Uden risiko, ingen gevinst

På Nørrebro har jeg sat de to nye kunstneriske ledere Glerup og Winther Christensen i stævne for at finde ud af, hvad de vil med KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival nu og fremover, og hvordan KLANG afskiller sig fra den gamle Athelas new music festival. Det blev til en snak om kunst for kunstens skyld, magt, ny musik og stærke øl.

40 årig musik er ikke ny musik
Athelas New Music Festival opstod i 2009, på initiativ af ensembleleder for Athelas Sinfonietta, Anders Beyer. Den anerkendte komponist Poul Ruders fyldte 60 år og Athelas festivalen var dengang en slags tredages fejring af Ruders og hans værker. Året efter voksede festivalen, og repertoiret blev bredere. I dag fire år efter er ANMF blevet til KLANG, og profilen har ændret sig markant. Hvad har de to unge komponister bragt med sig af nyt til festivalen?

"KLANG har sin egen profil, men kommer stilmæssigt til at minde mere om festivaler som Die Donaueschinger Musiktage, Darmstadt og Huddersfield Contemporary Music Festival end de øvrige danske festivaler"

Glerup lægger ud: ”Jeg tror, vi har god føling med, hvad der sker i den yngre generation af komponister og i højere grad opfatter de nyeste tendenser - også udenfor Danmark.”

Winther Christensen: ”Tidligere har festivalen appelleret til et bredt og allerede etableret publikum, hvor en stor del af programmet var kendte klassikere. Gennemgående har festivalen haft et meget historisk perspektiv. Vi vil gerne fange et yngre publikum og også primært præsentere unge komponister. Ved årets festival er stort set alle komponister født mellem midt i 70’erne til midt i 80’erne, og de fleste værker er skrevet indenfor de sidste ti år.”

Glerup: ”Hvor vores dogme er, at det skal være hel ny musik, fordi det netop er en festival med ny musik. Vi skal væk fra den konsensus, at ny musik kan være skrevet for 40 år siden. Det kan der sagtens være noget interessant i, men vi har én uges festival, og hvis vi skal præsentere de sidste 50 års historie frem til i dag, så bliver det et meget begrænset indtryk, man får af hvad, der sker i dag. Selvom det måske er ærgerligt, at de sidste 40 år ikke bliver præsenteret, så er det ikke vores opgave som festival, der skal spille ny musik.”

"Vi skal væk fra den konsensus, at ny musik kan være skrevet for 40 år siden"

Winther Christensen stemmer i: ”Vi vælger i høj grad de komponister, der er på vej frem, i stedet for de der var store for 10 eller 15 år siden.”

”Det er et større sats måske”, siger Glerup og fortsætter: ”Måske kommer der nogle kæmpe fiaskoer på festivalen, noget der bliver dybt pinligt, fordi det ikke holder alligevel. Forhåbentlig kan det modsatte også opstå. Hvis ikke man tager en risiko, så kan man heller aldrig få den store gevinst.”

Winther Christensen: ”På sigt vil vi gerne etablere økonomiske samarbejdspartnere, men det har været vigtigt for os, først at finde os selv, for evt. samarbejder skal passe ind med det, vi gerne vil med festivalen. Hellere køre med mindre økonomi og færre koncerter, men til gengæld have en klar profil.”

Og Glerup tilføjer: ”Vi er overhovedet ikke pragmatiske på den måde. Vi har nogle ting, vi synes skal præsenteres, og hvis så det falder til jorden, fordi der ikke er interesse eller penge osv., så er jeg personligt ligeglad. Der er ingen grund til at lave en festival – bare for at lave en festival. Det er knald eller fald. Da vi overtog festivalen, var det første vi gjorde at lave et ønskeprogram med de værker, vi gerne vil have opført, og de ensembler vi gerne vil have til Danmark. Bagefter gik vi i gang med at realisere det. Sådan som festivalprogrammet er endt med at se ud ligger meget tæt på vores første udkast.”

Rune Glerup. PR foto.

Magt til at vise nyt
Umiddelbart kan det virke mærkeligt, at to fremadstormende komponister tilsidesætter tid, hvor de ellers selv ville kunne komponere, for at lave en festival. Hvorfor gør de det?

”Jeg har lavet nogle af de her ting før. Nu er det bare kommet op på et højere niveau. Det gode ved festivalen er, at der er en god balance mellem det administrative og det kunstneriske. Og så gør vi det vel også, fordi vi er magtliderlige, tror jeg…”, fortæller Winther Christensen og griner.

"Måske kommer der nogle kæmpe fiaskoer på festivalen, noget der bliver dybt pinligt, fordi det ikke holder alligevel. Forhåbentlig kan det modsatte også opstå. Hvis ikke man tager en risiko, så kan man heller aldrig få den store gevinst"

Glerup: ”Ja - jeg sad lige og tænkte på det. For mit vedkommende er det på en eller anden måde på grund af magt. På den positive måde. Det er altid farligt at snakke om magt, for så tror folk, man er en galning. Men for 10-13 år siden, da jeg var en endnu yngre komponist, var jeg frustreret over hvor få nye ting, man mødte til koncerter. Det har ændret sig til det bedre i løbet af årene, men i et job som dette, får man en unik mulighed for at programsætte og skabe noget af det, som man synes har manglet. Jeg er gået ind i det 100 % af interesse som komponist.”

Opgør med kuratortanken
I Danmark og resten af Europa er der efterhånden så mange ny musik- og lydfestivaler, at de forskellige særpræg kan være svære at se og høre. Umiddelbart ligger KLANG tæt op ad fx SPOR festivalen. Hvordan adskiller KLANG sig fra andre festivaler?

Winther Christensen fortæller: ”Først og fremmest er KLANG en festival, der passer bedre til Athelas Sinfonietta, idet vi er baseret på ensembler og partiturmusik. På KLANG er ambitionen, at man med tiden kommer til at høre en hel masse internationale ensembler. KLANG har sin egen profil, men kommer stilmæssigt til at minde mere om festivaler som Die Donaueschinger Musiktage, Darmstadt og Huddersfield Contemporary Music Festival end de øvrige danske festivaler.” 

Glerup: ”Vi forsøger måske også at gøre en smule oprør mod kuratortanken, som er udbredt blandt mange festivaler. Vi leder selvfølgelig efter det, vi synes er det nyeste, vildeste og mest spændende. På de andre festivaler er det kuratoren, der er iscenesat som den store kunstner, som sammensætter et kæmpestort kunstværk, så hele festivalen passer ind i kuratorens idé. På KLANG har vi ikke noget tema, det har været et udgangspunkt fra starten. Vi trækker os som programlæggere mere i baggrunden og giver plads til mange forskellige bud fra de komponister, vi har inviteret til festivalen. Festivalen skal være en platform, som præsenterer det, der sker lige nu, så det er mere op til de inviterede komponister og tendenserne i musiklivet her og nu at definere, hvordan festivalen skal være.”

Glerup forklarer, at han i rollen som komponist ofte har oplevet, at festivaler rundt om i Europa beder ham skrive en tekst om, hvorfor lige hans værk passer ind i årets festivaltema:

"Vi forsøger måske også at gøre en smule oprør mod kuratortanken, som er udbredt blandt mange festivaler"

”Rigtig mange komponister skriver et værk, der ikke passer ind i et særligt festivaltema, men så finder de på en eller anden tekst, som får det til at passe. Det er slapt kunstnerisk, og der går for meget politik i den,” fortæller han.

Færre koncerter
Selvom der hverken er basis for overnatning i telt ved Republique eller at grave kølende jordhuller til medbragte bajere, er der fra festivallederne et udtrykkeligt ønske om at få skabt en rigtig festivalstemning, hvor folk kommer igen, aften efter aften, drikker KLANGs egne og meget stærke øl, hænger ud og diskuterer musikken efter koncerterne. 

Glerup: ”Sidste års festival havde tre koncerter hver dag. Det har vi valgt at skære ned på, fordi det blev en tand for meget. Vi vil hellere have færre koncerter og et 100 % fokuseret publikum."

Programmet for festivalen byder på mange koncerter med vidt forskellige profiler. Alle er nævneværdige, som de to festivalledere siger, mens de ikke tøver med at anbefale den åbningskoncerten med Athelas Sinfonietta og komponisterne Yann Robin og Alexander Schubert, der efterhånden er store navne internationalt, og repræsenterer de nyeste strømninger i Frankrig og Tyskland.

"Vi vil hellere have færre koncerter og et 100 % fokuseret publikum"

Det største navn på festivalen er den anerkendte japanske kunstner Ryoji Ikeda, der præsenteres med det audiovisuelle værk Test Pattern (2008), som opføres søndag den 26. maj. Han er ikke så stor i miljøet omkring kompositionsmusikken, men til gengæld stor i det elektroniske miljø. Om ham fortæller Glerup, at han er interessant, fordi han krydser genrer. Han er også stor i kunstmiljøet, og bliver udstillet på nogle af de største museer verden over. Det sjove er, at selvom han har en anden baggrund end de fleste komponister på festivalen, der er partiturkomponister, så er der meget i den æstetik, han har udviklet, der ligger ekstremt tæt på partiturmusikken.

Christian Winther Christensen. PR foto.

Inspireret af CPH:DOX 
Til det uundgåelige spørgsmål om ændringen af festivalens navn, svarer Winther Christensen: ”Klang er et bedre navn og med det, har vi i højere grad gjort festivalen til vores.”

"En festival for ny musik - hvad fanden er ”ny musik”? Det ved man jo ikke, hvis ikke man er inden for miljøet"

Og Glerup følger op: ”Men det er også for at komme ud til et større publikum. Vi synes sådan set, at festivalen, som den var, var meget god. Men hvis den skulle ramme udenfor de allerede indviede, var navnet dårligt: En festival for ny musik - hvad fanden er ”ny musik”? Det ved man jo ikke, hvis ikke man er inden for miljøet. Og Athelas, hvad er det? KLANG er mere mundret og passer til udgangspunktet for vores kommunikation, som har været klarhed. Det er den vigtigste grund til, at vi har givet festivalen et nyt navn. Folk vil komme til at bruge det ord og også kunne huske det. Selv hvis man ikke kommer til festivalen, så kan man godt have festivalens eksistens i bevidstheden, hvis man fx har set reklamer. Sådan havde jeg det med CHP:DOX; jeg vidste, at det eksisterede flere år før, jeg besøgte festivalen.”

På flere fronter har CPH:DOX været en vigtig inspirationskilde for de to nye festivalledere.

”CPH:DOX er interessant, fordi den præsenterer nogle helt vanvittige film. Og der kommer mange mennesker og ser dem. Folk ved ikke, hvad de går ind til. Det er netop den stemning, vi gerne vil have. Man kommer til et eller andet, hvor man måske bare forventer at blive provokeret”, fortæller Glerup.

"Klang er et bedre navn og med det, har vi i højere grad gjort festivalen til vores"

Winther Christensen: ”Vi har også arbejdet med at få et visuelt udtryk, som man føler sig mere hjemme i. Det er nogle af de ting, jeg tror, vi kan gøre bedre, end man har gjort tidligere på festivalen. I vores logo ligger en masse ironi og distance til finkulturen – i øvrigt minder vores logo ekstremt meget om metalfestivalen ”Copenhell”. Det vidste vi ikke, da vi besluttede os for det. Ordet avantgarde, som vi bruger i titlen, er jo oprindeligt et gammelt militærsprog, så det har været en pointe i vores logo, der med våbenskjold og to sejrsrige løver bringer tankerne tilbage på tidligere krigstogter.” 

Ingen interesse i det administrative
Glerup fortæller om den store strukturudvikling, der er sket i Athelas Sinfonietta igennem det sidste års tid. Fra at have én mand siddende, der både var kunstnerisk og administrativ leder, fik de nu tre kunstneriske ledere: ham, Winther Christensen og Pierre-André samt en administrativ leder. Først var tidligere producent på Athelas, Peter Tulinius Krarup, konstitueret leder i et halvt år, hvorefter Peter Stevnhoved, tidligere chef for Concerto Copenhagen, overtog stillingen permanent:

"Christian og jeg er fælles om den opfattelse, at de komponister, der har mod og tænker konsistent, som virkelig har nogle stærke idéer, vil vi gerne repræsentere på festivalen, også selvom vi måske ikke er totalt vilde med deres æstetik"

”Vi har ca. været tilknyttet til festivalen og Athelas i et år. Der er sket mange ting, og nu begynder der at komme en struktur, som virker fornuftig. Undervejs har vi gjort os nogle erfaringer: Winther Christensen og jeg brugte for lang tid på alt for mange cc’ede e-mails, ligegyldige møder og ting, der lugtede for meget af administration. Da vores hovedbeskæftigelse er at være komponister, har vi ingen interesse i at sidde med det administrative ansvar. Så nu er strukturen ændret: Der er én rigtig leder for ensemblet - som også har et kunstnerisk ansvar, og vi er i stedet kunstneriske konsulenter og rådgivere for Athelas Sinfonietta – ud over festivalen, som er den, der fylder mest for os.”

Fremtidens KLANG?
Winther Christensen tilføjer: ”Men det er klart, at vi stadig skal promovere Athelas Sinfonietta på festivalen. Festivalen skal fungere som et udstillingsvindue for Athelas Sinfonietta, blandt andet ved at involvere Athelas Sinfonietta i de store koncerter. Til festivalen kommer både festivalledere og ensembleledere, som gør det muligt at opbygge samarbejder fremadrettet. I stedet for at lave småting, som alle mulige andre ligeså godt kunne lave, er det bedste Glerup og jeg kan gøre, at give ensemblet arbejde i fremtiden.” 

"Festivalen skal fungere som et udstillingsvindue for Athelas Sinfonietta [...] I stedet for at lave småting, som alle mulige andre ligeså godt kunne lave, er det bedste Rune og jeg kan gøre, at give ensemblet arbejde i fremtiden" 

Om hvilke forventninger, vi som festivalgængere skal have til KLANG, siger Glerup: ”Sagt sådan lidt plat, så kan man forvente det uventede. Vi ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske næste år. Vi vil gerne lave en festival som er en ramme, der åbner et rum for eksperimenter. På den måde er vi afhængige af, hvad komponisterne laver. Vi kan ikke sidde og forudsige, hvad der er det mest spændende om et år, vi er selvfølgelig i gang med at undersøge, hvad vi skal have på programmet, men egentlig er det op til komponisterne at afgøre hvad, der kommer på programmet til næste år.” 

Winther Christensen: ”De komponister, som vi vælger.”

”Ja, der er selvfølgelig altid noget subjektivt i det”, tilføjer Glerup: ”Vi har også ting på programmet, hvor vi mere objektivt kan se, at det der sker omkring den pågældende komponist gør, at det bliver vigtigt at præsentere vedkommendes værker. Det behøver ikke altid at harmonere med vores æstetik. På den måde er vi meget åbne for det, der sker. Christian og jeg er fælles om den opfattelse, at de komponister, der har mod og tænker konsistent, som virkelig har nogle stærke idéer, vil vi gerne repræsentere på festivalen, også selvom vi måske ikke er totalt vilde med deres æstetik. Men er der noget at komme efter, så skal de have en plads.”

Og med lyden af de ord, kan vi som publikum se frem til en ny start på en ældre festival, der præsenterer klangen af ægte ny musik.