod kort efter Anden Verdenskrig som noget, der både klangligt, æstetisk og konceptuelt var næsten uden fortilfælde i musikhistorien, samtidigt med at den i usædvanlig grad var fokuseret på sin egen nutidighed ikke mindst i kraft af nye teknologiske landvindinger. Det betød, at denne musik nærmest kunne siges at være traditionsløs, fordi den var forudsætningsløs. Selvom elektronisk musik i årene derefter skulle være kendetegnet ved en solid traditionsbevidsthed hos rigtig mange elektroniske komponister og lydkunstnere, var det alligevel kendetegnende, at den traditionsløse tilgang tilsyneladende fortsat blev foretrukket af mange, ligeledes i god tråd med de nye teknologier, der med tiden kom til. SØS Gunver Ryberg lader til at være en sådan komponist:

»Jeg har aldrig været typen, der systematisk satte mig ind i andre komponisters værker. Slet ikke. Snarere er det sådan, at jeg ofte først har opdaget anden elektronisk musik efter at folk fortalte mig, at noget af min egen musik mindede dem om en bestemt komponist. Så kunne jeg godt blive nysgerrig og undersøge tingene nærmere. Jeg gør ikke ret meget for at opsøge musik selv. Når jeg spiller på festivaler er det primært dér, hvor jeg opdager andre kunstneres musik. Det har nok at gøre med, at jeg selv har brug for stilhed, når jeg laver musik. I lange perioder er det sådan: Jeg lytter kun til den musik, jeg selv er i gang med at skabe – ellers ingenting.«

»Men det har også noget at sige, at jeg – og jeg ved, det kan lyde provokerende for nogle – slet ikke har haft nogen interesse i at forholde mig til en tradition eller genre. Det har jeg stadig ikke. Den elektroniske ‘scene’, jeg nu er en del af, havde jeg ingen eller i hvert fald en meget lille bevidsthed om, før jeg pludselig befandt mig midt i den, og via mine projekter også på andre scener.«

Forud for interviewet havde jeg bedt Ryberg om at tage tre musikstykker eller lydinstallationer med, som vi kunne lytte til sammen. Det skulle være noget, der havde betydet noget særligt for hende, og som havde inspireret hende i hendes eget virke. Jeg ville faktisk gerne have bedt hende tage meget mere musik med, men omvendt var tre stykker nok til at kunne vise i hvert fald et strejf af de påvirkninger, der har flydt ind i hendes musik. De tre stykker viser, at Ryberg trods fraværet af traditionsopmærksomhed har en musikalsk horisont, der måske nok har punktuel karakter, men ikke desto mindre er af absolut væsentlig betydning for hende.  

Björk: »Storm« fra filmen Drawing Restraint 9 (2005)

»Storm« har brændt sig ind i mig på grund af det organiske i hele nummeret. Det er både vildskaben, kraften, teksturerne og reallydene, der gør det, og så har det ramt mig, hvordan hendes stemme transformerer sig til at være et element af lyd på lige fod med de andre elementer. Det har en intensitet og en emotionel resonans, som jeg ikke har hørt helt på samme vis i mange andre stykker musik. Nummeret er også meget spatialt, og det kan jeg godt lide.«

Igor Stravinskij: Le Sacre du printemps (1913), første del: »L'Adoration de la Terre«

»Dette værk har en stor betydning for mange af mine kompositioner, fordi jeg er fascineret af den kontrastfuldhed og den fremdrift, det har. Polytonaliteten og polyrytmikken er en stor inspiration. Det samme gælder kompleksiteten og det dissonante i værket. Intuitivt søger jeg ofte en fremdrift i min musik, som har inspiration fra dette her.«

Janet Cardiff: Diverse soundwalks (1980'erne og 1990'erne)

»I 2007 og 2008 lavede jeg selv en del installationer og lydwalks, og her var Janet Cardiffs installationer en stor inspiration. Hun har lavet soundwalks i en række forskellige byer, og jeg var især inspireret af hendes måde at skabe en sanselighed på den måde, at man selv blev aktiveret af hende ved at blive bedt om at gøre nogle ting undervejs. Jeg er meget nysgerrig på at lave musik, der har participatoriske elementer i sig. Det er et element, jeg har arbejdet med i mine egne lydvandringer, installationer og performances gennem tiden. Jeg tænker over, hvordan jeg kan overføre dette fx gennem titlerne på mine numre og albums, eller gennem det, jeg selv skriver om udgivelsen.”

Undervejs lyttede SØS Gunver Ryberg og jeg sammen til tre af numrene fra Spine, udvalgt af mig. Her er, hvad Ryberg sagde om hvert af dem:

»Where do we go from here«

»Jeg kunne godt lide at være i den tilstand, det var at udforske kontrasten mellem synth og beat. Nummeret er ren væren for mig, en tilstand hvor der ikke sker ret meget, og hvor informationstætheden er lav. Nummeret er et mikrounivers, som har sin egen cyklus. Det er som om, at nogle af teksturerne bliver til stemmer i det fjerne. Som titlen siger det, er der tale om et sted, hvor jeg reflekterer og mærker efter: Hvad er de næste skridt? Hvordan kommer vi videre herfra?«

»We tumble on the edges«

»Der er igen plads til væren her. Det er en ro i uroen, der giver en spænding – en særlig eftertænksomhed og introverthed. Jeg kommer selv til at tænke på Berlin, når jeg hører nummeret, for jeg mærker altid en særlig melankoli i det, som jeg tror har at gøre med byens traume som en zoneopdelt by. Nogle har da også sagt, at nummeret minder om noget, der kunne have været på David Bowies Low-album, som til dels blev indspillet netop i Berlin. Titlen kommer fra den skrøbelighed og famlen, som denne tilstand kan medføre: at være i et fascinerende mørke af det ukendte – og langsomt opstår disse nye former af lys, der bevæger sig rundt om én.«

»Spine«

»Det er noget meget ekstatisk i nummeret. Jeg håber, at det kan akkumulere noget energi/potentiale i lytteren, som kan få vedkommende til at gå ud og gøre en forskel i verden, at få en energi til at kæmpe for det, som er vigtigt. Titlen »Spine« kommer fra den centrale kraft og styrke, vi alle har i os.«